Wolf, Historien om en ulv og en kvinde.

Dette er historien om et lille ulvekobel på 12 ulve. Jeg har planer om at lave et kapitel til hver medlem af EXO, dog ved jeg ikke om alle bliver kærlighedshistorier.

Jeg har min inspiration fra Wolf videoen, men denne historie er dog mere sød end noget andet. Der er dog blod og lidt vold.

Her er en liste over hvilke medlemmer der bliver hovedpersoner i hvert kapitel;
Luhan, Sehun, Lay, Do, Xiumin, Chanyeol, Baekhyun, Tao, Chen, Kai, Suho, Kris.

2Likes
0Kommentarer
708Visninger
AA

2. Wolf; Sehun og Maria, Lay og den skræmte pige del 1

Da ulvene var flyttet op i hulerne bag landsbyen begyndte nogle af dem at komme mere i landsbyen. Sehun fulgtes ofte med Lotus og i byen lærte han en masse nye ting. Luhan kommer også ofte ind til byen og er sammen med Sehun dem der står for kontakten mellem ulvene og landsbyen.

Det er blevet sommer og en dag går Sehun sig en tur på en af markerne, i hans ulve skikkelse. Han ser en ung pige der minder om Lotus der står over ved skovbrynet. Han lunter glad over til hende og puffer til hendes hånd med sin snude da han er kommet over til hende. Hun hopper forskrækket væk og han ser spor efter tåre på hendes lyse kinder.

”Du forskrækkede mig,” siger hun med en rystet stemme og prøver at tørre hendes tåre væk. Han lægger sit hoved på skrå og ser trist op på hende før han lægger sig ned for hende fødder. Hun opfanger at han vil have hende til at sætte sig, og hun ender med at sidde med hans hoved i sit skød.

”Du undre dig sikkert over hvorfor jeg er her ude, alene og græder,” siger hun stille og Sehun nikker. Hun lader hende fingre glide igennem hans bløde pels.

”Jeg er en heldig pige, jeg har en god familie og lever i en fredelig tid. Men i dag fortalte min familie at jeg har til næste sommer til at finde en mand, før de vælger en for mig...” forklare hun og han ser undrende op på hende.

”Du tror sikkert det bliver nemt, men jeg kender ingen unge mænd. Jeg er bare ikke god til at snakke med dem og det har jeg aldrig været. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...” tåre triller igen ned af pigens kinder og Sehun ved ikke hvad han skal gøre, så han rejser sig og bliver til sin menneske form.

”Se, du har da lige snakket med en dreng og jeg er ikke løbet væk,” siger han og prøver at få hende til at smile, men forgæves.

”Det er kun fordi du er en ulv...” får hun fremstammet. Sehun ser sig om og prøver at huske hvordan man trøster en menneske pige. Han sætter sig ned ved hendes side og prøvende klapper han hende på hovedet. Hun sukker og tørre igen tårerne væk.

”Jeg må se at komme tilbage før min far flipper ud,” siger hun stille og rejser sig. Sehun rejser sig også og ser på hende.

”Hvis du fortæller mig hvem du er, kan du ride på mig tilbage til landsbyen,” forslår han og hun ser overrasket på ham.

”Jeg har altid misundt Lotus når hun kommer ridende på Luhan. Okay! Jeg hedder Maria og jeg er Lotus kusine og jeg tror jeg ved hvem du er. Er du ikke den yngste ulv, Sehun, der altid følger Lotus og min onkel og tante rundt?” Maria ser spørgende på Sehun der smilene nikker.

”Jeg har lært en masse om mennesker ved at rende efter dem. Det virker faktisk som om jeg er blevet en del af deres familie,” griner han før han bliver til en ulv. Han ser på Maria, der elegant som en gazelle springer op på hans ryg, før de flyver af sted. Da de kommer til bymuren springer Sehun let over og lander sikkert. Han går nu i et roligt tempo, stolt gennem byen til de når Marias hus. Leonardo, hendes far kommer styrtende ud.

”Hvor har du været og hvad har du lavet?” spørger han og ser på hans datter der springer af Sehun. Sehun bliver til menneske og stiller sig over til hende.

”Jeg gik mig en tur, men kom lidt for langt væk. Heldigvis fandt Sehun mig og tilbød at bringe mig hjem,” lyver Maria og Sehun nikker.

”Tak Sehun. Maria, du må passe bedre på hvor du går. Jeg vil ikke have at der sker dig noget, kan du forstå det?” Leonardo ser over på sin datter der nikker. Hun vinker til Sehun, bukker sit hoved og følger sin far ind.

”Sehun, hvor har du været?” Luhan prøver at komme i kontakt med sin yngre ven, der bare stirre på døren.

”Sehun? Er du der?” spørger Luhan og klapper Sehun på skulderen. Sehun kommer til sig selv og nikker.

”Hyung, jeg ved ikke hvad der er sket med mig. Det eneste jeg har gjord er at snakke med Maria,” Sehun ser forvirret på Luhan der tænker over hvad han har hørt og set.

”Jeg tror jeg ved hvad der er galt med dig, men jeg bliver nød til at spørge Lotus, for at blive helt sikker,” siger Luhan og Sehun følger efter ham over til helbrederne. Her finder de Lotus der er ved at blande nogle urter. Hun ser op da de kommer ind og smiler til dem mens hun går dem i møde.

”Hvad laver i to her?” spørger hun og giver Luhan et kuns mens hun roder Sehun i håret.

”Jeg er bange for at Sehun er blevet forelsket i din kusine Maria,” siger Luhan og ser ned på hende. Hun ser undersøgende over på Sehun, der ser ned.

”Hvordan er det sket?” spørger hun og ser undersøgende på Sehun, der ser op.

”Jeg fandt hende i skovbrynet da jeg var ude at gå en tur og puffede til hendes hånd med snuden. Det viste sig at hun grad over at hun skal finde sig en mand inden der er gået et år... Vi snakke lidt og hun red på mig hjem,” siger Sehun og smiler til Lotus. Hun nikker forstående.

”Og hvad følte du da du snakkede med hende?” spørger Luhan og ser undersøgende på Sehun.

”Jeg blev glad og fik en boblende fornemmelse i maven. Er det normalt?” Sehun ser spørgende på Lotus der begynder at fnise.

”Du har ret, han er forelsket. Og Sehun det er helt normalt at man får sommerfugle i maven. Du skal bare være glad og snakke med hende,” siger Lotus og klapper Sehun på hovedet mens hun ser op på Luhan. I det fjerne kan de høre lyden af ulvehyl og de to unge mænd ser på hinanden for Luhan ser på Lotus. De bliver til ulve mens Lotus hurtigt pakker sine ting sammen. Hun springer op på Luhans ryg og så flyver de ud af byen og over til hulen hvor de andre venter.

”Hvad sker der?” spørger Sehun og ser på Kris, før han ser blodet. Kris træder til side og bag ham ligger en hårdt såret lang pelset brun ulv.

”Hvem er han og er der en der kan få ham til at blive menneske?” spørger Lotus og styrter over til ulven.

”KAI! Hvad er der sket med ham?” Sehun ser desperat på Kris mens Suho prøver at få Kai til at transformere.

”Han var ude og løbe en tur, da han blev overfaldt af et andet kobbel. Tao og jeg hørte hans hyl og fik ham væk i sidste øjeblik. Kan du rede ham?” Kris ser først på Sehun og bagefter desperat på Lotus, der nikker efter Kai er blevet menneske.

”Luhan og Sehun hent min mor og tante Mio. NU!” siger Lotus og før hun har talt færdig er de af sted. Lotus roder i hendes taske og finder nogle bandager som hun bruger til årepres på det ene ben og den ene arm, før hun ser på de andre skader. Sehun og Luhan kommer nu tilbage og den blinde Mio er den første der er over Kai og Lotus.

”Han har godt nok mange skader Lotus. Godt du fik hentet os! Kida tager armen, du tager de mindre skader, så reder jeg hans ben!” siger Mio hurtigt, mens koblet ser til i vantro.

”Og ja, jeg er en blind læge og kriger! Kom over det!” snerrer hun af dem før hun begynder sit arbejde med en pression og hurtighed de aldrig har set før. Kida skynder sig at begynde og Lotus starter med hovedet og arbejder sig ned efter. Efter tre hårde timer tjekker Mio alle sårene en sidste gang før hun udmattet sætter sig ned lidt fra Kai. Luhan, der er blevet ulv lægger sig i nærheden af Mio, og Lotus kommer over til ham. Hun lægger sig op af hans skulder mens Kida tager pladsen mellem datteren og Mio.

”Nu skal vi lige hvile, og så tager vi ham med tilbage til byen, så vi kan holde styr på ham,” siger Kida og sukker. Kris nikker mens Suho går i gang med at lave en båre af grene og læder bånd, før en mørk ulv med en lys stribe i sin pels kommer over og hjælper Kai over på båren. Efter lidt tid rejser Mio og Kida sig langsomt. Lotus kommer også op, og de hjælper Kris med at fastgøre båren på Suho og den anden ulv. Derefter hopper Kida op på Sehun mens Lotus og Mio rider på Luhan. De tager stille af sted og går ind gennem byporten for at passe på Kai. Maria er ved helbredelses huset og går med ind, for at se hvad der er sket.

”Maria, hvad laver du her?” Sehun ser overrasket, men glad over på Maria, der går over til ham.

”Jeg var i nærheden og vil se hvad i havde gang i. Hvad er der sket og hvem er kommet til skade?” Maria ser lettere bekymret på Sehun, der viser hende over til Kais seng.

”Min ven Kai blev overfaldt af en anden gruppe ulve. Tao og Kris rede ham væk og nu skal han så bare slappe lidt af og hele. Han skal nok komme sig hurtigt,” Sehun ser ned på Kai før han vender sig mod Maria, der nikker og virker beroliget.

”Er det normalt for jer ulve at angribe hinanden? Burde i ikke bare holde fred?” hun ser undrende på Sehun og han trækker på skuldrene.

”Vi er nok lige som mennesker på det punkt. Vi er forskellige og langt fra alle er venner. Mennesker går i ofte i krig, det samme må vi. Vi kæmper for vores territorium, så vi har et sted vi kan jage og bo i fred. Lige nu ser de andre os som svage fordi vi samarbejder med jer, men ellers er der ikke mange problemer med andre ulve,” siger han stille og nikker tænksomt.

”Suho, jeg tror vi skal lade Sehun blive her og bare tage nogle af de andre med ud og jage,” siger den anden unge mand der bar Kai med Suho.

”Okay DO,” svare Suho og smiler til Sehun.

”Sehun, kommer du hjem sammen med Luhan og Lotus?” spørger Suho og Sehun nikker.

”Vi ses der hjemme hyung,” Sehun vinker til DO og Sehun, da de løber ud af døren som ulve. Han ser tilbage på Maria.

”Hvad skal du lave nu?” spørger han og ser på hende med et smil.

”Jeg skal hjem og gøre rent og lave mad... Ikke noget specielt,” sukker Maria og ser slukøret på Sehun der smiler.

”Må jeg hjælpe dig? Jeg elsker at lære hvordan i mennesker lever, så at hjælpe dig vil være sjovt og lærerigt for mig,” siger han og hun ser forvirret på ham, før hun nikker.

”Hvorfor ikke? Okay, kom du bare med,” hun nikker og de begynder sammen at gå over til hendes hus. Stella åbner døren da de kommer der over.

”Hej, er du ikke den unge ulv Sehun?” spørger hun mens hun blokere døre.

”Jo, det er mig. Jeg vil meget gerne med ind og lære mere om hvordan mennesker bor og lever deres liv, hvis jeg må. Jeg lover at jeg ikke bliver til en ulv inden for,” siger Sehun og ser på Stella med hans uskyldige øjne.

”Okay, men hør efter hvad vi siger og vær forsigtig. Dette her er et hus og ikke en hule,” siger Stella og ser striks på Sehun der nikker forstående og følger i hælende på Maria, da hun går ind.

Hun leder ham ind gennem gangen og ind i stuen hvor en ung mand sidder på gulvet og mediter.

”Hayate, hvorfor er du ikke hjemme hos dig selv,” spørger Maria og sparker let til manden, der griber hendes fod mens den er i luften.

”Jeg har trænet med far i dag, så jeg finder tilbage til mig selv, før jeg tager hjem. Men hvem er han?” Hayate ser på Sehun der bukker.

”Jeg er den yngste ulv Sehun. Jeg har fået lov til at komme med ind og se hvad mennesker laver, så længe jeg er forsigtigt,” siger Sehun og Hayate nikker. Maira tager Sehuns hånd og trækker ham med ud i køkkenet, mens Hayate griner.

”Undskyld, min bror... Min tvilling søster Nina er her også, et eller andet sted,” sukker Maria og er ved at gå ind i en pige der ligner hende.

”Se dig for!” udbryder pigen og ser surt på Maria.

”Hej, du må så være Nina, eller hvad? Jeg er Sehun,” siger Sehun med et smil på læben, mens han stabilisere Maria.

”Hej, rat at møde dig. Du er godt nok hurtig Maria, jeg troede ikke du kunne snakke med mænd?” siger Nina med et smil på læben. Maria bliver rød i hovedet og ser ned, mens Sehun ser på hende med et kærligt smil.

”Sehun, kender du nogle søde unge mænd der leder efter en kone?” spørger Nina og ser på Sehun der nikker.

”Hvis du ikke har noget i mod de er ulve, så er der ni single ulve i vores kobbel,” siger han roligt, mens han stadig ser på Maria.

”Er du en ulv?” udbryder Nina og træder et skridt tilbage. Maria ser det og ser op.

”Og hvad hvis han er en ulv? Hvorfor gør det faktum at han er en ulv dig bange? Hvad er forskellen på ulve og mennesker? Så vidt jeg ved er ulve meget mere trofaste end mennesker,”siger Maria og ser anklagende på sin søster.

”Det er okay Maria,” siger Sehun og lægger en hånd på hendes skulder. Hun ser tris på ham over sin skulder.

”Kom, vi skal du og hente æg til aftensmaden,” siger Maria stille og Sehun følger stille efter hende, mens Nina står og ser på dem gå. De går i stilhed ud gennem en dør fra køkkenet og ud bag huset til stalden og køkkenhaven, hvor hønsehuset og hønsegården også er. Maria går forrest ind og finder æg, mens Sehun ser interesseret til. Maria går derefter over i køkkenhaven og finder lidt grønt, før de går op på et lille mad loft over køkkenet, som man kan komme op på ude fra. Her hænger der kød fra loftet og der er saltet kød i tønder, samt løg og andre tørrede urter og grønsager. Maria tager lidt saltet okse kød, mens Sehun ser sig om i undren, før de går ned i kældren der er gravet ud under køkkenet, hvor grønsager og frugt som æbler og kartofler lægger og hvor hun igen lægger lidt i hendes forklæde for de går tilbage til køkkenet.

”Vil du hente noget vand til mig?” spørger Maria og rækker Sehun en spand. Han nikker og er tilbage kort efter, hvor Maria tager kødet op i en skål med vand fra den store spand.

”Vi trækker saltet, der holder kødet frisk ud på denne her måde,” forklare hun, da hun ser hans undrende ansigt.

Sehun hjælper nu Maria med at lave mad. Han lære hurtigt hvad han skal gøre og lytter opmærksomt mens hun snakker om hvilke jobs og forpligtigelser der tilfalder både kvinderne og mændene i landsbyen. Han stiller skarpe men gode spørgsmål som Maria med glæde besvare. Stella ser ind fra køkkendøren og går smilende ud i stalden for at fodre dyrene. Da maden er lavet hjælper Sehun med at dække bord, før Luhan og Lotus kommer for at hente ham.

”Har du hygget dig?” spørger Lotus og ser på Sehun der smiler.

”Mennesker lever meget anderledes end vi gør, så det har været meget interessant og sjovt at være med på sidelinjen. Maria har svaret på alle mine dumme spørgsmål og jeg har haft det meget sjovt,” svare Sehun og smiler mens han ser på de tre andre.

”Hvad siger du til at komme med os hjem i morgen? Så kan du se hvordan 'vi' ulve lever,” spørger Luhan og ser på Maria, der smiler, før hun går ind og henter sine forældre.

”Jeg har hørt at du har inviteret Maria med til hulerne Luhan. Er der sikkert der? Og hvad når hun skal hjem?” Leonardo ser undersøgende på Luhan, men Lotus træder til.

”Med vores tolv ulve bliver det ikke meget bedre, hvad sikkerhed angår. Sehun kan bringe hende hjem, men hvis det bliver for sent kan hun sove sammen med mig. Luhan tager bare den føreste del af vores hule sammen med Sehun, som han har gjord, da min mor kom på besøg,” svare Lotus og Luhan nikker. Stella smiler, men Leonardo ser ikke glad ud.

”Hvis du gerne vil, så skal du da bare gøre det. Jeg skal nok klare far,” siger Stella før hun smutter ind og Leonardo ruller med øjnene, før han følger efter hende. Maria smiler og vinker før hun går efter sine forældre og lukker døren bag sig.

”Så skal jeg have styr på hulen til i morgen...” sukker Lotus før hun springer op på Luhans ryg, der ryster af latteren han prøver at holde inde.

 

Næste morgen vågner Sehun tidligt og vækker Lotus, der sover stille og fredeligt i Luhans arme.

”Det kan du godt glemme,” konstatere hun og trækker Sehun ned til sig, og holder hans arm mens hun lukker sine øjne. Sehun brokker sig og vækker Luhan.

”Du skal sove ellers har du ingen energi til i aften,” siger Luhan og ser med trætte øjne over på Sehun.

”Men hyung, jeg kan ikke sove mere...” klager den yngre mand.

”Prøv,” kommer det lettere irriteret fra både Luhan og Lotus. Sehun kommer let ud af Lotus greb og går stille ud af hulen og ned til floden, hvor han bader, før han løber sig en kort tur for at tørre. Han vender tilbage til de to andre som ulv og lægger sig i deres fodende og får sovet et par timer, før de står op. Lotus gør klar i hulen efter hun har spist lidt kød fra dagen i forvejen før de tre tager af sted ind til byen.

 

Inde i byen, tidligt om morgenen. Maria vågner tidligt, for tidligt og står lydløst op. Hun kommer hurtigt i noget gammelt tøj, tager håndklæde og hendes pæne nye læders kjole, før hun går ned til floden. Floden der løber gennem byen er inddelt i sektioner så man kan både bade og hente drikke vand fra samme flod. Her hopper Maria i vandet og vasker både sin krop og sit hår. Hun prøver at tage sig god tid men er desværre for hurtig og hun kommer i tøjet efter hun er blevet tør. Hun sætter sig op på helbreder husets tag for at tørre sit hår mens hun tænker. Hun sidder der og ser solen stå op, før hun finder ned af taget og går hjem for at fodre dyrene. Hun møder sin mor da hun skal ind igen.

”Kunne du ikke sove min skat?” spørger Stella med hovedet på skrå, mens Maria nikker.

”Mor, hvorfor går tiden så langsomt...” sukker Maria og får et knus af hendes mor.

”Det er normalt nå man er forelsket, accepter det,” siger Stella blidt mens hun lader sine fingre løbe gennem datterens lange hår.

”Forelsket... Er far okay med at han er en ulv? Jeg hader at gå i mod far...” siger Maria lavt og bekymret.

”Lad mig fortælle dig en lille hemmelighed om din far og mig. Jeg faldt for ham først og var hans første kærlighed, selvom han er fire år ældre end mig. Han var bange for ikke at kunne gøre det godt nok, så derfor holdte han sig på afstand. Jeg pressede ham til at følge sit hjerte, så hvis du følger dit, vil han støtte dig uanset hvad,” siger Stella, smiler til Maria og går ned til floden for at hente vand. Maria går stille ind og pakker en lille taske med mad og tøj, før hun smutter over til Sunhee, landsbyens dyrelæge. Her får hun navne på urter der er gode for ulve og hunde, som hun som hun så finder nogle af i medicin haven. Hun pakker det i en lille taske hun spænder om sin højre hofte. Fra den venstre hænger en vanddunk med helbredene afkølet urtete. Hun gennemgår sine ting en sidste gang før hun sætter sig op på taget af helbredels huset igen.

 

Luhan føre an da han og Sehun springer over bymuren. Sehun fanger en velkendt lugt og drejer over mod taget hvor han ved Maria venter. Han lander let og bliver til sin menneskelige form mens han går over til hende med et stort smil.

”Er du allerede klar?” spørger han og ser på Maria med et smil, mens hun nikker.

”Jeg vågnede alt for tidligt, så ja, jeg er klar,” svare hun smilende. Han griner og hun ser undrende på ham.

”Hvad er der?” spørger hun og da Sehun er færdig svare han:

”Jeg havde samme problem i morges, men blev sat på plads af både Luhan hyung og nunna,”

Maria smiler og Sehun, der nu står lige over for hende, bliver sin ulve form. Så springer Maria op på hans ryg og han hopper ned af taget, før han fortsætter over bymuren igen. De kommer hurtigt over til passet og videre op til hulerne. Her står Suho, Kris og hans mage ved indgangen til den største af hulerne og venter på dem. Sehun springer let og elegant op til dem, før Maria springer ned af hans ryg og Sehun bliver til hans menneskelige form.

”Velkommen til vores huler. Jeg er alfa her og Suho er min emotionelle alfa. Hvis du har behov for det, så kan du bare spørge min mage, Yue, om hjælp,” siger Kris og bag ham smiler både Suho og Yue.

”Mange tak for at jeg må komme med her over og se hvordan i bor,” siger Maria og smiler til Kris der nikker, før han tager af sted, ud og jager med en del af de yngre ulve.

”Jeg vil gerne følge med jer rundt, hvis jeg må,” Suho ser undersøgende på Sehun, der nikker før han leder de to andre ind i den store hule.

”Det her er vores fælles hule, hvor vi spiser, holder møder og klare de koldeste vintre. Det er også her vi har de syge og sårede,” siger Suho mens Maria ser sig om i hulen.

”Jeg havde aldrig troet der vil være så store huler lige bag vores by,” siger hun med undren i stemmen. Sehun føre Maria ud i lyset igen og peger på en del huler.

”Alle har en hule, men vi sover ofte sammen i små grupper,” siger Sehun og udpeger hvor de forskellige unge mænd bor. Han bliver til en ulv og Maria sætter sig hurtigt op på hans ryg, før han springer op til en af de mindre huler. Her springer hun ned, og han bliver mand igen.

”Det her er Luhans hule, hvor jeg plejer at sove ved hans og nunnas fødder. Min egen hule er lige der,” siger Sehun og peger på hulen der lægger ved siden af den hule de står ved. De går ind i Luhan og Lotus hule, der har en smal indgang men er mere støre efter de første 7 meter. Hulen er rund og der hænger et forhæng over til den ene side. Der er en simpel træ kiste ved siden af, samt en del skind over for. Der er et lavt bord, hvor der står en lysestage på, et ledder penalhus, et par bøger og papir, samt et blækhus og skrive fjer.

”Jeg kan godt se at Lotus bor her,” siger Maria, ser på en af bøgerne og nikker, da hun lægger den ned igen.

De fortsætter nu ud igen, hvor Maria binder sit skørt op, før hun uden tøven klatre ned til den store hule igen. Suho og Sehun ser overrasket til, før de følger efter hende. Hun venter på dem og ser op.

”Det kan godt være at jeg er en lille, stille, genert helbreder, men min far får alle sine børn til at gennemgå den lange kriger og overlevelses uddannelse han styre. Normalt er det kun drengene der skal, men jeg er hans datter. At komme fra hule til hule er ret let,” siger Maria stille og ser på de to unge mænd. Sehun smiler og går over til hende.

”Hvad har du med dig?” han ser undersøgende på hende og hendes små hofte tasker.

”Jeg har nogle urter med, der skulle være gode for ulve, samt lidt helbredende vand. Jeg har også pakket lidt mad, tøj og min pung med urter i,” svare Maria og peger mens hun nævner alle sine ting.

”Men hvad laver i normalt vis når i er her?” hun ser spørgende på Sehun der smiler.

”Vi er en del der løber ud og tjekker grænserne af vores territorium mens andre jager og samler mad, henter vand og Yue nunna lapper vores tøj. Så er der os, der er meget i landsbyen, vi forklare hvad vi har lært og ser om det vil virke for os her. Så jeg tror vi skal få dine ting op i min hule, hente lidt vand og så bare smutte ud og se om der er sket noget ved den nordlige grænse,” svare Sehun og Suho nikker.

”Jeg finder lige Yue, og så tager vi med. Sehun glemte lige at fortælle at vi altid rejser i grupper på mindst to, så vi har en chance hvis der er nogen der angriber mens vi er ude. Det er også er også derfor der altid er to hjemme i hulen,” siger Suho før han han bliver ulv og springer ned i nogle af de andre huler for at finde Yue. Maria klatre igen op til Luhan og Sehuns huler og pakker hendes taske om i Sehuns hule, mens Sehun holder øje med hende som ulv. Hun tager lidt mad, urter og vand med i en mindre taske samt en vindtæt skind jakke over armen før hun går ud af hulen. Her tjekker hun sine knive og bandage beholdning, før hun springer op på Sehuns ryg.

Suho hyler og ud af deres huler kommer Kai og Tao. De nikker til de andre før de to ulve med pigerne på ryggen tager af sted.

 

De løber lette og roligt igennem skoven, stik nord, før de drejer med deres territorium. Suho fanger pludseligt en lugt og stopper op, før han hyler. Der høres hyl fra ulve langt væk fra, der kommer nærmere, mens Suho og Sehun nu bevæger sig mere forsigtigt.

”Der er noget galt her, så vær klar til at kaste dig af Sehuns ryg og kæmpe,” siger Yue lavt men tydeligt og Maria nikker. Hun tjekker knivene på hendes ben og ser sig om. Hun spotter en gren en to meter ude og oppe, og springer fra Sehuns ryg op og knækker en to meter lang lige gren af, med et spark, før hun lander på Sehuns ryg. Hun spidser den til og binder lidt bandage om hvor hun vil holde den, før hun binder lidt om sine hænder for at beskytte sine led.

De kan se røg længere fremme og høre nogen der kommer i mod dem. Det første de ser er en pige, der bliver forfulgt af en gruppe ulve. Da hun ser Suho og Sehun drejer hun og styrter ud i skoven, mens Yue og Maria springer af de to ulve, der går i flæsket på de nye ulve. En af ulvene prøver at angribe Sehuns ryg, men ender med et åbent sår på benet, da Maria hurtigt smutter ind mellem de to ulve med sin kniv.

Nu kommer der nogle af vores ulve, en blond med et strejf af rødt, der løber efter pigen, mens DO Xiumin og Kris hjælper Suho, Sehun og pigerne. De får hurtigt skræmt de andre ulve væk og bliver alle til mennesker.

”Tror i at Lay fandt hende?” spørger Sehun og Kris nikker før han ser på pigerne.

”Men hvad laver i piger her? Yue, jeg troede du var hjemme,” siger lederen bekymret og går over for at give Yue et knus.

”Der plejer ikke at være nogle problemer ved den nordlige grænse, så jeg valgte at tage dem med, så Maria kunne se hvad vi laver. Hun skadet den anden klans beta, og forhindrede at han kunne angribe Sehuns ryg, så det var godt vi havde dem med i dag,” siger Suho og træder frem foran Kris. Sehun står lidt bag ham med en arm om Maria, der læner sit hoved på hans skulder.

”Der var ikke nogen der kom noget til, så det er okay. Maria, jeg håber du har lært at det ikke er let at være med i mit kobbel,” siger Kris og ser først på Suho, før han fanger Marias blik.

”Jeg havde aldrig troet det vil blive let, men jeg er ikke blevet skræmt væk,” nikker Maria og Kris smiler.

”Lad os tage hjem,” siger Kris før alle undtagen Sehun bliver ulve, og Yue springer op på Kris ryg før de løber væk.

”Har du det godt?” spørger Sehun og Maria i munden på hinanden. De griner lidt og ser genert ned, før Sehun bliver ulv og de bevæger sig mod hulen.

 

Lay løber efter den skræmte pige, der falder. Han bliver en mand, men hun er oppe igen og løber videre, væk fra Lay. Han fanger hendes håndled og hiver hende over, så hun har ryggen mod et træ. Hans øjne er røde og vilde da de møder hendes skræmte øjne. Hans øjen farve ændre sig hurtigt til en meget mørke brun nuance. Hans greb slækkes og pigen vrider sig hurtigt fri. Han sukker dybt og følger efter hende og fanger hende igen.

”Tag det roligt, du er i sikkerhed. Jeg vil ikke gøre dig noget,” siger Lay da han ser hende ind i øjnene. Hun ser ned og ryster. Han ser på hende og tager en lille strimmel læder som han bruger til at binde hendes hænder sammen med.

”Hør efter hvad jeg siger. Jeg bliver til en ulv og lægger mig på min mave. Du bliver hvor du er og når jeg lægger ned klatre du op på min ryg. Jeg løber så ud til mit kobbels gamle huler, hvor jeg forlader dig i en halv time. Når jeg kommer tilbage har jeg skind, mad og vand med. Vi spiser og når du ikke prøver at flygte mere binder jeg dine hænder op,” siger Lay rolig, før han bliver til en ulv.

 

 

l

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...