My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1860Visninger
AA

13. It's over

Jeg havde bare lyst til at gå hen og rive hende væk fra hende, men.. Louis gengældte kysset og lagde hænderne på hendes hofter. Tårerne pressede på og det hele snorede for mig. Jeg tog et par skridt bagud, før jeg vendte mig om. Jeg gik hen mod udgangen, men faldt over mine egne ben, da jeg var blevet svimmel og havde øjnene fulde af tårer.

Nu lå jeg på det kolde gulv og hulkede. Hvordan kunne han gøre det mod mig? Der var en smerte i brystet. Jeg kunne mærke et par hænder ryste i min krop. Jeg ville skubbe armene væk, men jeg kunne ikke gøre andet end at græde.

Gulvet forsvandt under mig og en varm brystkasse varmede mig. Jeg kiggede op og så Harry. Han så sur ud. Jeg ville fortælle ham, at jeg er okay, men jeg kunne ikke sige noget. Det gjorde for ondt. Jeg lukkede øjnene og lod tårerne få frit løb.

 

Lidt efter kunne jeg høre, at vi sad i en bil. Jeg kiggede hurtigt op, for at se hvem der var her. Det var Liam og Harry. Jeg sad og lænede mig op af Liams skulder. Jeg rettede mig op. Harry sad og kiggede ud af vinduet. Han sad på passagersædet foran. ”Er han okay?” Hviskede jeg til Liam. Han rystede på hovedet. Vidste Harry at jeg havde set det med Louis og Eleanor?

Jeg lagde hovedet mod Liams skulder. ”Jen, vi er snart ved hotellet.” Sagde Liam stille og aede mig over håret. Jeg rettede mig op igen kørte en hånd igennem håret. Hotel?

 

Hotellet var stort og meget moderne. ”Liam Payne.” Sagde Liam da han nåede hen til disken. Det var en pige på alder med mig, som bag disken. ”Jeg ved godt hvem du er!” Sagde hun glad. Hun tog nogle nøgler over fra væggen bag hende. ”I har nummer 1 på øverste sal. Der er fem værelser.” Sagde hun glad og kiggede over på mig. ”Er du okay?” Spurgte hun usikkert. Jeg nikkede stille. ”Du siger bare til hvis det er. Vi har nogle film, som i kan få med op, hvis du har lyst.” Sagde hun stille. Jeg smilede mig stille til hende. ”Tak for hjælpen.” Sagde Liam og lagde armen om livet på mig. ”Hvorfor skal vi have fem værelser, vi kan godt sove 2 på hvert værelse.” Sagde jeg i elevatoren. ”Sophia kommer om lidt.” Sagde han stille og rødmede lidt. ”Når okay.” Sagde jeg stille. Jeg vidste ikke, at Liam stadig var sammen med hende.

 

Da vi kom op til værelset stod vores bagage allerede der oppe. ”Hvor skal jeg sove?” Spurgte jeg stille og kiggede på Liam. ”Du kan sove der inde sammen med Harry.” Det er en dobbeltseng, men den kan trækkes fra hinanden hvis det er.” Sagde han usikkert. Jeg gik ind på det værelse han pegede på og lukkede døren. Jeg tog mit tøj af og lagde det fint på en af stolene. Jeg lagde mig under dynen og kiggede ud af vinduet. Der var et stort vindue fra gulv til loft. Jeg lå og kiggede på himlen. Pludselig kunne jeg mærke tårerne presse på igen. Jeg lod dem få frit løb og trak dynene op under hagen.

Jeg kunne høre en kvindelig stemme inde ved siden af og efterfulgt af Liams. Sophia. Jeg lå og smilede lidt for mig selv. Han havde fundet kærligheden. Tårerne væltede frem igen.

 

Døren gik op. Personen lagde sig på sengen og lagde en arm om mig. Jeg kunne dufte hans parfume. Harry. ”Er du okay, søs?” Spurgte han stille og aede mig på håret. Jeg rystede på hovedet. Han kyssede mig på kinden. ”Kommer om lidt.” Sagde han toneløst. Han forsvandt hurtigt.

 

Lidt efter kunne jeg høre en råben fra den anden side af væggen. Jeg tror det er et af de andre værelser. Jeg kunne høre to råbe og pludselig kom der et højt brag. Jeg satte mit hurtigt op og tog min trøje på. Jeg gik ud af værelset og så Sophia og Liam kigge forskrækket på døren til værelset ved siden af. Sophia sad på Liams skød. De kiggede begge forvirret på mig. Jeg lukkede døren op og så Eleanor sidde på gulvet ved siden af Louis. Harry stod med den ene næve knyttet og der var lidt blod som løb ned af hans hånd.

”Hvad sker der her?!” Råbte jeg vredt. Harry kiggede skyldigt på mig. Jeg rystede på hovedet. Louis satte sig op og kiggede på mig. ”Jennifer..” Begyndte han, men jeg stoppede ham med en armbevægelse. ”Louis, drop det. Det er slut!” Sagde jeg vredt og med tårer i øjnene. ”Jennifer, vent.” Han havde rejst sig og stod nu meget tæt på mig. ”Louis, drop det. Du har såret mig en gang og du har såret mig igen. Jeg har virkelig været blind.” Sagde jeg og gik ud af værelset og ind på det andet. Jeg lagde mig på sengen. Hvor var jeg dum.

 

Jeg lå og tænkte da Harry kom ind. Jeg lod som om jeg sov. Harry lagde sig på sengen og kyssede mit hår. Jeg lå og kiggede ud. Jeg kunne ikke bare ligge her og have ondt af mig selv. Det her måtte stoppe.

Jeg rejste mig og tog mit tøj på. Jeg skrev en seddel til drengene og satte den på ydre døren. Jeg åbnede stille døren og gik ud. Døren gled stille i.

-----------------------------

Tak, fordi i gad og læse med!

Håber virkelig i kan lide historien.

Jeg undskylder meget for, at der er gået så lang tid siden sidste kapitel, men har haft gang i en anden historie, men jeg vil starte allerede nu med næste kapitel og det skulle gerne komme ud senere i dag

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...