My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1825Visninger
AA

3. A nice day

Der var stille i bilen, men pludselig røg det ud af munden på mig: ''Hvad hedder du enlig?''Min stemme lød meget ivrig. Jeg rødmede lidt over måden jeg spurgte på. Der kom et lille grin fra ham. ''Mit navn er Liam. Liam Payne.'' Sagde han stilke og kiggede på mig, for at se min reaktion. ''Okay. Vent. Den Liam Payne?'' Det var et dumt spørgsmål. Jeg kunne godt genkende ham nu hvor jeg kiggede nærmere på ham. Der kom et lille grin fra ham. "Hvilken Liam tænker du på?" Sagde han og blev pludselig seriøs. Det hurtige humørskift gjorde også mig seriøs. "Den Liam der synger fantastisk, hamrende lækker, meget sød, kærlig, sexet og har de sødeste øjne." Jeg kiggede ud af øjenkrogen og hørte ham grine. Jeg begyndte også selv at grine. "Ja, det er mig." Sagde han og smilede stolt. Jeg udbrud i latter, men holdt tilbage igen da han kiggede underligt på mig. "Hvem er du så?" Spurgte han og drejede ind på min vej. "Jenny Harrison." Sagde jeg og åbnede døren da bilen stoppede. "Godt at møde dig, Jenny." Sagde han i det jeg lukkede døren. Jeg smilede usikkert til ham og drejede så rundt på hælen. Jeg fumlede med nøglerne, men fik dem endelig op af lommen og ind i låsen. Jeg gik ind og op af trapperne. Da jeg nåede min dør kunne jeg høre den tunge der nederst falde i. Jeg skulle til at sætte nøglen i døren, men døren blev åbnet. Det var Mads. Han prøvede at se seriøs ud. "Hvem var det?" Sagde han med en seriøs stemme, men han brød sammen. Den hårde facade faldt og hans lalleglade facade var bag den. "Det var en der gav mig et lift hjem." Sagde jeg og gik forbi ham. "Kørte du med en fremmed hjem?!" Sagde han og lukkede døren. Jeg tog min jakke af og hang den op. "Så fremmed var han alligevel heller ikke." Sagde jeg og satte mig ned på en stol og begyndte at binde mine sko op. Mads kiggede underligt på mig. "Det var Liam." sagde jeg og sukkede. Mads forstod hvem jeg snakkede om og begyndte at hoppe rundt, som en lille pige. "OMG. OMG. OMG." Råbte han imens han forsvandt ind i stuen. "Jeg troede ikke du var fan af dem." Jeg rejste mig fra stolen og gik ind i stuen. Jeg smed mig i sofaen og sukkede. "Jeg er ikke fan, fan, men jeg kan lide dem og tænk hvor fedt det ville være hvis vi blev venner med dem." Han satte sig oven på min mave. "Vi?" Jeg satte mig op på mine albuer. "Ja. Vi." Hans smil blev lidt mindre og hans øjne viste at han var usikker. "Jeg skal ikke være venner med nogle kendte og have paparazzier løbende i hælene på mig." Jeg lagde mig ned på ryggen og sukkede igen. "Jenny, hvor er du negativ." Han vippede frem af, men inden han ramte mig så fik han taget fra på sofaens armlæn. Jeg skreg i forskrækkelse, men det blev til et grin. "Nej, jeg vil bare ikke have paparazzier i hælene." Jeg prøvede at skubbe Mads væk, men jeg var for slap. Han rykkede sig ikke. Han rykkede ned, så han sad på mine lår og begyndte at tromme på min mave. Det gav nogle dybe lyde. "Du er vidst sulten." Han hoppede ned fra mine lår og løb ud i køkkenet. Jeg kunne høre at han tog telefonen og tastede et nummer. Pizza. Tanken om pizza fik min mave til ar rumle. Jeg rejste mig og gik ind på mit værelse. jeg fandt et par cowboy shorts, som jeg selv havde klippet, så der hang små tråde fra kanten. Jeg tog mit tøj af og hoppede i dem og fandt en lille, sort top uden stropper, som stoppede lige under brystet. Jeg synes det alligevel blev lidt koldt med bare arme, så jeg fandt en stor, strik trøje. Jeg kunne godt lide at hygge i de store trøjer og andet skulle jeg ikke lige nu. Jeg hoppede ind i stuen igen. "Pizzaen er på vej!" Råbte Mads ude fra køkkenet. Jeg gik ud i gangen og tog min mobil op af lommen. Da jeg tog den op røg der et kort med ud. Det var visitkortet fra Hr. Whinson. Jeg smed mig ind på sofaen. Jeg sad og kiggede lidt på kortet. Skulle jeg ringe? Hvad ville der ske hvis jeg gjorde det? Jeg kunne jo ikke være model. Jeg havde aldrig prøvet det før. Mads' stemme rev mig ud af mine tanker. "Hvad er det du sidder med?" Han lagde sig i sofaen ved siden af. "Et visitkort fra en der hedder Hr. Whinson." Jeg kiggede over på Mads. Han strakte sin hals, for at se nærmere på kortet. "Når ham. Det er ham der fotografen, ik?" Han lagde sig tilbage. "Hvor kender du ham fra?" Jeg satte mig op på den ene arm, så jeg kunne se ham ordenligt. "Adison snakker hele tiden om ham. Vidste du at han har taget billeder af One Direction?" Han smilede til mig. "Nej det gjorde jeg, så ikke." Jeg lagde mig tilbage igen.

"Skal vi se om der er en film?" Han rakte ud efter fjernbetjeningen. Han tændte for det på samme tid, som ringeklokken lød. Jeg rejste mig hurtigt. Jeg gik ud til døren og lukkede op. Det var den velkendte stemme der lød og de velkendte øjne jeg så. "Pizza?" Han smilede stort. "Hvad laver du her?" Sagde jeg lavt, for at Mads ikke skulle høre det. "Du havde glemt din pung i min bil og da jeg skulle til og gå ind af døren kom pizzabudet." Han rakte mig pizzaen med min pung ovenpå. "Tak." Jeg smilede og tog imod pizzaen. "Jeg skal nok betale pizzaen." Sagde han og blikkede til mig. "Jen, hvem er det?" Jeg havde helt glemt at Mads sad inde i stuen. Jeg kunne høre han kom. Kunne jeg være bekendt at lukke døren i hovedet på Liam og sige til Mads at det ikke var nogen? Nej, så ond var jeg ikke. Da Mads kom hen ved siden af mig kiggede jeg ned i gulvet. "Liam mød min bedsteven, Mads." Jeg kiggede op på Liam. Han smilede venligt til Mads og gav ham hånden. "Hej Mads." Sagde han med sin fantastiske stemme. Mads svarede ikke, men jeg kunne høre ham fnise. "Okay, så er det godt." Jeg skubbede Mads ind i stuen og gik ud til døren igen. "Jeg tror jeg må tilbage til ham, før han kommer løbende." Sagde jeg og kunne mærke at mine kinder blev lidt varme. Han grinte lavt. "Det er okay. Dejlig at se dig igen Jenny." Han vendte sig rundt og gik ned af trappen. "Farvel, Liam." Jeg lukkede stille døren og gik med små, usikre skridt ind i stuen. Mads lå i sofaen og så fjernsyn. "Mads, undsky.." Mads afbrød mig. "Stille. De er i fjernsynet." Jeg skyndte mig hen i sofaen og så med. Det var rigtigt. De sad til et interview. Alle sammen. Det var en genudsendelse fra i går.

"Hvordan går det så med kærligheden?" Spurgte værten og satte mikrofonen helt hen til Harrys ansigt. "Fint. Jeg har min Boobear." Harry lagde armene om Louis. Det fik mig til at grine lidt. Værten gik hen til Louis. "Hvordan går det med Eleanor?" Sagde værten og satte mikrofonen hen til Louis. "Det går fantastisk, men jeg er nu også glad for at have Hazza." Louise kørte en hånd rundt i Harrys hår. "Nå, Niall. Hvordan går det med kærligheden hos dig?" Værten rykkede videre og stod ved siden af Niall. "Hvem behøver kærlighed når man har mad?" Niall tog kiggede uforstående op på værten. "Nå." Kom det fra værten, som rykkede videre til Zayn. "Hvad med dig Zayn?" Værten kiggede ned på Zayn i håb om at han ville svare normalt. "Det går fint, tak, fordi du spurgte." Zayn kiggede op på værten og smilede charmerende. "Det var godt." Værten gik videre over til Liam. "Nå Liam. Hvordan går det så med dig og Danielle?" Værten smilede utrolig falskt til Liam. "Det går godt." Han smilede skævt op til værten. "Okay. Se med i næste uge hvor vi har Selena Gomez på besøg." Sagde værten og derefter blev skærmen sort. "Aww. Harry er så nuttet." Røg det ud af munden på mig. Mads kiggede sjovt over på mig. Han begyndte at grine og det gjorde jeg selvfølgelig også. Mads tog et stykke pizza og begyndte at spise det. Jeg tog også et stykke, men spiste langsomt. Jeg var ikke den der spiste så meget eller hurtigt.

***

Mørket var faldet på, så der var mørkt i stuen. Vi sad og så en gyserfilm og jeg sad klamret op af Mads. Jeg vidste han også var lidt bange, men han holdt hans hårde facade oppe. Pludselig ringede min mobil og vi hoppede begge to op fra sofaen med et skrig. Mit hjerte sad helt oppe i halsen. Overdrivelse. Jeg var hoppet op på Mads' ryg uden at registrere det. Vi stod begge og kiggede rundt i stuen. Pludselig begyndte Mads at grine. "H-hvad griner du af?" Jeg kravlede stille ned fra hans ryg. "Det er din mobil der ringer." Han tog min telefon fra sofabordet og gav mig den. Jeg låste den op og så, at et nummer jeg ikke havde i telefonbogen, havde ringet til mig. Jeg overvejede at ringe tilbage, men kunne mærke at mine øjenlåg blev tunge. Jeg låste mobilen igen og lagde den på bordet. "Skal du ikke ringe tilbage?" Mads havde sat sig i sofaen igen. "Nej. Klokken er mange, så ringer i morgen." Jeg lagde mig ved siden af Mads. Mine øjenlåg blev tungere og tungere, for hvert minut der gik. Til sidst kunne jeg ikke holde dem oppe mere, så jeg lod dem falde i og kort efter sov jeg.

~ ~ ~

Jennifers Drøm

Alt var skarpt. Et hvidt lys blænede mig. Jeg ville tage en arm op foran mit ansigt, men nået holdte min arm nede. Jeg kiggede ned på min arm. Den var dækket af grene. Der var flere grene der spredte sig over min mave og mit bryst. Jeg kunne ikke mærke mine ben. Der begyndte at gro træer og buske rundt om mig. De lukkede lyset ude. Luften var næsten mast ud af mine lunger. Jeg kiggede rundt. Det var som om der var nogle der holdtøje med mig. Jeg prøvede at råbe om hjælp, men jeg havde ikke nok luft. "Jennifer!" Var der en hæs stemme der blev ved med at hviske. Jeg prøvede at vride mig fri fra grenene, men det hjalp ikke. Jorden begyndte at ryste. Alt blev sløret. "Jennifer!" Stemmen blev ved. 

~ ~ ~

En velkendt stemme fik mig til at åbne øjnene. Jeg satte mig op med et ryk. Jeg hev efter vejret. "Rolig, Jenny." Mads sad ved siden af mig. Der var lyst. Hvad var klokken? Hvor lang tid havde jeg sovet?

Jeg tørrede sveden af min pande og lagde mig tilbage igen. "Er du okay?" Mads kiggede lidt bekymret ned på mig. Jeg nikkede stille. "Hvad drømte du?" Han skubbede mig lidt ind og lagde sig ved siden af mig. "At der var nogle grene der havde fanget mig, ved at have snoet sig over mit bryst, min mave, mine arme og mine ben." Jeg lagde mit hoved tilbage og slappede fuldstændig af. Mads lagde en arm om mig og lagde sit hoved på min skulder. Jeg kunne mærke hans ånde på min hals. Vi lå sådan lidt tid, før min mobil ringede. Mads rakte den til mig. Det var det samme nummer som i går. Jeg tog mobilen op til øret. "Hej. Det er Jenny." Jeg satte mig op i sofaen og rodede i Mads' hår med den anden hånd. "Hej Jenny. Det er Liam." Jeg kunne have gættet at det var Liam bare hvis han havde sagt 'Hej'. "Hvad så Liam?" Jeg kunne se at Mads kiggede med store øjne op på mig. "Hvad skal du i dag?" Hans stemme lød skrøbelig og nervøs. "Ikke rigtig noget. Hvorfor?" Sagde jeg dumt. Jeg vidste jo godt han ville spørge om jeg kunne være sammen, men jeg ville gerne høre det med hans stemme. Det var sådan en fantastisk stemme. "Kan du så komme over til mig? Drengene er her også" Sagde han lidt for ivrigt. Jeg vidste at han smilede. "Ja, men kan Mads komme med?" Sagde jeg glad og kiggede ned på Mads, for at se hans reaktion. Hans ansigt lyste op. Han rejste sig og dansede lydløst rundt i stuen. "Selvfølgelig. Vi kommer og henter jer kl. halv tolv." Sagde han og lagde på. Jeg sad stadig lidt med mobilen oppe ved øret. Jeg rejste mig og løb ind på mit værelse. Jeg skulle finde noget tøj. Skulle jeg have dullet tøj på eller mit normale 'Stor-trøje-og-shorts-outfit' på?

-------------------------------------------------

Undskyld for stavefejl.

Hvis i kan lide den, så må i meget gerne like.

Og hvis i er vilde med den så sæt den som favorit.

//Milla.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...