Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

44Likes
90Kommentarer
9946Visninger
AA

16. Hjertesorger!

Jasmine's synsvinkel:

Det var hårdt det hér. Jeg kunne godt se og mærke på Justin, at han kæmpede en kamp for at finde ud af hvem han helst ville være sammen med. Jeg eller Selena? Jeg ønskede blot for ham, at han ville finde ud af det hurtigst muligt, for jeg følte at jeg allerede havde tabt til Selena i forvejen. Jeg havde aldrig kunne hamle op mod hende. Hun ville med garanti også vinde denne gang igen. Jeg bed mig selv i kinden, for at føle en fysisk smerte over, at jeg igen var nummer to i det hér fortagende.

"Fandens tage Selena og hendes magt over Justin!", tænkte jeg med gråden i mig. Jeg magtede snart ikke mere. Hvorfor skulle hun altid komme ind i billedet?

"Please Jazzy, du må ikke skubbe mig væk. Vil du ikke nok forstå?", gentog Justin, men sine tårer rendende ned ad hans kinder. Jeg stod blot og væmmedes over ham. Jeg kiggede ned i gulvet.

"Gå!", sagde jeg stille i foragt over ham og jeg fjernede ikke mit blik fra gulvet. Det smertede i mit hjerte.

"Baby?", hulkede Justin. Jeg løftede hurtigt mit blik op mod ham.

"Jeg sagde, gå!", hævede jeg min grådkvalte stemme. Justin rystede på hovedet og nærmede sig mig. Han strakte sine arme frem mod mig.

"Baby please, du må ikke skubbe mig væk. Jeg vil ikke forlade dig på den måde!", græd han og jeg stod blot som stivnet, da han omfavnede mig i et akavet kram. Jeg hulkede.

"Justin, gå nu bare. Du kender jo ligesom svaret hér. Hvorfor er du hos mig, når du ved, at du bør være hos Selena?", hulkede jeg voldsomt.

Det var hårdt at skulle mægle ud på den måde, men jeg sagde jo bare sandheden. Han slap ikke knuset om mig og jeg slappede endelig af i kroppen, men jeg omfavnede ham ikke.

"Hvordan kan du sige det, baby? Elsker du mig ikke?", hulkede han ned i min skulder.

Jeg hulkede ikke mere, men tårerne rendte ustandseligt ned ad mine kinder. Jeg greb fat om hans hvilende arme om min nakke og fjernede dem stille og jeg fangede Justin's forgrædte ansigt.

"Du må ikke slippe mig, baby!", bad han stille med en masse snøft imellem. Jeg så ind i hans grædende blik.

"Justin, du ved at jeg elsker dig mere end noget andet, men jeg kan ikke blive ved med at konkurrere mod Selena. Hun vandt dengang vi sidst var sammen og selvfølgelig vil hun også vinde over mig denne gang. Kan du ikke se det Justin? Det er den samme gamle smøre igen. Jeg kan ikke blive ved med at kæmpe for luftkasteller!", snøftede jeg og jeg kunne mærke et stort smertende tomrum i mit hjerte.

Jeg elskede ham så højt og jeg følte alligevel at jeg ikke kunne gøre mere. Jeg bakkede tilbage og satte mig ned i sofaen. Græd stille og kiggede ned i skødet.

"Så er det altså slut mellem os? Er dét det du mener?", spurgte Justin grådkvalt og nærmest hviskende.

Jeg kiggede op på ham. Han så slet ikke lykkelig ud, som han havde gjort i morges, da vi havde ligget i sengen sammen. Blot stod han og græd stille og han fjernede ikke blikket fra mig. Jeg nikkede mod min vilje og brød ud i et hjerteskærende gråd. Han sagde ingenting, blot så jeg at han gik og flere sekunder efter hørte jeg hoveddøren smække. Jeg faldt om i sofaen i gråd. Jeg følte så meget smerte, at jeg lige så godt kunne have været døende......

Jeg vågnede pludseligt på min sofa og så at klokken var blevet godt og vel elleve om aftenen. Jeg rejste mig op og sidde. Følte bare at jeg frøs, trods den lune sommeraften. Frøs fordi, at jeg havde grædt en masse hjertesorger ud. Endnu engang var jeg blevet forladt af Justin. Jeg fortrød lidt mine ord over for ham. Jeg elskede ham grænseløst, men jeg følte ikke at jeg kunne kæmpe mod Selena mere. Det var jo indlysende, at Justin elskede hende højere end han elskede mig. Hun havde nu vundet igen.

"Sejt gået Jasmine! Nu tabte du igen til Selena, fordi du er så pokkers svag og fordi du ved Selena er tusind gange smukkere end dig! Selvfølgelig er det indlysende, at Justin kun så på dig som reserve i nødens stund!", mumlede jeg spidst over mig selv og jeg følte at jeg skulle afreagere på noget, så det gik ud over en slikskål på sofabordet som jeg arrigt greb ud efter og kylede ind i væggen, så slik røg alle vejne og skålen splintredes i trilliarder af glassplinter.

Jeg var fuldkommen ligeglad. Jeg var ulykkelig, knust og følte mig pokkers ensom. Jeg havde ingen. Justin var et overstået kapitel, en fejltagelse jeg ikke skulle have begået, men det var sket alligevel. Vores venskab var sikkert også røget efter denne kaotiske chance.

"GAMMEL KÆRLIGHED I MIN BARE RØV!", skreg jeg arrigt og hulkende ud i stuen.....

Justin's synsvinkel: 

"Tak alle sammen! I er fantastiske! Jeg elsker jer!", vinkede jeg med et falsk påklistret grin.

Mine Beliebers skreg og jublede og selv om de ikke var flere end et par tusinder, så var det alligevel mange på stranden hér.

Jeg gik med tomrum i hjertet ned fra scenen og ned til scenens afspærring. Mine Beliebers mokkede på på den anden side af afspærringen for at kunne få lov til at komme mig nærmere. Jeg væbnede mig med et falskt påklistret smil. Et smil, Scooter havde påskyndet mig at komme med, trods min indre kamp med de vildeste hjertesorger.

Det havde været en kamp at holde tårerne tilbage, mens jeg havde optrådt til aften. Jeg havde taget mig selv, at mærke tårerne få frit løb under flere af mine numre. Det var sjovt nok værst, da jeg skulle synge "Baby". Vildt akavet, men sangen fik mig til at tænke på min gamle musikvideo, hvor Jasmine var pigen i videoen.

Det var sgu hårdt og det kunne godt have været, at mine fans havde lagt mærke til mit sørgelige humør, men de tænkte sikkert, at det var sorg over Selena? Det var det dog ikke i dette tilfælde. Jeg havde fået en chance mere hos Selena. Hun havde valgt at vente hjemme i mit hjem på mig.

Hvorfor følte jeg pludseligt, at jeg alligevel havde taget et forkert valg? Jeg elskede Selena, men jeg havde det som om jeg ikke kunne føle den samme lykke, som jeg ellers havde følt med Jasmine. Selv om Jasmine havde gjort mig det klart, at jeg måtte vælge Selena, så følte jeg alligevel et tomrum i hjertet, nu hvor jeg ikke havde Jasmine mere. Jeg savnede hende og kunne ikke slippe tanken om hendes varme og dejlige tungekys. Hendes fantastiske læber.

Jeg sukkede hårdt og valgte at kaste tankerne bort og lagde min koncentration på alle mine Beliebers, der kæmpede for at få lov til at få et kram af mig eller i det mindste røre. Mange hulkede for et godt ord og det kom stadigt bag på mig, at de græd over mig. Det var lettere vanvittigt og jeg havde aldrig forstået pointen i, at de skulle tude over mig? Jeg ville gøre dem glade og lykkelige, bestemt ikke det modsatte.

Et par piger fik grebet fat i min arm og det overvældede mig som altid. Pigerne hvinede og grinte og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet trods min indre sorg. Jeg elskede virkelig mine Beliebers. De kunne som regel altid gøre mig glad udenpå og nok også lidt inden i nu jeg tænkte over det. Uden deres evindelige kærlighed og støtte, så var jeg aldrig nået så langt i min karriere.

Med Kenny og et par andre sikkerhedsvagter tæt på, så tillod jeg mig alligevel at omfavne flere af pigerne, der stod forrest bag afspærringen. Der blev hvinet og skreget og jeg kunne bare ikke lade være med at grine nu. Det var vildt, så hysteriske mange var, men jeg nød opmærksomheden og kærligheden fra dem alle.

"Justin, du skal tage et billede af os!", var der en blondine der mokkede på et par rækker bag de andre. Jeg fik stukket en iPhone i fjæset fra hende, hvor jeg straks lagde mærke til mobiludsmykningen der bestod af et cover af mig selv, taget fra Believe udgivelsen. Jeg smilte smøret og gjorde det sædvanlige, som jeg havde gjort så mange tusinder af gange gennem min karriere.

Blondinen mokkede sig foran. Jeg smilte og så ud af øjenkrogen hvilket vanvid der foregik omkring mig. Mange sikkerhedsvagter hev den ene pige efter den anden over afspærringen. Piger, der dehydrerede i varmen trods, at solen var gået ned. Den varme sommeraften var her stadigt og på grund af massehysteriet fra alle mine Beliebers, så var der mange der blev klemt og mast og dehydrerede. Sørgeligt, men desværre et faktum jeg ikke kunne gøre så meget ved. Det skete desværre temmelig ofte.

Blondinen lagde sin arm om min skulder og jeg lænede mig op ad hendes ansigt med ryggen til hende. Jeg strakte armen ud med hendes iPhone i hånden og mærkede straks flere hoppe op bag mig. Højst sansynligt en masse, der gerne ville være med på billedet? Jeg grinte.

"Smil!", sagde jeg højt for at have en chance for at overdøve en del af hvinende omkring mig.

Jeg trykkede på pigens iPhone et par gange, så gik ud fra, at der kom et par billeder ud af det. Jeg kiggede på displayet og så pludseligt hvor mange piger bag mig, havde kæmpet om at komme med på billedet. Jeg vendte mig om med et stort grin og gav blondinen hendes iPhone igen. Hun skyndte sig at omfavne mig i et knus.

"Tak Justin, du er så dejlig. Jeg elsker dig så sindsygt højt!", sagde hun højt tæt ved mit øre.

Jeg kunne ikke lade være med at grine akavet over det. Selvfølgelig vidste jeg at mine Beliebers elskede mig højt, men hvad vidste de lige om ægte kærlighed?.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...