Vampyr eller ej.

Det handler om en ensom pige ved navn, Rose. Hun er 18 år. Hun har kun to venner. Hun har ikke rigtig nogen familie- de støtter hende ikke. Men alt det ændres da hun møder James. Hendes søster, Bella, er hendes bedste veninde. Hun er en helt almindelig gennemsnitlig pige, synes hun selv i hvert fald.

3Likes
7Kommentarer
507Visninger
AA

7. Søstre.


Bella åbnede langsomt øjnene. Jeg smilte. Da hun fik øje på mig fik hun et stort smil på læben. Hun havde fået farven tilbage i kinderne. Hun var blevet rask igen. Verdens bedste nyhed. Jeg smilte stort.

"Hvad har du lyst til at lave?" spurgte jeg Bella med et smil. Det var rart at vide at hun endelig havde det godt igen. 

 

"Hvad med at gå en tur?" sagde hun. Hun havde et glimt i øjet. Hun var virkelig vigtig for mig. Hun kendte mig bedre end jeg kendte mig selv. Det var lidt mærkeligt, men engang imellem behøvede vi ikke, at sige noget- ét blik ind i hinandens øjne sagde som regel alt.

 

"God idé, lad os gøre det." svarede jeg smilende.Det var godt at have hende tilbage. Vi pakkede hendes ting sammen og gik. Hun smilte og var i godt humør- præcis ligesom mig selv.

 

Vi endte oppe ved klippen. Egentlig havde vi været rundt i hele skoven først, men klippen var bare mit yndlingssted. Her var stille og der kom næsten aldrig nogen. Det lå ret afsides. Hvilket jeg synes, var en del af charmen. Ifølge mig. Jeg kunne godt lide naturen. Jeg dansede lidt rundt med et smil på læben. Bella fniste af mig. Men jeg ignorerede det fuldt ud.

 

"Har du et sted at bo?" spurgte jeg hende. Jeg var lidt alvorlig, men jeg håbede, at hun havde et sted hvor hun hørte til. For hun fortjente det. Selvom hun drillede mig og ikke altid var helt fair. Men sådan var hun og det var fint nok med mig.

 

"Ja, jeg har en lejlighed. Vil du se den? Hvad med at vi to flyttede sammen i den lejlighed?" spurgte hun ivrigt. Jeg overvejede det lidt. Jeg nikkede. Det løs hyggeligt og jeg kunne godt bruge noget selvskab. Hun hvinede og skreg. Hun var overglad. 

 

"Men jeg skal lige hente nogle ting først." sagde jeg med et undskyldende smil. Hun nikkede forstående. Hun skrev adressen på en lap papir, og vi aftalte at mødes derhenne. Jeg vinkede farvel til hende mens jeg vandrede ned mod hulen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...