Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

46Likes
90Kommentarer
10340Visninger
AA

10. En uventet gæst!

Jasmine's synsvinkel:

 

Jeg steg træt ud af taxaen og gik med trætte skridt mod min hoveddør. Jeg sukkede, da jeg fumlede med mine nøgler. Havde Selena dog bare ikke dukket op. Jeg havde så inderligt håbet på, at der kunne være sket noget mellem Justin og jeg. 


Jeg fik lukket mig ind og satte mig trist ned på entréstolen og tog mine sorte pumps af. Jeg mærkede en svidende tåre trille stille ned ad min kind. Jeg tog hænderne for mine øjne. Jeg havde virkelig ønsket at få Justin igen, men hvem prøvede jeg på at narre? Han var jo langtfra ovre Selena. Jeg havde kun gjort det i min bedste mening, ved at lade dem være alene så de kunne snakke ud om tingene. Jeg vidste jo at Justin stadigt elskede Selena og ville kæmpe for hende. Det havde gjort mig det hele klart i morges, da jeg havde vågnet op i Justin's seng, hvor han mumlede efter hende. Han havde jo troet at jeg var hende, da han havde vækket mig med hans dejlige varme kys i min nakke og hans stærke arme omkring mig. 


Åh Gud, nu tænkte jeg på ham igen. Jeg kunne ikke glemme alt hvad der var sket for mig, siden jeg dukkede op hos ham i går aftes. Det gjorde bare så pokkers ondt i mit hjerte nu. Alle mine gamle følelser for ham var blevet vakt til live og nu kunne de bare ikke forsvinde sådan igen. Aftenen havde været magisk, hvor jeg havde følt en masse gnister af flirt imellem os, kun lige indtil Selena havde dukket op. Bare hun dog aldrig var dukket op. 


Jeg snøftede og besluttede mig for at gå op og tage mig et varmt bad inden jeg gik i seng. Jeg sukkede træt over al den rod der var på min seng. "Jeg hader flytterod!", skreg jeg ud i soveværelset og begyndte at hulke højt. Jeg anede virkelig ikke, at jeg kunne blive så såret? Jeg tænkte kun på ham. Ønskede kun ham. Var det egoistisk af mig? Jeg var så ligeglad og ked af det, så jeg skubbede bare alt mit tøj ned på gulvet. 


Jeg møvede mig ud af kjolen og skulle til at tage min bh af, da det pludseligt ringede på min dør. Jeg undrede mig. Hvem kunne det være? Jeg skyndte mig ud på badeværelset og greb fat i min morgenkåbe og svang den om mig. 


Jeg små-løb ned ad trappen og åbnede døren på klem. Jeg måbede, da jeg så ham stå dér. "Justin?", sagde jeg temmelig overrasket. Åh gud, jeg havde glemt alt om mit sikkert løbet make-up ved øjnene. Jeg måtte ligne noget der var løgn. Han så trist på mig. "Du har grædt! Jeg kan se det Jazzy!", sagde han stille. Ja, det kunne jeg bare ikke skjule. "Pokkers lorte make-up!", tænkte jeg irriteret og bed mig hårdt i underlæben. Jeg nikkede stille. Kunne jo ikke lyve mig fra det. Justin trak på skuldrene. 

 

"Kan vi snakke?", spurgte han stille. Jeg nikkede og åbnede døren for ham, så han kunne komme indenfor. Han kiggede sig hurtigt omkring. "Du bor da pænt, smukke!", sagde han med et lille smil. "Smukke? Jeg må da ligne lort!", tænkte jeg undrende. "Tak!", svarede jeg stille og lukkede døren efter os. Han vendte sig om mod mig og rettede sit blik mod mit. "Er der et sted vi kan sidde og snakke?", spurgte han yderligere. Han virkede ikke vildt glad. Jeg nikkede og gik mod stuen. "Denne vej!", svarede jeg kort. 


Han fulgte efter mig og vi nåede hen til sofagruppen. Han stod og gloede lidt på vinduerne. "Kan vi trække for? Paparazzierne er lige udenfor kan jeg se!", spurgte han med et skævt smil. Jeg nikkede og gik hen og trak gardinerne for, hvorefter han satte sig i sofaen. 


Jeg satte mig i lænestolen over for ham og vi sad blot og kiggede på hinanden. Jeg sukkede stille. "Men altså...", afbrød Justin pludseligt stilheden. Jeg kiggede interesseret på ham. "Ja?", spurgte jeg stille. Justin sukkede og rystede let på hovedet og han kiggede ned på sine ben. Han blev helt stille igen. "Fik I talt ud om det hele?", spurgte jeg pludseligt, så Justin straks kiggede op på mig. Han rystede let på hovedet. 


"Gik det galt Justin?", spurgte jeg yderligere. Justin kiggede lettere bedrøvet på mig et kort øjeblik og rystede på hovedet igen. Jeg undrede mig. "Men hvad skete der så?", spurgte jeg interesseret. Justin sukkede med blikket på sine ben. Han snøftede. Sig mig, græd han? 


Jeg tillod mig at rejse mig og jeg satte mig ned ved siden ad ham. Han hulkede hjerteskærende. "Du godeste Justin! Er hun gået fra dig?", spurgte jeg og jeg lagde mine arme om ham i et varmt og trøstende knus. Han hulkede og rystede let på hovedet. "Jeg er så pokkers forvirret, Jazzy!", hulkede han. Jeg satte mig tilbage i sofaen og han hulkede ved mit bryst. Han knugede sig hårdt ind til mig. Jeg nussede hans dejlige hår og nød duften af ham, til trods for at jeg havde ondt ad ham. Jeg kunne ikke lide at se ham lide sådan. 


"Hvad er du forvirret over Justin?", spurgte jeg stille, mens jeg nussede ham. Han snøftede voldsomt og rejste sig op fra min favn. Jeg fangede hans grædende blik. "Mente du virkelig alt det du sagde med at vi kun er venner?", spurgte han snøftende. Jeg mærkede en tåre rende ned ad min kind. Jeg rystede på hovedet. 


"Nej Justin! Jeg vil bare ikke ødelægge noget for dig og Sel....", mere nåede jeg ikke at sige, eftersom Justin havde overfaldt min mund. Han knugede sig tæt på mig og hans intense berøring på min hofte og røv, gjorde mig helt kuldret. Hans tungekys var så krævende og jeg kunne ikke få nok af ham. Jeg lagde straks mine arme om hans nakke og ønskede slet ikke at han slap mig igen. Jeg aner ikke hvor længe vi sad og krævede så meget af hinanden. Jeg vidste bare, at min største drøm af alle var opfyldt. Jeg havde ham endelig. Min Justin! 


Efter en god rum tid, hvor vi bare havde tungekysset, så slap han stille mine læber. Jeg åbnede svimmelt mine øjne og så lige ind i hans dejlige brune blik. Vi sagde ikke noget. Vi så blot alvorlige på hinanden. Han glippede med øjnene. "Jeg må hjem!", mumlede han og han rejste sig op og så ned på mig. "Nej bliv!", bedte jeg af hele mit hjerte. Han rystede på hovedet og gik. Jeg var helt paf og jeg hørte døren gå. Jeg var stadigt helt fortumlet over det der lige var sket. Hvorfor kyssede han mig så intimt og dejligt længe, for derefter bare at gå?........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...