Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

44Likes
90Kommentarer
9927Visninger
AA

9. That awkward moment!

Justin's synsvinkel:

 

På sin vis var det en underlig følelse, at jeg pludseligt var ude og spise med Jasmine, men hun gjorde et eller andet ved mig. Hun var så smuk og sød. Hendes væsen var berusende for mig. Nok havde jeg kendt hende længe, men det var som om, at hun var en helt ny pige? Jeg havde egentligt mine anelser omkring hvorfor hun kunne være flyttet? Jeg fulgte trods alt lidt med i hendes liv. Jeg vidste at hendes brud med hendes daværende kæreste, havde været hårdt for hende. Jeg syntes kun det var godt at hun var kommet videre med sit liv. Hun virkede glad og tilfreds og jeg elskede at se hende smile. Hun havde altid haft et fantastisk bredt smil og de fantastiske fyldige læber. "Mmh, de læber!", tænkte jeg og slikkede mig om mine læber. 


"Justin?... Justin?", vækkede Jasmine lige mig med hendes søde stemme. Damn, havde jeg været så langt væk? "Uhm.. Ja?", svarede jeg lettere forvirret. Hun fniste lidt. "Skal du ikke have din mad?", spurgte hun med et lille grin. Damn, det gik først op for mig nu, at tjeneren lige var kommet med vores mad. Jeg nikkede og greb ud efter parmesanosten og dryssede en helvedes masse ost på. Jeg bemærkede, at Jasmine sad og fniste, mens hun lettere koncentreret snoede spaghettien rundt i skeen. 


"Du kan da vidst godt lide ost, hva?", grinte hun. Jeg fik lettere varme i kinderne og nikkede med et smørret smil. "Det er næsten det bedste ved det hele, smukke!", svarede jeg med et hævet øjenbryn. Hun fniste lidt og førte sin mundfuld ind i hendes dejlige mund. Jeg tror jeg stenede et øjeblik igen. "Damn it, Justin! Så tag dig dog sammen!", tænkte jeg lettere irriteret over mine tanker på Jasmine's læber. Ja, jeg havde slet ikke glemt det kys. Stod det til mig, kunne jeg sagtens finde på at kysse med hende igen og nok mere intenst i forhold til i morges. Jeg sukkede med et lille smil, som Jasmine sikkert bemærkede? 


Hun løftede sit vinglas. "Salute!", fniste hun. Jeg smilte og tog min Cola. "Salute, smukke!", svarede jeg og vores glas gav en lille klirrende lyd. Vi drak lidt og fortsatte spisningen. "Mmh Justin?", mumlede Jasmine stille. Jeg smilte. "Ja?", svarede jeg stille. Hun tog endnu en slurk af sin hvidvin. Hun så ret tilpas ud. "Har du aldrig tænkt på hvordan det ville være gået med os, hvis vi havde været sammen lige til den dag idag?", spurgte hun med blussende kinder. Jeg smilte akavet. Jo, jeg havde skam tænkt tit på hende, især siden hun dukkede op hos mig igår aftes. 


Jeg sank min mad og rettede mig lettere op i stolen. "Jo altså, jeg hælder mest til at tro, at vi nok havde været sammen den dag idag, hvis ikke det var for Selena!", svarede jeg lettere mumlende. Noget akavet over, at bringe Selena ind i samtalen, men det var jo i realiteten det der var sket dengang. Mit letpåvirkelige hjerte var faldet pladask for Selena, til trods for at jeg kærestede med Jasmine dengang. Sikke en tåbe jeg havde været. Jeg kunne vitterligt godt forstå, hvis Jasmine havde syntes, at jeg var en idiot dengang? 


Jeg sukkede let, da jeg sad og betragtede hende spise. Hendes gentagende bevægelser ved maden. Hvorfor havde jeg også forladt hende dengang? Jeg var jo i princippet lykkelig med Jasmine dengang. Hun var min store kærlighed og alligevel havde jeg opført mig så pokkers egoistisk og begyndte at se til Selena. Sikke en idiot jeg havde været. 


Nu sad jeg atter med Jasmine i en fin restaurant og mine følelser for hende vældede frem i en strøm. Ja indrømmet, jeg havde i realiteten nok aldrig sluppet hende. Jasmine sad bare og smilte over mit svar. Jeg kunne ikke lade være med at smile igen, da jeg syntes det varmede så dejligt i kroppen. Jeg havde seriøst vildt lyst til at rejse mig og skide på folks reaktioner. Jeg ville seriøst smage hendes dejlige læber igen. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville gøre det. Jeg  ville skide på folks reaktioner. Jasmine gjorde mig vildt glad og lykkelig. Hun var så dejlig. 


Jeg rejste mig pludseligt fra stolen. Jasmine stirrede undrende. "Justin, hvad skal du?", spurgte hun. Jeg smilte kærligt til hende og skulle til at bukke mig lettere ned over hende. "Justin?", hørte jeg pludseligt en velkendt pigestemme et stykke bag mig. Jeg stivnede knap en halv meter fra Jasmine's ansigt og jeg rettede mig op. Både jeg og Jasmine vendte os mod Selena, der stod med et undrende blik. Jeg smilte akavet. 


"Uhm, hej Sel!", sagde jeg med blussende kinder. Selena så betagende ud i sin ferskenfarvede stramme kjole der slangede sig ned over hendes smukke former til et stykke over knæene. Hun kom hen og gav mig et let kys på min kind. Hun gloede på Jasmine. "Hvad foregår der hér?", spurgte Selena lettere forvirret. Hendes blik flakkede mellem mit og Jasmine's blik. Jasmine smilte akavet. Hun rejste sig op. 


"Hej Selena. Vi er bare ude og spise venskabsmiddag!", svarede Jasmine. Jeg så lettere såret på Jasmine. Så hun virkelig sådan på vores forhold? Var jeg blot en ven i hendes øjne? Måske det var godt, at Selena var dukket op og stoppet mig i det ellers forestånde kys jeg ville give Jasmine? Jasmine gav Selena et lettere knus med kindkys. 


"Nå, men så forstyrrede jeg vel ikke? Jeg så Jer bare lige pludseligt. Jeg har lige spist forretningsmiddag med min manager og et par andre forretningsfolk!", grinte Selena akavet. Jeg nikkede. "Var det derfor du ikke kunne ses idag alligevel?", spurgte jeg hende. Selena nikkede. "Men nu er vi altså alligevel stødt ind i hinanden og du er ude med Jasmine? Hvordan kan det være Justin?", spurgte Selena mig undrende. 


Jasmine grinte akavet. "Jeg er åbnebart blevet Justin's genbo, da jeg lige er flyttet til hans kvarter igår? Så jeg og Justin syntes jo bare det kunne være hyggeligt med en venskabsmiddag!", svarede Jasmine med et lille akavet smil. Jeg kiggede lettere såret på Jasmine der stod og fniste sammen med Selena. Så det var virkelig bare venner hun ville være? Jeg troede ellers, at mine gamle følelser for hende var vakt til live. At hun også følte det samme for mig? Havde troet at jeg havde taget Jasmine med på en rigtig date? Jeg elskede hende jo. Det kunne jeg ikke benægte mig selv, men jeg havde åbenbart taget fejl? Jeg sukkede. 


"Må jeg ikke sidde lidt hos jer så?", afbrød Selena mine tanker. Hun smilte stort. "Jo eh, det kunne da være meget hyggeligt!", svarede Jasmine lettere akavet. Jeg nikkede blot. Skuffet over min egen præstation, lettere skuffet over at Selena var dukket op og havde ødelagt hele spændingen, men på den anden side, hvis Jasmine virkelig ikke følte mere for mig end bare venner, så kunne alt vel bare være ligemeget. Jeg sukkede og satte mig på min stol igen, mens pigerne satte sig og fniste. 


Pludseligt fandt jeg det hele lettere akavet, at jeg sad til bords med min on-off kæreste og min gamle ekskæreste. Hvad fuck'd skete der lige for det? De sad bare og tøseskvadrede. Jeg følte mig lidt som det tredje hjul hér. Havde jeg virkelig taget så meget fejl angående Jasmine? Jeg sad og nærstuderede dem. De var hver især to smukke latinske skønheder uden lige. Hvem fanden skulle jeg vælge? Jasmine ville jo ikke andet end at være venner, så skulle jeg blive ved med at kæmpe med Selena? Eller? Hun kiggede godt nok ikke særligt meget på mig. Hun var nærmest dybt optaget i Jasmine. Ja, jeg havde ret. Jeg var nu et tredje hjul i det hér fortagende. Tre var én for meget, især med to piger jeg elskede på hver min måde. Selena vendte pludseligt sit kønne ansigt over til mig. Hun tog sig for munden. 


"Ej Gud! Har jeg ødelagt jeres aften?", spurgte hun pludseligt, så jeg straks røg ud af min trance. Jeg så bare lettere ligeglad ud og rystede på hovedet. Hvorfor helvede gjorde jeg nu det? Hun HAVDE ødelagt min og Jasmine's romantiske aften, men det kunne Selena selvfølgelig ikke vide. Selena grinte. 


"Altså, jeg kan da godt gå, hvis det er?", spurgte Selena, med et lille grin. Gå? Damn, jeg som ellers havde troet, at hun godt ville mig, men nu havde jeg pludseligt mine tvivl. Jasmine rejste sig pludseligt og hun tog sin sorte clutch. Sig mig havde hun tænkt sig at gå? Jeg ville da hellere have at Selena gik end Jasmine. Jeg sukkede skuffet. Jasmine smilte akavet. "Tre er én for mange lige hér! Jeg skal nok klare mig. Så kan I to jo tale lidt ud om tingene. Det trænger i nok til!", sagde Jasmine med et lille akavet smil. 


Jeg orkede ikke at anstrenge mig. Jeg nølede bare surt med min blå serviet. Selena smilte og nikkede. "Tak Jazzy, du er virkelig sød!", svarede Selena og de krammede hinanden. "Ingen årsag Selena!", svarede Jasmine og jeg fangede straks Jasmine's blik. Var det bare mig, eller så hun vildt såret ud? Havde jeg alligevel taget fejl? Ville hun blot beskytte sig selv ved at påstå, at hun og jeg kun var venner, men at hun måske alligevel følte mere for mig? Hun kom hen til mig og bukkede sig over mig i et knus. "Vi ses Justin!", nærmest hviskede hun ved mit øre. Hun slap og jeg så hendes blik. Ja, hun VAR såret! Jeg kunne se det på hendes begyndende tårer. "Hej!", sagde hun med en lettere grådkvalt stemme. Jeg kunne høre det. 


Væk var hun. Selena sad og smilede stort over for mig. Hun lagde sin hånd oven på min og flettede hendes fingre ind i min. Jeg sank en klump og stirrede på vores hænder. Havde det bare været Jasmine's hånd i stedet.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...