Antiokia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jun. 2013
  • Status: Færdig
I historien følger vi 2 personer.
En 16 årige korsridder ved navn Pierre.
Og en 15 årig muslimsk pige ved navn Basima.

Det er i starten af 1100-tallet og Pierre er med i det første korstog.
Deres første besøg er Antiokia, senere tager de til Jerusalem - deres mål.
Men er Pierre af rette støbning til at være korsridder? Kan han klare blodbadene? Og aller vigtigst, kan han følge sit hjerte?

1Likes
0Kommentarer
357Visninger
AA

2. Jerusalem

Fortæller:

”Pierre får tænkt en masse over livet og mennesket, mens han bærer lig og er 'fanget' i Antiokia med 50.000 andre krigere, og resten af beboerne i Antiokia. Den muslimske hær flytter sig ingen steder, og Bohemund prøver at lave en aftale med den muslimske hærs leder, Kerbogha af Mosul. De er indtil videre ikke blevet 'enige'.

 

Kerbogha af Mosuls hær samt, emirerne og deres soldater, prøver forgæves at angribe byen, men det nytter ikke noget. Efter 4 uger og hvor korsridderne er ved at løbe tør for mad, stormer de ud af porten mod Kerboghas hær. Emirerne og deres soldater forlader hurtigt slagmarken, og Kerboghas hær kan ikke stoppe korsridderne, så de går i panik. Korsridderne får dræbt tusindvis af dem, da de prøver at flygte.

 

Korsridderne bliver i Antiokia, før de i løbet af foråret 1099, bryder op for at forsætte mod deres mål. Jerusalem.

 

Men i Jerusalem har de hørt om det store blodbad i Antiokia, og ved at korsfarernes mål er Jerusalem. De er i fuld gang med at udruste krigere og beskytte byen bedst mulig.

Vi har fulgt Pierre lidt, men nu det tid til en ny person, som også har en vigtig rolle i Pierrie's liv. Det er Basima. En 15 årig muslimsk pige som bor i Jerusalem. Hun bor sammen med sin mor, far og lillebror inde i centrum af Jerusalem. Det er i slutningen af maj, og man ved at korsridderne er på vej”

 

Jeg stod og lyttede til min mor og far. De snakkede igen om Antiokia. Jeg havde ikke rigtig fået fanget så meget, andet at den vist var blevet angrebet og der var mange dræbte. Jeg lænede mig op af døren med øret ind til. ”Men hvad med børnene? Vi kan ikke lade dem blive i byen, det alt for farligt!”, det var min mor det kunne jeg tydeligt hører. ”Ariana, byen er sikker! Og vi har mange gode krigere, det skal nok gå” prøvede min far at berolige hende. Jeg begyndte at forstå bedre hvad de talte om. Korsridderne ville angribe Jerusalem.

 

Jeg kunne godt forstå min mors bekymring nu. Antiokia skulle vist havde været en af de bedste beskyttede byer, og det havde ikke holdt korsridderne tilbage. Og som tænkt som sagt. Min mor udbrød de samme ord lige efter jeg havde tænkt dem.

 

Jeg fjerner øret fra døren, og går hen til min lillebror. Han sidder og tegner i jorden med en pind. ”Hvad tegner du?” spørger jeg. Han kigger ikke op på mig, han tegner bare videre og svare kort ”en kriger”. Jeg vender hovedet lidt på skrå og kigger på at han tegner. ”Det kan jeg godt se” svare jeg og smiler til ham. Han ser op på mig og smiler tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...