Trust me - Justin Bieber

Sohia Jones, 17 år, mobbeoffer. Hun bliver mobbet hver dag i skolen. Hun er blevet misbrugt af alle hendes kærester. Det går mere og mere ned af bakke, hvilket hendes forældre lægger mærke til. Hendes forældre er gode venner med Jeremy Bieber–Justin Biebers far. De kontakter ham, og spørger om Sophia, kan være hos dem, hvilket han siger ja til. Sophia er som hans egen datter. Hun savner Jeremy, men hun har aldrig mødt Justin. Hun ved ikke engang at det er Jeremy’s søn, og at han lige er der, når hun kommer? Hun tror at han vil udnytter hende, ligesom alle de andre. Sophia elsker at synge og danse, og Justin overhører det, og vil have hende med på sin lille tourné, som der ikke er lang tid til. Men vil Justin få sin vilje, og vil hun komme med? Vil hun overhovedet snakke til Justin? Hun tror jo, at han er ligesom alle andre, og udnytter hende? Kommer tæt på hende, så hun falder for ham, og så lade hende i stikken til sidste? Opdager hun at ikke alle drenge er ens? *Læses på eget ansvar

126Likes
133Kommentarer
13289Visninger
AA

12. Kapitel 10 - Svaret er ja.

Jeg kunne høre en trække vejret lige så stille ved siden af mig, og et par øjne der stirrede på mig. Mit hoved dunkede, hvilket også var grunden til, at jeg ikke åbnede mine øjne. Jeg havde tænkt meget over tingene mens jeg løb, og også det lille stykke tid jeg havde været vågen. Hvorfor løb jeg væk fra Justin? Jeg kunne jo godt lide ham, hvorfor ville jeg ikke bare indrømme det? Ja, han kunne nemt udnytte mig, men hvorfor skulle han dog ville det? Han virker som en meget artig dreng, og hvis han også udnyttet en eller sådan noget, ville der være ude på hele nettet, og han ville få et dårlig ry, og det tror jeg ikke lige, at han vil være så glad for at få. 

Jeg tog en dyb indånding, og åbnede øjne. Mit hjerte arbejde på højtryk. Nok på grund af 2 ting. 1. Jeg var nervøs. Det er jeg altså helt sikker på, at du også ville være. Helt seriøst, hvem ville ikke være nervøs? 2. De smukkeste brune øjne kiggede lige ind i mine øjne. Jeg kunne fornemme et svagt smil på Justins læber. Jeg smilede igen, og det så ud til at hans smil voksede. 

"Sophia jeg-" mere nåede han ikke at sige, før jeg valgte at afbryde ham. Sødt ikke? "Justin, ja" sagde jeg og kiggede ham i øjne. Han fik et forvirret glimt i øjet, og kiggede også forvirret på mig, hvilket seriøst fik mig til at grine som en hvalros. Hvis sådan en altså kan grine? Nå, ligemeget. 

Jeg kunne virkelig ikke stoppe med at grine, og hvorfor det var så sjovt, det vidste jeg virkelig ikke. "Hvad er det der er så sjovt?" spurgte han, og kiggede på mig med et løftet øjnebryn. "Det er bare.. Ja, jeg vil gerne være din kæreste, Justin" sagde jeg. Justins svage smil voksede, da det gik op for ham, hvad jeg havde sagt. Hans læber landte hurtigt på mine, og jeg kyssede ivrigt. Justin gjorde sådan, at han lige pludselig sad oven på mig, uden at bryde kysset. Jeg ville gerne drille ham nu, og det gjorde jeg skam også. Jeg fik fat i en pude som lå ved siden af mig, og så begyndte jeg at slå løs på Justin. Han trak sig hurtigt væk, og begyndte helt seriøst at skrige som en pige, det var nu meget sødt. Han skyndte sig af mig, og løb fra mig. Justin tro mig, så nemt slipper du ikke. Jeg var hurtig til at løbe efter ham, og slå ham med puden. 

"SOPHIA!" skreg han piget, da jeg - igen - slå ham med puden. Han fik dog fat i puden, og nu var det hans tur til at slå på mig. Jeg løb, mens jeg skreg. Jeg nåede hen til døren, som førte ud af tourbussen, og den fik jeg hurtigt åbent, og så var jeg den der var løbet, kunne i tro. Men at have dårlig kondi er måske ikke det bedste, og så er Justin også meget hurtigere end mig, så hvad det nyttede at løbe, vidste jeg ikke, men jeg gjorde det alligevel. 

Jeg kunne pludselig mærke et par stærke arme om mig, hvilket fik mig til at skrige højt, og piget. Men nu er jeg også en pige, ikke ligesom Justin. Måske var han bare halv pige? Hey vent! Så er jeg kærester med... Nej, okay, jeg stopper den bare nu. 

"Fik dig" hviskede han i mit øre, hvilket sendte nogen dejlige signaler rundt i min krop. Jeg prøvede at vride mig fri fra hans greb, hvilket ikke gik så godt. Pokkes tage at han skal være stærkere end mig. Hvorfor skal alle drenge være stærke, tsk. Han begyndte at kilde mig, hvilket fik mig til at grine helt vildt højt. Jeg hader seriøst mit grin. Jeg fik vendt mig om, så vi stod med froten mod hinanden. Det var som om tiden stod stille, hver gang jeg kiggede ind i de dejlige øjne. Han stoppede med at kilde mig, og vores hoveder nærmede sig hinanden. Det føltes som om tiden gik langsom med vilje. Jeg savnede Justins læber. Justins læber mod mine. Lidt efter ramte vores læber dog også hinanden, og jeg nød det fuldt ud. Jeg kunne mærke at sommerfuglene flyve rundt nede i min mave, og jeg elskede den følelse, men selvfølgelig skulle et blik lige ødelægge det hele, men ikke hvilket som helst blik, nej nemlig paparazzi'er, som lige synes de skulle have et billede af mig og Justin som kyssede, det var jo også helt vildt spænde, eller okay, det var det måske. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom de endelig sammen! Det har jeg bare ventet på! 

Nå, hvad synes I om, at Sophia valgte at sige ja? Og at de kom sammen? Og paparazzi'erne som lige ødelagde det hele, lige når de kyssede? Uuuhhh, hader de paparazzi'er, at stoppe dem, mens de kysser.. 

Nå, men er det så det I har ventet på, og hvad kommer der mon til at ske? :3

Dam dam dam dam :3

Og vil lige takke jer som læser med, det betyder meget! C:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...