Rød neon

Drengen, eller den unge mand, ved ikke hvor han er. Han ved kun, hvor han kom fra, og har kun i sinde at fortsætte ned af landevejen. Men lyden af hvinende dæk river ham tilbage til start.

// Dette er en videreskrivning af starten af novellen "Landevejen" af Jeppe Brixvold. Jeg har kun fået et uddrag af den, som sætter scenen, men ellers ikke andet.

0Likes
1Kommentarer
580Visninger

1. Prolog

Han fortsatte bare igennem den kolde sjaskede sne, som gennemblødte hans støvler. Han var følelsesløs. Ikke overfor smerten, men han kunne ikke gøre andet, end bare gå videre. Han frøs, sneen svingede frem og tilbage i luften, før den styrtede ind i ham, og dækkede ham med tusindvis af små, hvide prikker. Det eneste han koncentrerede sig om, som han gik videre, var det lysende, røde skilt. Det oplyste dens omgivelser nok til, at han kunne se taget på et par biler, smidt tilfældigt rundt omkring stationerne. Asfalten var våd, og den røde neon fik regndråberne til at ligne tusindvis af små røde rubiner. Han tænkte et kort sekund på at på en måde finde vej ind i den tilsyneladende forladte tank, men det ville ikke nytte noget alligevel.
Med sin venstre hånd klappede han sin højre bukselomme og blev mødt af fladt stof. Hvad?
Fuck,” hviskede han. Den var faldet ud af lommen da han gled, et sted han ikke kunne huske. Det hele var det samme sorte, nu når han igen kiggede ud over det. Og det var ikke engang sikkert, at den havde overlevet den våde sne og -græs.

Han blev ved med at stå, med sin hånd på sin højre arm, for at holde den i ro, imens han rystede af kulde. Der var absolut stille. Vinden var holdt op, så sneen faldt helt idyllisk nu, og der var ikke nogen af de natlige by-lyde, som han var så van til at have kørende i sine øre.
Skulle han prøve alligevel? Han stod på to ben, kiggede skiftende fra den våde asfalt og over til tankens vinduer, med krummet ryg og lang hals. Hans tvivl blev brat afbrudt af høje, skrattende, hvinene dæk.

Han kiggede imod vejen med et sæt, og hans kæbe faldt åben af store, lysende lygter helt ude i kanten, der lyste den lille, gamle landevej op. Bilens dæk gned op og ned af den hullede asfalt og der lugtede af røg, som bilen kom tættere på.
”Århh!” udråbte han fra det bagerste i sin hals, inden han med vilje faldt ned imod jorden og gav et klynk, da det rystede i den brækkede arm. Bilen kom tættere og tættere på tanken, og han prøvede at orme sig tættere på butikken. 
De kom. De kom. Dekomdekomdekomdekomdekomdekom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...