Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

44Likes
90Kommentarer
9943Visninger
AA

3. Ny start!

Jasmine's synsvinkel:


Jeg kom kørende hen til mit nye store hus, jeg havde købt for en slik. Godt og vel 3 millioner dollars. Det var faktisk ikke så galt, når man så hvilken udsigt den havde til vandet. Nok var det en stor klods, men der skulle være god plads og god mulighed for at stresse af fra den normale hektiske hverdag. Jeg sukkede let, da jeg drejede ind på min enorme indkørsel. Jeg parkerede min bil tæt ved garagen. Jeg steg ud af bilen og lige efter kom de to lastvogne med alle mine møbler. Jeg smilte. Var rart at jeg kunne have mit hjem klar så hurtigt. 


Jeg gik hen og låste døren op, så flyttemændende kunne komme til. "Ja, I kan bare begynde at læsse af, så skal jeg nok forklare hvor møblerne skal være!", sagde jeg højt. Jeg gik ind i min hall, der ikke var vanvittig stor, men jeg havde allerede mine planer for hvordan den skulle se ud. Sådan var det med alle rummene. 


Timerne gik og mine møbler kom mere eller mindre på deres rette pladser. Jeg smilte ad resultatet. Èn af mændene kom hen til mig med en liste. "Miss Villegas, jeg beklager meget, men der er nogle ting, der ikke overlevede flytningen, så hvis du skriver under hér, så skal du nok få en erstatning!", sagde manden. Jeg fremkom med en stram mund. "Ja, det er der jo ikke noget at gøre ved!", svarede jeg trist. Jeg skrev under og flyttemændene kørte deres vej igen.

 
Jeg gik ud i køkkenet for at hente nøglen til postkassen, da den helt sikkert skulle tømmes. Jeg gik den lange vej ned til for enden af indkørslen og kunne pludseligt høre støj ovre fra min genbo af. Gal et stort hus de havde. Tak skæbne hvor kunne de larme og så på en onsdag? Sig mig holdte de fest? Jeg besluttede mig for at gå over og ringe på døren og bede dem om de ikke kunne dæmpe sig bare en anelse? Klokken var trods alt ved at være elleve om aftenen og jeg var pænt træt efter al det flytteri. 


Jeg traskede træt hele vejen over til det store hus og larmen tiltog. Kunne høre en larm af højt rap musik og stemmer der råbte. Holdte de pool-party eller hvad? Jeg gik hen til lågen. Der var åbenbart ikke til at komme ind sådan lige. Syntes jeg havde set det hus et sted? 


Jeg ringede på klokken på kalderadioen. Der gik lige et øjeblik. "Ja?", var der en mandestemme der sagde. "Hej, du snakker med din nyindflyttet genbo, kunne du være sød at skrue en anelse ned for musikken, da jeg er pænt træt og gerne vil have noget søvn. Det er trods alt kun onsdag!", svarede jeg. "Et øjeblik, du får lige husets herre!", svarede stemmen. Jeg måbede. Nå det var åbenbart ikke ejeren af huset jeg snakkede med. 


"Ja, hvad vil du?", kom det pludseligt. Jeg smagte på stemmen. Var det ikke? Hmm, nevermind. "Ja, du snakker med din nye genbo Jasmine Villegas. Kunne jeg bede dig og dine venner dæmpe lidt for musikken, da jeg er pænt træt og gerne vil have noget ordenligt søvn, tak!", svarede jeg. Der var stille et øjeblik. "Jasmine?", kom det fra den stemme igen, jeg syntes jeg kendte. "Øh ja, Jasmine Villegas!", svarede jeg undrende.


 Pludseligt åbnede porten sig. Jeg gloede, men gik da ind for at gå den lange vej op til hoveddøren. Pludseligt åbnede hoveddøren sig. Jeg tænkte bare: "Dét løgn!", da jeg så ham. Han smilte. "Justin? Er det virkelig dig, der bor hér?", grinte jeg og jeg omfavnede ham straks i et hurtigt knus. "Jeps, hér bor jeg! Er det helt seriøst, at du er blevet min genbo?", svarede han. Jeg nikkede. "Ja åbenbart! Jeg anede ikke, at du boede hér, men jeg må da indrømme, at dit hus så mig noget bekendt ud!", grinte jeg smørret. Han nikkede med et smil. "Såeh, går det godt?", spurgte jeg mindre akavet. Han så skævt på mig. "Hmm, ikke hele tiden. Vil du ikke ind lidt?", smilte han. Jeg grinte. "Så kun et øjeblik, for jeg er pænt træt og jeg skal tidligt op i morgen!", svarede jeg med et lille smil og gik forbi ham og ind. 


Han lukkede døren og slikkede sig kort på læberne. My God! Den måde han slikkede sig på læberne. Det virkede hver gang. Selv dengang vi var kærester. Ja, der så han ganske vidst ikke sådan ud med sådan en lækker overkrop han rendte rundt med nu og alle de tattoos? "Wauw!", kom jeg til at mumle højt, så Justin grinte smørret. "Hvad siger du wauw til Jazzy?", grinte han smørret mens jeg gik lige i hælene på ham.

 
"Kaldte han mig lige mit gamle kælenavn?", tænkte jeg med et smil. "Uhm, bare til dit hjem hér! Det er ret WAUW!", grinte jeg. Not! Det var sku ikke det jeg var betaget af. Damn, den ryg, den muskulatur, de overame! Jeg sukkede tændt. Ja, han tændte mig sku. "Dumme Justin!", tænkte jeg med et lille fnis. Han vendte sin opmærksomhed mod mig og smilte kækt, mens han bed sig let i underlæben. "Ej, Justin hold op med det! Sig mig flirter du?", tænkte jeg og kunne ikke lade være med at fugte mine læber selv af bar' nervøsitet. 


Vi nåede ud til et enormt stort køkken. Det var i alt fald det dobbelte størrelse af mit. Han gik hen til køleskabet. "Tørstig?", spurgte han kort. Jeg smilte og nikkede. "En sodavand måske? Bare ikke Cola, så kan jeg ikke sove!", grinte jeg. Han stilte en Sprite foran mig, mens han tog en Cola selv. "Sove? Det kan du da gøre, når du bliver gammel!", grinte han kækt. 


Jeg smilte bare og satte mig på én af de hvide læder barstole. Virkelig stilrent i lyse farver han havde hér i sit hjem. Jeg kiggede hurtigt rundt. Han smilte smørret. "Ja, her er flot ikke?", grinte han. Jeg var helt enig og nikkede med et stort smil. "Ja, det er virkelig pænt!", svarede jeg og både Justin og jeg begyndte at grine. "Virkelig pænt? Sikke noget gammeldags at sige Jasmine!", tænkte jeg og bed mig ved et uheld i tungen. "Auuch!", ømmede jeg kraftigt. "Lad være med det Jazzy! Sådan noget gør ondt!", grinte Justin. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv. 


"Skål smukke!", udbrød han, så jeg rødmede let. "Skål Justin!", svarede jeg med et forlegent smil. "Nårh, der er nok nogen der har damebesøg hva?", kom der en velkendt stemme bag mig. Justin grinte. Jeg vendte mig om. "Ryan?", sagde jeg glædeligt overrasket og rejste mig for at give ham et knus. "Jasmine? Hvad laver du hér? Afbrød jeg en date eller hva?", grinte Ryan akavet. 


Jeg rødmede lidt og rystede på hovedet. "Ikke? Men hvad laver du så hér?", spurgte Ryan nysgerrigt. "Hun er lige flyttet ind i det store gule hus på den anden side af Adam's hus! du ved?", svarede Justin. Ryan nikkede med et stort smil. "Cool, så kommer vi vel til at ses ofte Jasmine?", grinte Ryan kækt og han gik over til køleskabet. Jeg smilte forlegent.

 
"Tja, det kan vel godt ske?", svarede jeg med et lille smil og så hen på Justin, der sjovt nok kiggede på mig i forvejen, så jeg rødmede kraftigt. Ryan havde taget en sixpack med øller kunne jeg se. "Nå men, jeg smutter ud til de andre igen. Hyggeligt at se dig igen Jasmine!", grinte Ryan kækt. Jeg nikkede. "I lige måde Ryan!", grinte jeg og tog en slurk af min Sprite og fangede Justin's blik igen. 


"My God, de dejlige øjne!", tænkte jeg og bed mig let i underlæben. Dem havde jeg nu aldrig glemt. Syntes også bare at de gamle følelser havde en tendens til at vælde op i mig hver gang jeg krydsede Justin's vej. Jeg smilte til ham, hvor ved han smilte igen. Var det et kærligt smil eller hvad? Jeg rejste mig fra stolen. "Uhm, jeg må hellere... Skal tidligt op, såeh..", rømmede jeg nervøst. Han slugte sin Cola og så på mig. Var han skuffet? "Går du allerede?", spurgte han med et skuffet mine. Ja, han var skuffet. Jeg undrede mig. "Er der noget galt Justin?", spurgte jeg bekymrende. Han rystede let på hovedet og kiggede ned i bordet. Jeg så en tåre trille ned fra hans kind. Sig mig, græd han? 


Jeg sukkede stille og gik hen og omfavnede ham i et varmt og kærligt knus. Han tøvede heller ikke med at lægge hans arme om min ryg. "Hvad er der galt Justin?", spurgte jeg stille i knuset. Han begyndte at hulke stille. Jeg forstod slet ikke og dog? Nok burde jeg ikke blande mig, men jeg vidste at han og Selena havde prøvet at redde forholdet utallige af gange. "Er det Selena?", spurgte jeg stille. Han nikkede i mit knus. "Åh Justin! Det anede mig. Kan I slet ikke finde ud af det sammen, eller hvad sker der?", spurgte jeg stille. 


Han snøftede og løftede sit grædende ansigt og så op på mig. "Vil du.... Vil du ikke nok.. Blive lidt, bare lidt?", snøftede han. Jeg greb ud efter noget køkkenrulle og tørrede hans øjne og kinder. Jeg nikkede stille. "Okay, så bare lidt. Jeg skal ret tidligt op og til photoshoots i morgen tidligt!", svarede jeg med et lille smil. Justin nikkede. "Vil du ikke nok putte mig? Jeg ved godt at.....", begyndte Justin og jeg lagde en pegefinger på hans mund og nikkede stille. "Skal jeg nok!", svarede jeg stille.


Han smilte svagt og rejste sig. Jeg fulgte efter ham hele den lange vej til hans soveværelse ovenpå. Det var ret vildt så mange værelser den knægt havde. Han var jo også styrtende rig i forhold til mig. Vi nåede ind i hans soveværelse. Jeg gloede noget. Hold da op for et lækkert drømmesoveværelse. Det så lidt for godt ud med panoramaudsigt over havet. Justin gik ud på badeværelset for at børste tænder. 


Jeg tillod mig at gå ud på terrassen og nød den califoniske aftenbrise. Kunne se ned på de andre, der hyggede sig i den store pool med øl. Kunne se Lil' Twist, Kenny og Ryan. Ham den sidste havde jeg vidst ikke mødt før. De så mig uheldigvis og jeg rødmede. "Hey smukke! Nu ingen numre deroppe!", grinte Lil' Twist. "Hahaha!", svarede jeg sarkastisk. "Driller de?", kom det bag ved mig. Jeg vendte mig om og smilte til ham. "Er Du sengeklar?", svarede jeg med et lille smil. Han nikkede stille og gik ind. Var en lidt underlig følelse, at jeg skulle putte ham, men altså, han havde det åbenbart svært for tiden. Jeg måtte da også indrømme, at han ikke havde set vildt glad ud altid. 


Jeg fulgte efter ham og han lagde sig ned i sengen med lagnet over sig. Jeg lagde mig ved siden ad ham, bare oven på lagnet. Han lagde sig på siden og vi fangede hinandens blikke. Det var ret mærkeligt at ligge så tæt på ham igen, selv om vi ikke rørte hinanden. "Husker du dengang da......", begyndte han stille. "Tshyyy!", tyssede jeg stille og gav ham et lille kys på kinden og lagde mig ned igen. Han smilte stille. "Du er så sød Jazzy!", sagde han lavt. Jeg smilte og aede ham på kinden. "Det er du også! Sov nu Justin!", hviskede jeg stille. 


Han greb fat om min hånd der aede ham og flettede sin højre hånd ind i min. Jeg blev ret overrasket. Han lukkede øjnene og faldte hurtigt til ro. Han må have været træt. Jeg lå lidt og kunne høre havet og en småsnakken nede fra poolen af og ikke mindst Justin's tunge åndedrag. Ellers var alt stille. Jeg lukkede øjnene. Bare et øjeblik, men pludseligt, zzzzzzzzzzz........

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...