Trust me - Justin Bieber

Sohia Jones, 17 år, mobbeoffer. Hun bliver mobbet hver dag i skolen. Hun er blevet misbrugt af alle hendes kærester. Det går mere og mere ned af bakke, hvilket hendes forældre lægger mærke til. Hendes forældre er gode venner med Jeremy Bieber–Justin Biebers far. De kontakter ham, og spørger om Sophia, kan være hos dem, hvilket han siger ja til. Sophia er som hans egen datter. Hun savner Jeremy, men hun har aldrig mødt Justin. Hun ved ikke engang at det er Jeremy’s søn, og at han lige er der, når hun kommer? Hun tror at han vil udnytter hende, ligesom alle de andre. Sophia elsker at synge og danse, og Justin overhører det, og vil have hende med på sin lille tourné, som der ikke er lang tid til. Men vil Justin få sin vilje, og vil hun komme med? Vil hun overhovedet snakke til Justin? Hun tror jo, at han er ligesom alle andre, og udnytter hende? Kommer tæt på hende, så hun falder for ham, og så lade hende i stikken til sidste? Opdager hun at ikke alle drenge er ens? *Læses på eget ansvar

127Likes
131Kommentarer
13369Visninger
AA

15. Kapitel 13 - Farvel.

Jeg vidste det. Jeg vidste det, jeg skulle aldrig have stolet på Justin. Han ville kun udnytte mig, ligesom alle de andre. Jeg tørrede tårerne væk, med en hurtig og hård bevægelse. Jeg havde følt mig lykkelig, jeg havde følt, at der var en der elskede mig, men jeg tog fejl. Jeg tog virkelig fejl. Måske burde jeg bare ikke elske mere? Det gik aldrig godt. Jeg kunne mærke sorgen opbygge sig til had. Jeg knyttede mine næver. 

"Jeg vidste det, jeg skulle aldrig have stolt på dig!" råbte jeg, før jeg vidste af det. De stoppede begge deres bevægelser, og kiggede her hen. Justin så her hen med store øjne, og skyndte sig at rejse sig op. "Sophia det er ikke som det ser ud til!" skyndte han sig at sige. Nåår nej, det er slet ikke som det ser ud til, du knepper bare en eller anden pige? Flot Justin. "Bare lad mig være!" råbte jeg, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Justin tog hurtigt sine bukser på, og sin T-shirt på. "Justin, bare.. Lad mig være!" Min stemme knækkede over, og jeg rystede på hovedet. Jeg skyndte mig at vende om, var så den der var løbet. Jeg løb ind i mange mennesker, men jeg var ligeglad, jeg skulle bare væk. Og se, her var det gode i, at man ikke havde høje hæle på, jeg kunne nemlig løbe. 

Jeg kom hen til udgangen, og løb bare videre. Jeg havde ikke tid til at tage min jakke, da Justin måske ville kunne nå at indhente mig, hvis han overhovedet havde fulgt efter mig. 

"SOPHIA! Vent lige!" Jeg sukkede tungt. Selvfølgelig havde han fulgt efter mig, kunne han ikke bare lade mig være, og så gå tilbage og kneppe hende pigen? Hun er sikkert meget bedre end mig. Jeg løb rundt om hjørnet, og så tourbussen holde ikke ret langt væk. Jeg sukkede lettet op, da jeg bare ville væk. Jeg skulle bare tilbage og pakke, og så be Jeremy om at komme og hente mig. Jeg ville bare hjem, jeg skulle ikke være her mere. "SOPHIA!", seriøst hvad fatter den dreng ikke med at han skal lade mig være. Den.. Den.. Ja.. 

Jeg kom hen til tourbussen, og tog fat i håndtaget, og prøvede at åbne døren. Jeg sukkede tungt. Det var bare flot, så var den låst. Flot virkelig flot. Jeg sukkede tungt - igen. "Sophia!" Jeg vendte hovedet hen mod Justin, som sjovt nok havde løbet efter mig. "Justin nej, bare... Giv mig nøglerne så jeg kan komme ind... Og pakke" Jeg kunne mærke klumpen i min hals blive større. "Jamen Sophia, hør " - "Nej Justin, du fik din chance, jeg stolede på dig!" min stemme knækkede over, og mine øjne begyndte at svige igen. "Justin.. Bare giv mig de fucking nøgler!" min stemme blev højere og højere for hvert ord der kom ud af min mund. Jeg kunne bare ikke mere, jeg skulle bare væk. 

Justins synsvinkel: 

Jeg stod bare og så på, mens Sophia bare råbte. Jeg ville så gerne forklarer hende hvad der var sket. Det var en af mine gamle veninder, og hvis jeg ikke gjorde det.. Ja, så ville hun fortælle min hemmelighed til alle i verden, og det kunne jeg virkelig ikke risikere. Det gjorde ondt, ondt i hjertet af at vide hun tog væk fra mig, og at hun stod og græd pga. af mig. Jeg kunne mærke en klump i min hals vokse, og tårerne presse sig vej ud af mine øjne. 

"Sophia, bare giv mig " Jeg nåede ikke at sige mere, før jeg blev afbrudt, men det var efterhånden sket ret meget. "Nej bare nej Justin"sagde hun, mens hun rystede på hovedet og rakte hånden frem, for at hentyde til at hun skulle have nøglerne. Jeg sukkede tungt. "Bare gik mig en chance for at forklarer" dengang nåede jeg at sige det, uden at blive afbrudt. Hun rystede bare på hovedet. Hun ville ikke lade mig forklarer. Det gjorde ondt. Jeg stak min hånd ned i min lomme, og trak nøglen op. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at ryste, men at miste hende, så ville jeg miste mit hjerte. 

Hun tog den hurtigt, og satte den ind i tourbussen nøglehul, og låste den hurtigt op. Hun åbnede døren, og bare hurtigt ind. Jeg tog nøglerne ud fra tourbussen, og gik så ind, og så Sophia pakke sin kuffert. "Sophia, bare" sagde jeg, men min stemme knækkede over. Hun vendte hovedet over mod mig. "Justin, trop det, lad vær med at spille ked af det, du udnytte mig, jeg vidste det, jeg var bare dum nok til at tro på dig, jeg følte mig virkelig elsket, jeg følte at der endelig var en der holdte af mig, men jeg tog fejl, du er bare endnu en dreng i rækken!" råbte hun, men hendes stemme knækkede nogen gange. Det gjorde ondt at få afvide. Jeg var bare endnu en dreng i rækken som havde såret hende. 

Hun rystede på hovedet, og pakkede videre. Jeg kunne virkelig ikke beskrive hvordan jeg havde det lige nu, jeg var splittet. 

Sophias synsvinkel: 

Justin stod bare og så på mig, mens jeg pakkede. Jeg fik pakket de sidste ting ned, og fik den lynet. Jeg kiggede hen på Justin, og så at tårerne trille ned af hans kind. Han burde være en skuespiller, men jeg hoppede altså ikke på at han var ked af det, han var fucking selv uden om det. Jeg fandt min mobil frem, og gik ind under mine kontakter. Jeg fandt hurtigt Jeremy under mine kontakter og trykkede på ring op. Jeg hørte de velkendte bip toner. Kom nu Jeremy tag den. 

"Hej det er Jeremy" Åååhhh tak gud! Du har lige reddet mig! 

"Hej Jeremy, det er Sophia" sagde jeg, mens jeg prøvede på at få min stemme til at lyde så normal som muligt. 

"Hvad er der sket?" Hanvar hurtig til at sige disse 4 ord. Jeg kiggede hen mod Justin, som bare så fortabt på mig, mens han rystede på hovedet, og ville lade ham forklarer mig hvad der var sket, men det kunne jeg ikke, jeg ville ikke høre flere løgne, det ville jeg ikke kunne klarer. 

"Kan du komme og hente mig?" spurgte jeg, mens jeg så Justin hårdt ind i øjne. Han så sårede ud, men det hjalp altså ikke noget, jeg havde taget min beslutning, og sådan var det bare. Han kunne måske have tænkt sig om, eller bare lade vær med at lyve over for mig. 

"Hvad er der sket?" han løb virkelig bekymret, men det var måske også klart. 

"Jeg kan forklarer dig det, når du henter mig, jeg skal bare ikke være her mere" sagde jeg, og kiggede ned i jorden, da jeg kunne mærke at tårerne igen pressede på.

"Okay, jeg kommer nu" sagde han. Jeg smilede svagt, og mumlede et vi ses, hvor jeg lagde på. Jeg kiggede hen mod Justin, som bare stod og stirrede, mens tårerne trillede ned af hans kind, som de næsten hele tiden havde gjort. Jeg satte mig ned på den der sofa ting, og ventede bare på at Jeremy ville komme, så jeg kunne komme væk fra ham. "Sophia" suk. "Justin, han kommer og henter mig" sagde jeg, og mere sagde han ikke. Jeg kiggede hen på ham. Han gled ned af væggen og begravede hans hoved i hans hænder. 

*

Jeg hørte en bil stoppe udenfor, og jeg var hurtig til at rejse mig op, og gå hen for at tage min kuffert. Justin havde ikke sagt et ord siden, han havde bare siddet som jeg forklarede for et par timer siden. Jeg tog min kuffert, og gik så hen til døren, og åbnede den. Jeg hørte Justin rejste sig op, og fulgte efter mig. Seriøst, omg. Jeremy stod der ude, og var klar til at tage min kuffert. Da han så os, havde han et trist udtryk i ansigtet. Han måtte være skuffet over Justin, ligesom mig. Han tog min kuffert ind bag i, og jeg skulle til at åbne døren. 

"Sophia" jeg vendte mig om, og kiggede så på Justin. "Justin nej, det er forbi, det slut, du fik din chance, det er forbi, helt slut, jeg vil aldrig se dig mere" og med de ord, satte jeg mig ind i bilen, og smækkede døren. Jeg kiggede bare på Justin, som stod og så fortabt ud. Det føltes som timer før Jeremy kom ind i bilen, og smækkede døren i. Han begyndte at bakke ud, og vi kom længere og længere væk fra Justin. Jeg lagde mit hoved op af vinduet, og lod tårerne rende ned af mine kinder. Det gjorde ondt, selvom jeg vidste, at det var det bedste valg. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så stopper den :(

Vil I have at jeg laver en 2'er, eller? :3

- Og hvis jeg laver en 2'er, skal jeg nok love, at det ikke går så hurtigt der i, men I må lige bærer over, at det her sådan er min rigtige første, hvor det ikke er til en konkurrence, og jeg lover at der nok skal være flere kapitler i, men vil I overhovedet have en 2'er, eller skal jeg bare stoppe her? Det er op til jer :3 

- Katja <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...