Trust me - Justin Bieber

Sohia Jones, 17 år, mobbeoffer. Hun bliver mobbet hver dag i skolen. Hun er blevet misbrugt af alle hendes kærester. Det går mere og mere ned af bakke, hvilket hendes forældre lægger mærke til. Hendes forældre er gode venner med Jeremy Bieber–Justin Biebers far. De kontakter ham, og spørger om Sophia, kan være hos dem, hvilket han siger ja til. Sophia er som hans egen datter. Hun savner Jeremy, men hun har aldrig mødt Justin. Hun ved ikke engang at det er Jeremy’s søn, og at han lige er der, når hun kommer? Hun tror at han vil udnytter hende, ligesom alle de andre. Sophia elsker at synge og danse, og Justin overhører det, og vil have hende med på sin lille tourné, som der ikke er lang tid til. Men vil Justin få sin vilje, og vil hun komme med? Vil hun overhovedet snakke til Justin? Hun tror jo, at han er ligesom alle andre, og udnytter hende? Kommer tæt på hende, så hun falder for ham, og så lade hende i stikken til sidste? Opdager hun at ikke alle drenge er ens? *Læses på eget ansvar

127Likes
131Kommentarer
13480Visninger
AA

11. Kapitel 9 - Væk.

Justins synsvinkel: 

Jeg kiggede på at Sophia løb sin vej. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg sad bare helt lammet tilbage på de dejlige stole. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at ryste. Jeg vidste ikke hvor hun kunne løbe hen, hun kendte jo ikke området. Jeg skyndte mig at trække nogen penge op af min lomme, og lagde dem på bordet. Jeg skulle finde Sophia, hun måtte ikke fare vild. Jeg rejste mig hurtigt fra stolen, efter jeg havde lagt pengene. Jeg gik hurtigt hen til døren, mens jeg trak min mobil op af lommen. Jeg måtte finde Sophia, jeg var begyndt at kunne lide hende, hun var ikke ligesom alle de andre piger, som jeg bare udnyttede, hun var noget specielt. Hun havde åbnet mit sind, åbent det, og set at der findes piger i verden, som er specielle og unikke, som man ikke skal udnytte. Det har Sophia fået mig til at indse. 

Jeg kom udenfor og mærkede vinden komme mod mig. Jeg kiggede rundt. Hvilken vej løb hun mon? Jeg låste min iPhone op, og trykkede Usher nummer ind. Jeg trykkede på ring op. Jeg hørte de velkendte bib toner. Jeg sukkede. "Tag den så Usher" mumlede jeg for mig selv. Jeg kiggede rundt, og mærkede at tårnene begyndte at presse på, det kunne ikke passe at hun var væk. 

"Hej det er Usher" hørte jeg en sige fra telefonen. Tak! Endelig kan du da tage den. "Hej Usher, det er Justin" sagde jeg hurtigt. Måske for hurtigt. En klump satte sig i min hals. Sophia var virkelig løbet væk, da jeg spurgte hende, om vi skulle komme sammen. "Hvad er der glat Justin" sagde Usher med sin stemme fuld af bekymring. Kunne man virkelig høre på min stemme, at der var noget galt? "Det er Sophia... Hun.." jeg sank den klump jeg havde fået i halsen. Jeg tørrede mine øjne med den hånd, som ikke holdte telefonen, men det hjalp ikke, der kom bare flere tårer, så til sidste stoppede jeg, da det jo ikke ville nytte. "Hvad med Sophia?" sagde Usher hurtigt. Han var også bekymret. Ham og Sophia kom nemlig godt ud af det med hinanden. "Hun... Hun er løbet væk, og jeg ved ikke hvor hen" sagde jeg, og først der kom der en masse hulk ud af min mund. "Jeg kommer og henter dig nu, så tager vi ud og finder hende sammen" sagde han og lagde på. Jeg kiggede længe på min mobil, eller det føltes som en evighed. 

Mens jeg stod der i mine egne tanker, hørte jeg en bil dytte. Jeg fik et chok, og kiggede så op.  Åh gud, det var bare Usher. Jeg gik hen og åbnede døren, og satte mig ind på passagersædet, hvor jeg spændte selen. "Justin, hvorfor løb hun væk?" spurgte Usher, og mens han begyndte at køre igen, og kiggede rundt ud af bilruden. "Altså jeg spurgte hende bare om vi skulle komme sammen, og så stivnede hun, og løb væk" sagde jeg, og mærkede klumpen i min hals komme igen, og tårerne presse på. Usher sukkede af mig, men sagde ikke noget til mig. Jeg kiggede bare ud af ruden. Jeg ville ikke diskutere med ham nu, jeg ville bare gerne finde Sophia. 

*

Vi havde kørt i godt og vel 3 timer, og vi havde ikke set Sophia endnu, hvilket gjorde mig bange. Hun havde glemt sin taske og hvor hendes mobil var i, så vi kunne ikke ringe til hende, da hendes taske jo lå om bag i bilen. Vi kom hen til parken. Hun kunne jo sagtens være her. "Usher stop lige" sagde jeg, og Usher stoppede bilen. "Hun kan være inde i parken" sagde jeg, og med de ord, var jeg hoppet ud af bilen. Jeg smækkede døren i, og løb hen til indgangen af parken. Jeg kunne høre Usher også åbnede døren, og lukkede den, og han låste nok også bilen, da ingen skulle kunne stjæle den. Jeg løb ind i parken, og kiggede rundt. Mit hjerte og hjerne arbejde på højtryk. Jeg løb videre ind. Jeg kiggede hen mod en bænk. Jeg kiggede nærmere på pigen, da jeg kunne se det lange hår minde om en. Jeg løb hen til pigen, da det gik op for mig hvem det var. Det var Sophia! Jeg kom helt hen til hende. Hun sov. Jeg mærkede på hendes arme, og hun var helt kold, og også blå nogen steder, hun måtte fryse, det var jo også blevet koldt. Jeg løftede hende ligeså stille op i mine arme, og vendte mig så om, og så at Usher var på vej her hen. 

Vi kom hen til bilen, og jeg satte mig om bag i den her gang, og så lagde jeg hende ned på mig. Jeg tog min overjakke af, og lagde den rundt om hende. Nu skulle vi bare hjem til tourbussen, så hun kunne få noget varme. 

Sophias synsvinkel: 

Jeg løb bare, jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, og vidste bare, at jeg ikke kunne være blevet. Jeg kom hen til en alle anden park. Der var ikke et menneske at se, måske fordi det var ret sent, og koldt. Jeg frøs faktisk ret meget. Jeg satte mig på en bænk et stykke inden i parken. Jeg kunne mærke hvor træt jeg var, og det var også grunden til, at jeg lagde mig ned, og at jeg kort tid efter faldt i søvn. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nu fik I også lidt fra Justins synsvinkel, og hvad synes I om ham? ^^

Kapitlet kommer nu, da jeg ikke kunne vente med at udgive det, så her har I det :3

Nå, de fandt hende! Sikke et held, jeg var lige ved at blive bange for, at de ikke fandt hende! Men hun var faldet i søvn på en bænk inde i en park, men hvad tror I der sker, når Sophia vågner? Hvornår tror I at hun vågner? 

Jeg vil meget gerne høre jeres bud! ^^

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...