My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1768Visninger
AA

11. Bon Vogaye, London.

''Nej, det er jeg ked af, Jennifer. Han har ikke de samme følelser, for dig. Undskyld.'' Han lagde sin ene hånd på mit lår. Jeg havde bare lyst til, at skubbe den væk, men det skulle ikke gå ud over ham, at jeg var såret. Jeg troede virkelig, at Louis kunne lide mig, men det kan han åbenbart ikke. Jeg tog min mobil op og kiggede på den, resten af aftenen. Hvorfor lod han som om han kunne lide mig når han ikke kunne? Han havde snakket og flirtet med mig, men det var i virkeligheden skuespil? Hvorfor var jeg så dum, at falde for ham? Han var en nar. En stor fed nar. Han var klam. Flirter med alle piger, men føler intet, for dem. Jeg får det dårligt bare af, at tænke på det.

***

Harry tilbød, at køre mig hjem og da jeg ikke vidste hvilken vej jeg skulle gå, så takkede jeg, ja.
''Er du okay?'' Sagde han stille da han havde tændt motoren. ''Ja. Hvorfor skulle jeg ikke være det?'' Jeg vidste godt hvad han mente, men jeg ville ikke indrømme, at jeg faktisk var ret ked af, at han ikke kunne lide mig. ''Jeg ved, at du godt kan lide Louis. Ret meget endda. Det var derfor jeg helst ikke ville sige, at han ikke følte det samme.'' Han kiggede skiftevis på vejen og mig. Hvorfor skulle han tvære i det? Jeg prøvede, at virke så ligeglad, som jeg overhovedet kunne, men det var svært.
Da vi nåede mit hus var der næsten helt sort. Det eneste der lyste vejen op var lygterne på bilen og gadelygterne. Jeg kunne se den bygning hvor min lejlighed var, så jeg fik lige stoppet Harry i tide, før han var kørt forbi. ''Tak, fordi jeg måtte komme med her i aftes. Det var dejligt, at møde min biologiske familie.'' Jeg stod med hovedet ind af vinduet ved Harry. ''Det var så lidt, søde.'' Han gav mig et kram og jeg krammende automatisk igen. Da krammet var ved, at slutte kyssede han mig let på kinden. ''Godnat, søs. Sov godt.'' Han trak sig tilbage og tændte bilen. ''Godnat, storebror.'' Sagde jeg og smilede så meget jeg kunne uden, at vise hvor trust jeg enlig var over det med Louis. Det havde virkelig taget hårdt på mig.

***

Min lejlighed var mørk. Jeg tændte lyset og tog mine sko af. Jeg var overrasket over, at mine fødder ikke var fuldstændig ødelagte af de stiletter, som Caroline havde valgt. Jeg gik ind i stuen og synet fik mig automatisk til, at sukke. Der var rodet. Der lå puder over alt og tøj. Jeg orkede ingen ting, så jeg gik ind i mit soveværelse og smed mig på sengen. Jeg kiggede hurtigt på min mobil. Klokken var allerede to om natten. Jeg lagde mig til, at sove. Det havde virkelig været en udmattende dag. Jeg kunne ikke falde i dyb søvn. Jeg lå og tænkte på Louis. Han havde været sådan et svin. Efter lidt tid faldt jeg helt hen.

~

Jeg var lille. Jeg stod i et lyserøde værelse. Det så så stort ud, men kun fordi jeg var så lille. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg var iført en lilla natkjole. Mit hår hang ned over mine skuldre. Jeg gik ud af værelset. Det var ikke en gang jeg kendte. Jeg kunne høre en emhætte larme nedenunder. Der var også en dejlig duft. Jeg vidste ikke hvad det var, men en dejlig duft, det var det. Jeg gik ned af trappen, som drejede i bunden. Jeg fulgte larmen fra emhætten. Jeg endte i en stor stue. Sofaen og lænestolen var meget gamle og havde en mat rød farve. Alt andet i rummet var af mørkt træ og mere moderne. Væggene var hvide og fulde af billeder. Jeg gik hen til den ene væg. Jeg glemte lyden fra emhætten. På billederne var der en glad familie. En mor og en far. De stod bag ved tre børn. To piger og en dreng. Drengen og pigen så bekendte ud, men der var et eller andet der virkede mere bekendt ved den yngste pige. Jeg ved ikke hvor jeg havde set hende før, men hun var bekendt. Jeg blev nærværende igen da larmen fra emhætten stoppede. Jeg gik over mod den dør hvor larmen var kommet fra. Jeg stak stille hovedet ind. Der var forældrene på billederne. Der sad to børn var spisebordet. Jeg gættede på, at det var to af børnene fra billedet, men de var ældre nu. Drengen havde krøller, men ikke så tydelige. Han havde det sødeste ansigt. Han sad og spiste toastbrød. Pigen var køn. Langt mørkt hår, som gik til under skuldrene. Hendes ansigt var venligt. Hun virkede bekendt. Ligesom drengen. Jeg vidste bare ikke hvor jeg havde set dem før. ''Godmorgen, skat.'' Moderen stod ved emhætten og holdte en pande med bacon. Jeg smilede til hende. ''Godmorgen, Jenny pigen.'' Faderen kom bag fra og løftede mig op. Jeg grinede automatisk. Hvem var de? Jeg kendte dem alle sammen, men jeg vidste ikke hvorfra. ''Harry! Gi' mig nu min mobil!'' Pigen sad ind over bordet med armene strukket ud mod drengen. ''Uha. Hvem er Justin?'' Han viftede rundt med mobilen. ''Spis nu lidt morgenmad, min pige.'' Faderen løftede mig op og satte mig på en af stolene. Var jeg den yngste pige? Var det her min familie? Harry? Det lød bekendt. ''Harry! Gi' Gemma hendes mobil tilbage!'' Faderen tog blidt fat i Harrys nakke. Harry kiggede ned i bordet og gav mobilen til Gemma. Det lød bekendt alt sammen. Faderen skruede lidt op for dap-radioen. Harry begyndte., at synge med. Faderen begyndte, at danse med moderen. ''Jeg vil være sanger når jeg bliver stor!'' Harry kørte en hånd gennem håret. ''Jennifer, skynd dig op og få tøj på. Jeg skal nok køre jer i skole.'' Moderen skyllede panden af. Skole? Hvor gammel er jeg? Er jeg ældre end 6? Jeg kiggede forvirret rundt. ''Jenny, du er gammel nok til selv, at vælge tøj.'' Moderen, min moder, stod og kiggede på mig. Hun smilede stille. Anne! Jeg kendte hende. Det er Anne. Harry. Gemma. Det var min familie. Min rigtige familie.

***

Jeg slog armene om Anne. Hun lagde armene om mig. Jeg vidste, at det var en drøm, men følelsen af tryghed var der. Jeg kunne mærke en tåre, som ned over min kind. Jeg skyndte mig ovenpå. Jeg kiggede i mit skab. Jeg måtte finde noget, som var til mindre årige. Jeg tog en lyserød kjole ud med tynde stropper. Jeg satte mit hår op i en hestehale og satte små totter fast med hårnåle. Det var sådan min tidligere mor plejede, at sætte mit hår. Jeg satte den sidste hårnål i håret og gik ud af værelset. Gemma kom gående ud fra sit værelse og gik hen til mig. Hun satte sig på knæ foran mig. ''Hvor er du pæn.'' Hun smilede til mig. Man kunne se nogle få bumser i hendes pande, men de var dækket godt af make-up. Jeg smilede og slog mine arme omkring hende. Det var dejligt, at have en søster. Vi gik hånd i hånd ned af trappen. ''Her er jeres tasker.'' Min moder kom ud og gav os hver en taske. Harrys var grøn med militær-mønster. Gemmas var hvid med en masse små tegninger på, som hun sikkert selv havde lavet med en sort tus. Min var lilla og havde en masse hjerter på. Jeg svingede tasken over skulderen og tog Gemmas hånd igen. ''Så er det ud i bilen.'' Moderen åbnede døren og gik ud efter os. Hun åbnede den ene side dør. Harry hoppede ind først og derefter Gemma. Jeg kravlede ind til sidst og sad derfor yderst. Moderen sendte mig et glad smil og jeg smilede automatisk tilbage. Hun lukkede døren. I det samme, som lyden fra døren lød, så forsvandt alt. Der blev sort. Ingen stemmer. Ingen lyde. ''Jennifer!'' Der var en usynlig kraft der rev i mig. ''Jennifer!'' Kraften ruskede mig igen. Mere kraftigt.

~

''Jennifer?'' Mads sad og ruskede i mine skuldre. Jeg slog øjnene op. ''Hvad nu?'' Jeg gned mig i øjnene. ''Du skal op. Drengene kører om to timer!'' Han rejste sig op og gik hen til mit skab. Han tog en tyk beige farvet trøje ud og et par sorte shorts. Han fandt også en sort bh og et par sorte trusser. Godt nok var han en god ven, men det var stadig underligt, at han fandt mit undertøj. Mest af akt, fordi jeg havde mine bind og tamponer i samme skuffe. Jeg rejste mig hurtigt. For hurtigt, for det hele svimlede lige hurtigt, for mig. Jeg skyndte mig ud på badeværelset og gik i bad. Da jeg kom ud igen, kunne jeg høre, at Mads var i gang med, at pakke en kuffert. Lidt efter kom det en let banken på døren. ''Skal du have noget med tik perioden?'' Jeg vidste hvad han mente med det. ''Tag begge pakker med.'' Sagde jeg stille. Jeg skyndte mig i tøjet og pakkede en toilettaske. Jeg lagde min toilettaske ned i kufferten og tog min mobillader. ''Så er jeg klar.'' Jeg smilede og rejste min kuffert op. ''Super. Vi har næsten en time til, at få dig til lufthavnen og mødes med de andre.'' Han smilede og tog min kuffert og gik. Jeg gik over og tog min mobil og fulgte efter Mads. Jeg tig hurtigt sko på og jakke og låste lejligheden af. Jeg var på vej ned af trappen da jeg kom i tanke om, at jeg ville føre dagbog på Touren. Jeg låste mig ind igen og fandt en notesbog i stuen. Jeg løb ned til Mads, som stod og ventede. Jeg satte mig ind i bilen. Jeg lagde notesbogen ned i den sorte håndtaske, som jeg havde taget med. Flyveturen ville tage lidt tid, så jeg havde pakket høretelefoner og små snacks. Jeg havde også min pung der nede og nu også min mobil. ''Er du klar?'' Mads lød lidt trist. ''Jeg kommer til, at savne dig..'' Jeg kiggede ud af øjenkrogen. ''Jeg kommet også til, at savner dig, Jenny. Du skal nok klare den og det skal jeg nok også.'' Han nussede min overarm. Jeg lagde min hånd på hans et kort øjeblik, før han tog den tilbage.

***

Drengene stod ude foran og ventede på mig. Harry var den første der var henne ved mig. Han hjalp med kufferten. Niall kom hen og gav mig et kram. Louis kom lige efter, men jeg gik forbi ham. Det gjorde ondt, at jeg ikke kunne kramme ham, men det kunne jeg ikke. Jeg gav Zayn et kram og gik videre til Liam. ''Vær nu lidt sød.'' Hviskede han lavt i mit øre. Jeg rystede let på hovedet. Vi gik ind i lufthavnen. Vi gik over mod informationen. ''One Direction.'' Sagde Liam venligt og lagde vore alles pas op på disken. Damen bag disken smilede bare venligt og gav os passene tilbage. ''Jeg skal nok følge jer ud til flyet. De to mænd her vil tage jeres kufferter.'' Han pegede over mod to unge fyre, som stod med en vogn hver. Inden vi fulgte med skulle jeg sige farvel til Mads. Tårnene trillede ned over mine kinder. Vi gav hinanden et stort kram og stod sådan lidt. ''Kom så af sted, smukke.'' Mads kyssede mig på panden og vinkede farvel. Jeg fulgte med drengene. Harry lagde armen om mig. ''Det skal nok gå, søs.'' Han gav mig et klem og gik op ved siden af Louis, som gik forrest. Jeg gik og snakkede med Liam. Vi snakkede om hvad vi skulle på Touren. De skulle først spille til en festival i Haderslev. Kløften festival. Bagefter har de fri i 2 dage og så skal de spille i Parken. I de to dage de havde fri skulle vi bare hygge os.
Vi nåede ud til et privatfly. Det var ikke særlig stort, men det var fint med mig. Jeg ville gerne kunne finde rundt. Vi fik af vide, at vi skulle sætte os med det samme, for vi ville lette om få minutter. Jeg sad ved siden af Harry. Liam sad ved Zayn og Niall ved Louis. Louis sad på den anden side af midtergangen. Jeg kunne ikke lade være med, at kigge på ham, men jeg var sur, så hver gang han kiggede op sendte jeg ham et hårdt blik. Han virkede såret hver gang. Jeg lagde mig til, at sove, for jeg havde ikke fået særlig meget søvn. Harry vækkede mig lidt ved, at kravle hen over skødet på mig, for at kunne komme over til Niall. Jeg valgte, at gå på toilettet, for Louis så ud til, at ville sætte sig over til mig. Jeg fulgte gangen, men havde lidt problemer med, at finde toilettet. Til sidst fandt eg en dør der stod 'toilet' på. Jeg tog fat i håndtaget, men fik et chok da en hånd lagde sig på min skulder. ''Jennifer?'' Jeg vendte mig om og mødte Louis' øjne. ''Hvad?'' Sagde jeg måske lidt for hårdt. ''Hvad har jeg gjort?'' Han så trist ud. ''Hvad du har gjort?'' Jeg kunne mærke vreden og tårnene komme igen. ''Du tror, at du kan lege rundt med mig!'' Jeg snerrede kort af ham og gik ud på toilettet. Han vidste ikke, at Harry havde fortalt, at han ikke kunne lide mig. Jeg tog min mobil op af lommen. Jeg havde lagt den i lommen i lufthavnen, for jeg ville gerne have den på mig. Jeg gik ind på Twitter og tjekkede startsiden. Der var et tweet på Louis' væg. 'Hvorfor slog dig og Eleanor op?' Var der en pugedes havde skrevet. 'Fordi jeg faldt, for en anden. Jeg ved, at det var dumt, men hun er virkelig noget særligt. Jeg elsker stadig Eleanor, men ikke lige så meget, som hende den anden.' Havde han svaret. Dårlig undskyldning! Du ville bare have en grund til, at du kunne lege med andre pigers hjerter. Hvordan havde han selv troet, at det ville gå? Jeg havde virkelig troet, at han kunne lide mig, men det kan han ikke. Han ville bare prøve mig af. Måske prøvede han, at få mig med i kanen! Hvor er han klam. Jeg væmmes ved ham. 

----------------------------------------

Håber i kunne lide dette kapitel.

Undskylder, for stavefejl eller komma mangel.

Skriv gerne jeres mening i kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...