Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

44Likes
90Kommentarer
9905Visninger
AA

8. Restauranten!

Jasmine's synsvinkel:


Vi nåede frem til restauranten og desværre for vores vedkommende var paparazzierne stadigt bag os, eller rettere omkring os. Jeg sukkede og lænede opgivende mit hoved tilbage i nakkestøtten, men bukkede mig hurtigt forover og gemte mit ansigt i hænderne, da de første blitz kom forfra og ved siden ad os. Justin kiggede over på mig med et mut blik. "Jazzy, jeg er virkelig ked af dét hér. Jeg forstår godt, hvis du fortryder vores middagsaftale. Jeg skal nok køre dig hjem, hvis du ikke vil alligevel?", sagde Justin forsigtigt. Jeg rystede let på hovedet. "Det gør ikke noget! Jeg vil gerne spise middag sammen med dig i aften.", svarede jeg bestemt med et lille smil på læben. Justin nikkede med et lille smil. 


Pludseligt blev der banket på Justin's dør.  Jeg kunne se, at det var Kenny og Moshe, der var dukket op. Døren blev åbnet fra min side først og Moshe og Kenny banede vej for mig mod Justin's side. Jeg fulgte dem om på den anden side, hvor Kenny stod og tog imod Justin. Paparazzierne kom tættere på, men Moshe og Kenny sørgede for at bane vejen for Justin og mig. Justin holdte mig på ryggen. Noget jeg havde oplevet før og godt vidste kun var venskabeligt ment. 


"Vær sød at træde til siden, tak!", råbte Kenny højt. Ville paparazzierne høre. Næ nej! "Er der noget mellem jer, Justin?", spurgte én af paparazzoerne. Jeg gloede måbende på paparazzoen og han fangede mig desværre med det måbende blik. Ikke noget kønt billede det ville blive. "Hallo Justin? Jeg spurgte dig om noget?", tilføjede paparazzoen. Justin løftede blot hans fuckfinger mod paparazzoen. Jeg viste det ikke, men jeg grinte indvendigt.


"Hvorfor er i ellers på date sammen, hvis der intet er imellem jer, Jasmine?", blev der yderligere spurgt om. Jeg bed mig lettere irriteret i min underlæbe. "Så skrid dog med jer!", råbte jeg lettere arrigt. Justin smilte svagt til mig. "Nu ikke lade dem gå på dig, smukke!", sagde Justin tæt ved mit øre. Og det skulle komme fra ham, der lige havde givet dem en smuk fuckfinger? Jeg grinte akavet. Justin lod sig straks mærke af det og han holdte heller ikke sin latter tilbage. 


Vi nåede endelig indenfor på restauranten. Heldigt for os lukkede de ikke paparazzis og andre for nysgerrige mennesker ind. Vi blev straks ført over til et bord for to, som Justin formentligt havde bestilt. Nok kom der mange kendte og meget betydningsfulde gæster hér, men hvorfor følte jeg alligevel at folk overbegloede os, da vi nærmede os vores bord? Justin smilte sødt hele tiden og han var så pokkers galant, at jeg hadede hele situationen for, at jeg ikke bare kunne kaste mig over ham. 


Mindet om hans dejlige tunge, der legede med min i morges blev ved med at dukke op. Han trak stolen ud for mig og placerede den under mig, da jeg satte mig til bordet. Jeg smilte op til ham. "Tak!", sagde jeg med et smil. Han blinkede kækt med øjet og han satte sig selv over for mig. Kenny og Moshe placerede dem passende ved et ledigt bord, der var langt væk fra vores, men så var de hér i det mindste. Jeg indså, at selv om Kenny og Moshe nok ikke lige sad lige op ad os, så ville jeg og Justin ikke få en aften helt for os selv. Jeg sukkede let. 


"Er du okay smukke?", spurgte Justin med et lille smil. Sig mig, kunne han høre det på mig, trods folks snakken og den italienske musik i baggrunden? Jeg smilte forsigtigt til ham og rystede let på hovedet. "Nej, det er bare de dumme papz, der går mig på!", svarede jeg med et lille smil. Det var til dels også dét, men ikke helt dét jeg havde tænkt på. Jeg sad og ønskede mig noget, som jeg godt vidste jeg ikke havde nogen jordisk chance for. Jeg ønskede Justin's dejlige læber, men hvem narrede jeg? 


Han elskede jo Selena og jeg ville ikke være så dum, at ødelægge det hele for ham og hende. Selena var virkelig en sød pige. Jeg kendte hende jo, til trods for at det var hende der dengang stjal Justin's hjerte fra mig. Ja, dengang hadede jeg hende værre end pesten for det hun havde gjort, men jeg vidste, at hun gjorde Justin lykkelig. Jeg kunne selv se det dengang. Jeg tilgav hende for det. Jeg vidste hvor forelsket han var i Selena. Jeg ønskede kun at Justin var lykkelig, men jeg havde lidt mine tvivl med deres pt. turbulente forhold. 


Jeg kunne ikke lide at se ham lide sådan. Jeg havde meget ondt ad ham. Han trængte til en god veninde der kunne opmuntre ham. Det var jeg villig til at være, til trods for mit hjerte ønskede mere af ham. Jeg havde aldrig troet at jeg nogensinde skulle blive forelsket i Justin igen, men det var jeg desværre. Drøn belastende tanke, jeg måtte prøve at lægge på hylden. 


Justin smilte. "Er du sikker på at det er alt?", tilføjede han med et lille smil. Jeg nikkede og tjeneren kom med to menukort til os. "Ønsker I, at få en lille cocktail inden maden?", spurgte tjeneren os. Jeg kiggede på Justin. Han smilte. "Jeg skal ikke have andet end cola, da jeg kører, men min veninde vil vidst gerne have lidt?", svarede han med et bredt smil. Tjeneren nikkede og han så hen på mig. Jeg rødmede svagt. Nok mest pga Justin's evige forførende smil han hele tiden sendte mig. Jeg rømmede mig. 


"Uhm, bare lidt danskvand!", svarede jeg kort. Justin grinte smørret. "Det generer altså ikke mig, at du drikker lidt, smukke!", svarede Justin med et lille grin. Jeg rødmede. "Jamen, det er bare det, at...", svarede jeg med en klump i halsen. Justin grinte. "At hvad?", grinte han. Jeg tog hånden afskærmende for den ene side af min mund. "At jeg bliver kælen af vin!", hviskede jeg til Justin. Justin smilte smørret, eller var det antydning af et frækt smil? Han grinte lidt. "Mon ikke det nok går alligevel smukke?", grinte han med et frækt hævet øjenbryn. Jeg rødmede og nikkede svagt. "Okay!", svarede jeg stille. 


"Husets fineste og bedste hvidvin til min veninde!", sagde Justin bestemt til tjeneren. Tjeneren nikkede. "Så'gerne! I kan jo kigge i menukortet imens, så kommer jeg med drikkevarerne!", svarede tjeneren. Både Justin og jeg nikkede. Jeg bladrede i menukortet og kiggede op ind imellem, hvor jeg fangede Justin i at kigge på mig også nærmest gang på gang. 


Jeg følte en sværm af sommerfugle i min mave, der fløj som besatte i hele kroppen. Hans smil og øjne var så berusende. Hans tilstedeværelse gav mig nervøse antrækninger, så jeg ikke kunne lade være med at fugte mine læber gang på gang af bar nervøsitet. Han smilte og blinkede hele tiden til mig og han slikkede selv på sine dejlige fyldige læber, jeg stadigt sad og drømte mig langt væk i. "Damn it, Jasmine!", tænkte jeg irriteret og bed mig let i læben. 


Han grinte svagt. "Finder du noget interessant, smukke?", spurgte han mig pludseligt. "Ja DIG!", svarede mine tanker. Jeg smilte rødmende. "Måske ikke det fineste valg, men jeg ved at en ægte italiensk restaurant er god til at lave deres spaghetti, så det vælger jeg!", grinte jeg lettere nervøst. Justin grinte smørret. "Helt fint med mig, tror jeg også jeg tager!", grinte han. Jeg nikkede. 


Tjeneren kom over til os med colaen til Justin og vinen til mig, samt en lille kande kildevand til mig. Både jeg og Justin nikkede pænt tak til tjeneren. "Vi har bestemt os!", sagde Justin til tjeneren. Han nikkede imens han hældte en lille sjat hvidvin op til mig, som jeg straks smagte på. Gal, den smagte godt. Jeg nikkede med et stort tilfreds smil og tjeneren hældte straks op i mit glas. Han stilte vinflasken på bordet og tændte hurtigt for det sterrinlys han havde glemt at tænde før, da vi ellers havde sat os. "Så I ønsker?", spurgte tjeneren. Justin smilte. "To omgange spaghetti med bolognese og husk nu godt med pamesanost til os!", svarede Justin med et smørret smil. Tjeneren nikkede. "Så'gerne!", svarede han og han tog vores menukort og gik. 


Jeg kiggede mig lidt nervøst rundt i restauranten og mine øjne faldt på flere jeg kendte. De nikkede med et smil til mig og Justin. Ja helt almindelige var folk ikke hér. Der var da en masse mennesker jeg ikke kendte imellem gæsterne, men det var sikkert rigmænd og hvad ved jeg. Justin afbrød min opmærksomhed på restaurantens øvrige gæster ved at jeg pludseligt mærkede et par af hans fingre nusse let på min håndryg. Jeg rødmede. Måske han var vild med mig alligevel? Skulle jeg tage chancen?.....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...