Legend of Zelda fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette er en fanfiction til konkurrencen om spil fanfictions. Den er skrevet ud fra spillet Legend of Zelda - Ocarina of Time.
Link tror han er en lidt speciel Kokiri, der som den eneste ikke har en fe. Dog finder han snart ud af at han er Tidens Helt, der pludselig skal redde prinsesse Zelda og hele Hyrule.

4Likes
7Kommentarer
666Visninger
AA

2. Hylianer i Kokiri Skoven

”Navi! En Hylianer er på vej gennem skoven med et lille barn – du skal føre hende til mig! Det er yderst vigtigt at hun finder herhen. Skynd dig Navi” det er sjældent at Deku Træet beder om hjælp i nattens bulder mørke, men jeg kan mærke på ham at dette er af yderste nødvendighed. Vi plejer ellers aldrig at lukke fremmede ind i vores samfund – Kokirierne er bange for de store mennesker på den anden side af skoven. Men hvis Deku Træet ønsker at jeg fører kvinden herind må jeg gøre det. Hurtigt suser jeg gennem natten, træernes mørke og raslen skræmmer mig ikke – jeg ved at i denne skov er jeg sikker.

 

Mine vinger summer let og lyset fra min krop skinner lige akkurat nok til at lyse et par meter fremme. Pludselig hører jeg en usædvanlig lyd. En voldsom raslen fra nogle buske, et bump og en person, der trækker vejret tungt og besværet. Rundt om det store egetræ ser jeg at kvinden har fundet frem til broen mellem skoven og landet. Hun ligger helt træt og knuger et tæppe tæt ind til sig. Da hun får øje på mig ser jeg at et smil breder sig taknemligt på hendes læber. ”Endelig fandt jeg jer…” hvisker hun lavmeldt og jeg flyver tættere på selvom mit lille hjerte er begyndt at banke en smule. Det er første gang jeg ser et menneske så stort som hende. Med en stille stemme som en lyd af ringene klokker forklarer jeg hende at hun skal følge med mig. Besværet får hun rejst sig op og jeg ser at det hun har mellem armene er en lille dreng. Hun ser ud til at fejle et eller andet – hendes ansigt er helt blegt og hendes øjne mørke – ikke på en fjendtlig måde, blot som om de er ved at løbe tør for liv. Hun forsøger at være hurtig, men det går nu alligevel ret langsomt og hendes ben virker dvaske.

 

Da vi endelig finder tilbage til Deku Træet snakker han med kvinden og hun lægger barnet ned foran ham. Derefter lægger hun sig selv ned og pludselig lukker hun øjnene og holder op med at trække vejret. Deku Træet falder hen i stilhed og jeg ved at det nu er tid for mig at få feerne samlet til at få drengen hen i et træ han kan bo i. De er dog ikke meget for at skulle røre ham – han er jo en fe-løs dreng. Til sidst får vi dog fløjet ham ind i det træ, der nu bliver hans hjem. Han må være noget ganske særligt siden Deku Træet har besluttet at han skal vokse op her når han er en Hylianer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...