Dagene jeg tæller

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette er de sidste tanker fra en mandlig passager på et krigsfly, da det går op for ham, at alt håb er ude.

Jeg har valgt at skrive ud fra Ulrik Møllers billede, Fly.

1Likes
2Kommentarer
390Visninger
AA

1. Rosa Noah Maria Johannesen

Det er ikke muligt at tiden står helt stille. Alligevel ved man hvornår man nærmer sig evig stilhed. Når skoene skal stilles, og man enten dragere videre på et helt nyt eventyr bag det hinsides, eller man går gravens endeløse mørke i møde.

Kære elskede Marie,

dette brev er til dig. Om du nogensinde finder det, ved jeg ikke, men når du gør, er jeg her ikke længere.
Vores fly er skudt ned. Det falder hurtig, og ud af flyets vinduer, kan jeg se de utallige skyer vi daler lodret igennem. Der er skyet. Vi har ingen mulighed for at se hvor vi styrter ned henne. Det er sikkert vi styrter ned. Bill sigter efter havet. Så er der en lille change for at vi overlever, mens landjorden er den direkte vej mod døden.

Det er et spørgsmål om tid, før vi kan se igennem skyerne, og samtidig føltes det som om tiden står helt stille. Som om de sekunder, der passere aldrig får sin ende, og vi vil dale og falde i en uendelighed.

Jeg er så ked af at jeg aldrig får set vores barn. Bliver det en dreng, så gør ham modig, gør ham usårlig, og samtidig lær ham hvordan man behandler andre med respekt. Man kan ikke skuer hunden på hårene. Jeg betvivler ikke at børn opdraget i din varetægt, kan undgå at få evnen til at respekterer andres tilstedeværelse. Du bliver en fantastisk mor. Du må gerne opkalde ham efter mig.

Hvis det er en pige, så fortæl hende at hun altid vil være min prinsesse, og sørg for at intet ondt skal ramme hende. Kald hende Rose, for det er det eneste jeg ser for øjnene lige nu.

Røde roser.

Som dem jeg gav dig inden jeg tog afsted på min nok sidste rejse. Jeg lærte blomsternes sprog af min farmor. Hun elskede blomster, og det var ganske bevidst, at jeg gav dig netop røde roser.
Røde roser betyder for sig selv; jeg elsker dig. Mens farven rød, står for dagene jeg tæller, før jeg ser dig. Jeg talte fra det øjeblik, jeg forlod dig i går morges. Jeg tæller til den dag i det evige paradis, hvor du smuk som en sol i opgang, vil stå inde for min rækkevide.
Misforstå mig nu ikke, når jeg skriver at jeg glæder mig, til at se dig død. Samtidig håber jeg inderligt, at du får levet et langt og sundt liv i velstand, og jeg håber også at du vil finde kærligheden igen. Selvom det vil smerte mig, vil det også glæde mig at se dig lykkelig i armene på en anden mand.

Jeg elsker dig, Marie.

Kærligst din Noah, for evigt.

Vær stærk.

 

"Og hvad skal barnet så hedde?" præsten så på mig, med de fromme øjne, som han var i besiddelse af. Den samme præst som havde døbt min mand. Den samme præst som havde begravet min mand. Den samme præst som nu døbte min datter. Jeg så ned på mit barn, der lå med hovedet ud over det guldbesatte vandfad. 

Et øjeblik gik jeg i stå.

"Rose Noah Maria Johannesen."

Præsten nikkede, og smilede et lettere sørgmodigt smil. Han kendte historien bag det valgte navn.

"Rose Noah Maria Johannesen, jeg døber dig i faderen og sønnens og helligåndens navn. Amen." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...