Antiokia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jun. 2013
  • Status: Færdig
I historien følger vi 2 personer.
En 16 årige korsridder ved navn Pierre.
Og en 15 årig muslimsk pige ved navn Basima.

Det er i starten af 1100-tallet og Pierre er med i det første korstog.
Deres første besøg er Antiokia, senere tager de til Jerusalem - deres mål.
Men er Pierre af rette støbning til at være korsridder? Kan han klare blodbadene? Og aller vigtigst, kan han følge sit hjerte?

1Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

3. Stort løfte at give

2 uger senere

 

”Basima... Basima!” Jeg vågner med et sæt, og ser min lillebror stå ved siden af min seng. ”Hvad er der Hassan?” spørger jeg træt mens jeg vender mig om på den anden side. ”Jeg... Jeg kan ikke sove, Basima.” jeg sukker lavt og vender mig om igen og ser på ham. ”Har du haft mareridt igen?” spørger jeg, ”Ja og det den samme som sidste gang!” svare han. ”Nå, okay men så læg dig her ved siden af mig.” siger jeg trøstende. ”Var det med krigeren igen?” han nikker sigende. ”Bare rolig Hassan, der kommer ikke til at ske os noget, så sov du blot igen” siger jeg da han lægger sig ved siden af mig. Det var måske ikke helt sandt, det med at der ikke kommer til at ske noget med os. Korsridderne var på vej, og det kan ikke vare mange dage og nætter endnu før de kommer.

 

Men Hassan er trods alt kun 7 år... Og det ville ikke være rimeligt at han også skulle være bekymret, det er min mor nok i forvejen. Men selv om han kun er 7 år, ved han allerede en masse om hvad der foregår. Det hellere ikke nemt at skjule, når alle snakker om korsriddere og blodbad.

 

De sidste mange nætter har han også haft mange mareridt, der har handlet om at korsridderne kommer ind i byen og at mange dør. Og det er det samme hver gang. Men han sagde også der var en korsridder som ikke var som de andre. Men hver gang han prøver at snakke om det, siger min mor altid at det bare er en drøm, og at han ikke skal bekymre sig, hvor efter hun kysser ham på panden og nusser hans hår.

 

Jeg kan høre på hans åndedræt at han er faldet i søvn, og jeg lukker selv stille mine øjne og sover næsten med det samme.

 

Jeg vågner til duften af nybagt brød. Jeg strækker mig søvnigt og står op.

Mens vi sidder og spiser, banker det på døren. Min far går hen og åbner og en kvinde træder ind. Det vores nabo. Hun ser lidt forvirret ud og pruster noget. Hun for fremstammet et par ord ”Kors...*host*... ridderne... er... uden for byen!”. Min mor rejser sig hurtigt og beder hende tage plads mens hun henter noget vand til damen. Med et blik fra mit far, forstår jeg at jeg skal gå ud med min lillebror.

 

”Kom, tag din mad med Hassan. Vi spiser lige uden for i dag” siger jeg og smiler til ham. Han tager sin mad og vi går sammen uden for.

”Basima... Hvad skal vi gøre når korsridderne kommer ind i byen?” spørger han mig efter noget tid.

Jeg ser overrasket på ham ”Hassan det gør de ikke! Far siger at byen er godt beskyttet og så har vi mange gode krigere” svare jeg og spiser videre. ”Men Basima min drøm, der var ogs...” ”Nej Hassan! Det en drøm ikke virkelighed, bare rolig jeg vil ikke lade nogen gøre dig ondt” afbryder jeg ham og giver ham et kram.

 

Jeg ved det var et stort løfte at give, men jeg fortryder ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...