Gammel Kærlighed Ruster Aldrig! <3 (Justin Bieber og Jasmine Villegas) 13+

Er det sandt at kærligheden, der findes foran én kan forvirre så meget, at den slipper én? Hvad sker der hvis man falder for den gamle kærlighed igen? Er det rigtigt at ordsproget taler sandt, at gammel kærlighed ikke ruster? Sådan en chance får Justin igen efter års samliv med Selena Gomez, hvor deres forhold ikke kan holde i længden. Justin ender med singletilværelsen, men det er kun lige til den dag en gammel flamme flytter ind i nabolaget. Vil han opleve kærligheden på ny, eller skal vi sige den gamle?

Prøver en anderledes movella. Er ikke sikker på den vil lykkedes, men man ved jo aldrig? ;)

46Likes
90Kommentarer
10197Visninger
AA

15. Dilemma...

Justins synsvinkel:

 

Hun så lettere målløs ud i ansigtet, da hun åbnede døren og et smil kom pludseligt over hende. Jeg kunne ikke lade være med, at lade blikket vandre ned ad hendes håndklædesvøbte krop. "Kan jeg komme ind? Vi må snakke sammen!", sagde jeg med et lille forsigtigt smil. Hun nikkede. "Jo selvfølgelig, Justin!", svarede hun. Hun trådte lettere til siden og jeg gik ind i hendes entré og hun lukkede straks døren efter os. Jeg lod straks mærke til, at mange af flyttekasserne, der havde stået rundt omkring var mindsket en hel del. Jeg smilte skævt. "Du har da haft travlt!", sagde jeg med et lille smil. Jasmine nikkede med et smil. "Du kan bare sætte dig ind i stuen. Du er velkommen til at tage dig noget at drikke fra køleskabet af. Jeg vil lige gå op og tage noget tøj på imens!", grinte hun med lettere blussende kinder.

 

Mit blik flakkede lettere rundt til det fangede hende. Jeg slikkede mig tændt over mine læber over hende. Ja, jeg burde styre mig, men det var virkelig svært, eftersom hun bare stod dér som en lille fræk og indbydende pakke, jeg kunne pakke ud, men jeg måtte hellere lade være. Hun rødmede. Jeg smilte frækt og kunne ikke lade være med at stryge let med et par fingre ned ad hendes arm. "Det må du hellere, baby!", mumlede jeg tændt. Jeg var nærmest i en trance over hendes nøgne skønhed. Hun fniste. "Justin, du er da slem!", fniste hun, mens hun gav mig et blik, der bare fik mig til at tabe kæben. Hun blinkede frækt til mig og vendte sig om mod trappen. "Du ved hvor jeg er!", sagde hun frækt og grinte efterfølgende og gik op ad trappen. Jeg rømmede mig målløst. Damn, hun var fræk! "Uhm ya, I know!", svarede jeg og bed mig let i underlæben, mens jeg stod og betragtede hver en bevægelse fra hende, mens hun stille forsvandt op ad trappen.

 

Jeg pustede kraftigt ud. Hun forstod virkelig, at pirre med mine sanser så det sagde spar to. Hvis ikke det var for, at jeg havde travlt her til aften, så havde jeg ikke tøvet med at følge med hende lige med det samme og så bare overfalde hende i sengen ovenpå, men jeg lod være. Jeg gik ud i køkkenet og fandt mig en cola i hendes køleskab. Det var vel tiltrængt efter sådan en velkomst, som før. Jeg gik ind i stuen og satte mig afslappet i én af hendes lænestole. Jeg mærkede pludseligt en brummen i min bukselomme, så jeg trak hurtigt min iPhone op og smilte svagt over hvad displayet viste. "Hva' så Scoot?", svarede jeg med et lille smil. "Kom nu ikke for sent hjem, Justin. Vi tager snart af sted. Vi skulle nødigt skuffe dine fans med yderlige forsinkelser, vel?", svarede Scooter i den anden ende. Jeg smilte svagt. "Bare rolig Scoot, det kommer ikke til at tage for lang tid! Det lover jeg!", svarede jeg fattet. Et lille hæst grin kom fra den anden ende af røret. "Godt Justin. Vi ses snart!", svarede Scooter. "Jeps, ses!", svarede jeg og jeg lagde på.

 

"Skal du allerede gå snart?", spurgte Jasmine med en lettere skuffende mine. Jeg smilte kærligt og nikkede. Jeg betragtede hende. Hun var hoppet i et par stramme lyse shorts og en mørkeblå over-size top, som sad perfekt på hendes smukke krop. "Hvorfor kom du så?", spurgte hun stille og satte sig på sofabordet foran mig. Jeg smilte og greb ud efter hendes ene hånd. Jeg betragtede hendes fine negle et øjeblik og så der efter ind i hendes øjne. "Der er noget jeg må fortælle, baby og du må ikke blive sur eller noget, for du skal vide, at jeg virkelig gerne vil dig!", startede jeg stille ud med et lille suk. Hun så alvorligt på mig. "Jeg tror godt jeg kan gætte det!", svarede hun mut og trak sin hånd til sig. Jeg så uforstående på hende. "Hvad mener du, baby?", spurgte jeg undrende. Hun gned pludseligt sin håndryg hen over sit ene øje. Jeg sank en klump. "Ej baby, du må ikke græde! Jeg elsker dig jo!", svarede jeg og omfavnede hende. Hun snøftede, mens jeg nussede hende i nakken under hendes lange fyldige hår, der krøllede vildt.

"Er du nu også sikker på det, Justin? Du elsker jo tydeligvis stadigt Selena. Det kan jeg mærke.", snøftede hun i skulderen på mig. Jeg sukkede stille. Ja, selvfølgelig havde hun jo læst mig som en åben bog. Jeg trak mig lettere væk fra hende og hun så mig i øjnene, mens hendes tårer stadigt fandt vejen ned ad hendes kinder. Fuck, hvor gjorde det ondt på mig. Jeg ønskede slet ikke at se hverken Jasmine eller Selena græde over mig. Det var usigeligt hårdt. Hvis bare jeg kunne tage min beslutning, men det var svære end jeg havde troet. Jeg sukkede stille. "Nej, sig ikke sådan, baby. Jeg elsker dig mere end du aner! Du skal.....", jeg blev cuttet af.

 

"Men du elsker stadigt Selena?", græd hun stille. Jeg sank en klump og nikkede svagt. Hun rejste sig hurtigt og så ned på mig, mens hun hulkede. "Du kan ikke have os begge to. Du må tage en beslutning, Justin!", hulkede hun. Fuck, hvor havde jeg meget had over mig selv. Hvorfor fanden kunne jeg ikke bare tage et valg? Var det virkelig så fucking svært? Jeg rejste mig og omfavnede hende med al min medfølelse og kærlighed i mig. Hun strittede hårdt imod, men jeg var ikke villig til at slippe hende. "Slip mig Justin. Du give mig kvalme!", hulkede hun og hun prøvede at møve sig ud af mit inderlige og faste knus. "Slip mig for fanden!", hulkede hun. Hun fik drejet sig om, så hun endte med ryggen til mig, men jeg slap hende ikke på vilkår.

 

"Slip mig så, Justin!", hulkede hun videre. Jeg strammede grebet om hende. "Det kan jeg ikke, baby. Jeg elsker dig virkelig!", sagde jeg stille i hendes hår. Hun holdte op med at stritte imod, men hendes gråd vedblev. Hun slappede af i kroppen og hun lod mig holde om hende. "Hvorfor kan du ikke bare tage et valg?", hulkede hun stille. Jeg stod og vuggede hende stille, mens jeg indsnusede hendes fantastiske velduftende hår. "Det er problemet, baby. Jeg bliver nød til at finde ud af, hvor jeg præcist står med hensyn til Selena.", svarede jeg stille ved hendes øre. Jasmine tørrede sine øjne og kinder. "Jamen, hvad med mig? Hvad med os?", snøftede hun stille. Jeg sank en klump. "Jeg vil stadigt gerne være sammen med dig, baby. Please, du må ikke skubbe mig væk fra dig. Jeg elsker dig så højt!", sagde jeg med en lettere grådkvalt stemme. Jeg strammede automatisk mine arme om hende. Havde slet ikke lyst til, at hun forlod mig.

 

"Helt ærligt Justin. Er det for meget forlangt af dig, at jeg gerne vil vide om jeg bare er en reserve for Selena?", snøftede hun stille. Vi så begge den samme vej. Ind i en væg hvor der intet prydede. Jeg kneb øjnene sammen, da en svidende tåre ville bane sin vej ned ad min kind. Jeg ville ønske at jeg havde et helt bestemt svar, men det havde jeg desværre ikke. "Jeg ville gerne sige nej, baby, da jeg ikke ser dig som en reserve. Jeg elsker dig jo!", svarede jeg stille og jeg kunne ikke hold mine små hulk tilbage. For pokker da også. Hvorfor skulle kærligheden gøre så forbandet ondt. Hun trak sig stille ud af mit knus og jeg gjorde intet for at holde hende fast. Jeg skammede mig virkeligt. Hun så på mig. Med væmmelse over mig. Jeg kunne mærke det. "Så sig det dog, Justin. Hvor svært kan det være?", sagde hun nærmest hvislende. Jeg lod tårerne få frit løb. Jeg kunne ikke mere. "Jeg elsker dig jo!", gentog jeg med lettere gråd i stemmen. "Ja, du elsker mig, men hvad med Selena? Du bliver nød til at gøre op med dig selv, hvad det er du vil!", svarede Jasmine nærmest rasende. Ja, hun var rasende, men hun græd stadigt og jeg forstod hende godt. "Du må stole på mig, baby! Jeg behøver tid. Jeg bliver nød til at finde ud af hvor jeg står med Selena!", svarede jeg snøftende, mens jeg nærmede mig Jasmine. Hun så langtfra lettet ud over mit svar. Hun trådte baglæns. "You make me sick!", svarede hun spidst. Jeg snøftede og nikkede. Jeg stilte mig foran hende og så på hende. Trods hendes kolde blik, så vedblev jeg ved hendes blik. "Please Jazzy, du må ikke skubbe mig væk!"..........................

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...