More Than This "One Direction"

Kelsey er en 19 årig pige, som er bedste venner med Harry Styles fra One Direction. Harry prøver altid at få hende til de mærkeligste ting. Han sætter hende også sammen med en masse af hans venner. Men hvad sker der når Harry invitere Kelsey til at bo sammen med ham og de andre fra One Direction.

21Likes
43Kommentarer
9234Visninger
AA

21. kapitel 20.

Kelsey's synsvinkel:

 

"Her kan du sove Emma. Men vi har altså ikke nogen babyseng." sagde jeg. "Det er okay. Hun sover også hurtigst i barnevognene. Fordi at hun er så lille." svarede hun. "Jeg henter lige barnevognene og stiller den herind." sagde jeg, og gik ud for at hente den. "Så har jeg hentet den." sagde jeg da jeg kom tilbage. Hun lå og sov som en sten, så jeg ville ikke vække hende. Jeg tog Hope med ind i stuen. "Aw. Hvor er hun sød." udbrød Louis, og kom over til mig. "Ja hun er vildt sød." svarede jeg. "Mig sulten." sagde Hope, med sin lille baby stemme. "Jeg laver noget. Hvad spiser hun." sagde Niall. "Øhm hun spiser små bidder rugbrød med leverpostej." svarede jeg. "Tror du hun kan sige Louis?" spurgte Louis. "Vi kan se om hun kan." svarede jeg. "Hope. Kan du sige Louis." "Nouise." sagde hun. "Aw. Det var da tæt på." grinte Louis. "Kelly. Mig sulten." sagde hun. "Ja det ved jeg godt. Niall laver noget til dig." svarede jeg. "Nall. Mig ud til Nall." sagde hun og hoppede ned af sofaen og gik mod køkkenet. "Jeg går lige med hende." hviskede jeg. "Nall. Nall." sagde hun og trak i Niall's bukseben. "Niall. Du er Nall." sagde jeg da han ikke reagerede. "Åh okay." sagde han. "Hvad er der Hope?" "Dig færdig med mig mad?" spurgte hun. "Ja jeg er færdig nu." sagde han og tog en tallerken over på bordet. Efter han havde sat tallerkenen på bordet løftede han Hope op på en af stolene. "Mig kan ikke nå mad." sagde hun. Jeg skyndte mig og finde nogle tykke bøger hun kunne sidde på. "Tak Kelly. Nu mig nå mad." grinte hun, og begyndte at spise. Jeg gik over og gav Niall et kys på munden. "Nall og Kelly kysser." råbte Hope, med et smil på læben. "Skal du også have et kys?" sagde jeg og satte mig på hug ved siden af hende. "Mig aldrig få kys af mor." sagde hun. "Men mig ha kys af Kelly." Da hun havde sagt det gav jeg hende et kys. "Mig færdig nu." sagde hun. Jeg satte hende på gulvet, så hun løb ind i stuen.

 

"Nouise!" råbte hun. "HOPE!" råbte han og løftede hende op og svingede hende rundt. "Nouise. Du ved hvad. Kelly og Nall kysse." grinte hun. "Også Kelly kysse mig." Louis smilte helt vildt. Jeg vidste jo godt at han elsker små børn. "Mig ha et kys af Nouise." sagde hun. Da Louis hørte det gav han hende et kys på hendes lille kind. "Hvad hedde de ander." spurgte hun. "Det er Liam. Det er Zayn. Og det er Harry." sagde Louis og pegede på dem da han sagde deres navne. "Siam. Sain. Og Hatry." sagde hun, og pegede da hun prøvede at sige deres navne. De grinte helt vildt. "Mig vil se Peter Plys." sagde hun og pegede på en af mine film. "Så sætter vi Peter Plys på." sagde Harry og satte Peter Plys på TV'et. Hope så Peter Plys sammen med Harry og Louis resten af aftenen.

 

"Jeg tror lige jeg går ind og vækker Emma vi skal jo snart spise." sagde jeg. Jeg gik ind på værelset og hen til sengen. "Emma vågn op. Vi skal snart spise." hviskede jeg. Jeg ruskede lidt i hende, men hun reakerede ikke. Jeg vendte hende om og tog øret op til hendes mund. Hun trak ikke vejret. "NIALL!" skreg jeg. "NIALL KOM HER IND NU!" Niall kom løbende ind på værelset. "Hvad er der?" spurgte han. "Hun er død." græd jeg. Jeg kiggede på hende og så en seddel der lå i hendes hånd.

Der stod:

Kære Kelsey.

Undskyld, jeg kunne bare ikke mere. Jeg regner med at du først opdager at jeg er død forsent. Men jeg har ikke begået selvmord. Jeg har haft kræft rigtig længe og kunne mærke at jeg snart ville dø. Jeg vil gerne have at dig og Niall, får Hope. Hun skal ikke hjem til hendes far, for han slår og er rigtig ond overfor hende. Du ved hvor jeg skal begraves, for det var der hvor vi blev konfirmeret. Undskyld jeg ikke har sagt noget, men jeg synes ikke du skulle vide det. Lægerne sagde jeg ikke kunne redes, så du kunne alligevel ikke have hjulpet mig. Men nu har du Hope, eller det håber jeg du vil. For hun elsker dig, og taler tit om dig når vi ikke er sammen med dig.

Kærligste hilsner Emma.

Ps. Undskyld jeg ikke sagde det noget før. Det havde jeg også tænkt mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at indse det.

 

-___________________________________________________________________________--

Så døde hende Emma.

Det var vidst ikke særligt godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...