Mana

I historien følger vi en ung grifindes liv blandt skovene sammen med hendes bekendtskaber og venner. Efterhånden er hun en ung kvinde, som han griffene er meget interesseret i. Dragerne flyver over deres hoveder og elsker at æde griffene og generelt er livet i skovene et farligt sted for en ung grif der ingen flok har at holde sig til.

5Likes
9Kommentarer
332Visninger

1. Mana

Skoven var mørklagt og den blå grif med de lyse og mørke tone gik ved siden af sin ven, Alta som var en ældre han grif. De havde kendt hinanden længe og Mana holdt utrolig meget af ham, trods han ikke havde den store tid da hans mage lige havde skænket ham et par unger - han var stort set kun på vagt og jagt. Men denne aften havde han afsat tid til hans unge veninde som havde inviteret ham til Bålet. Det store ildsted hvor nogle af ungerne lavede skyggespil for de ældre, sommetider kom der historier. Men det var bare også et sted hvor griffe mødte hinanden, havde det sjovt.

Mana så på Alta. ,,Hvordan går det med dem?" Spurgte Mana, selvfølgelig hentød hun til Altas unger. Mana lod næbbet glide hen af jorden, inden hun rettede sig op og halen med den duskede spids, viftede til siderne i takt med hendes skridt. Efterhånden var hun overbevidst om hun var en smuk hungrif da mange af hannerne tit prøvede at komme i kontakt med hende, få hende til at underkaste sig og være en del af deres harem når de kommer i den periode. Men Mana er en stærk hun og hun synes det er tosset at være en brik. Men det er også en nyttig ting, da hun er udsat som enlig grif. Men på den anden side.. Der er mange strejfere.

,,Det går fint. Ungerne er ved at få øjne." Svarede han brysk og betragtede let hendes brune mandeløjne, inden han så mod ildstedet som de nærmede sig. De unge hangriffe hylede mens de hamrede deres næb mod hinanden og det store bål gnistrede. En masse unger med blande farver nappede og bed til hinanden i leg, efterlignede de robuste hanner som ville imponere hunnerne. Mana var en kendt grif dernede da hun holdte af at være i blandt andre, så da hendes farver spillede i det store bål, var der mange der kiggede, nogle hilste. En hungrif med gule farver, om hed Juno kom valsende hen mod hende med høje knæløft. ,,Mana!" sagde hun med den vimsede stemme, som Mana altid bøjede ørene tilbage af - i dette tilfælde også nu. ,,Hvor hyyyygggeligt at se dig!" Juno var selv en ung hun, men hun udnyttede sit udseende og altid brugte hannerne som hendes små slaver. "Gør lige det, Jacu" "Gider du lgie at fange en kanin, Housen?" og så videre. Nogle gange kunne Mana blive så irriteret hun ligefrem knurrede, men sørgede for det var så lavt at ingen hørte det. ,,I lige måde." Sagde Mana venligt og skævede til Alta som så lidt irriteret over afbrydelsen. Dog nikkede den stolte herre til hende, inden han gik udenom Mana og gik videre mod bålet. Juno sendte de der lange øjne efter ham og det fik Mana til at fnyse, men hun sørgede omhyggeligt for efter at ryste på hovedet. ,,.. Flue." Sagde hun sådan lidt halvhjertet, inden hun luntede op ved Altas side inden Juno fik mistanke om hendes lille løgn.

Alta lagde sig ved bålet, et godt stykke væk så gløderne ikke fik fat i hans fjer som skinnede som sorte, blanke sten. Han var kulsort, men havde en hvid blis i panden som gik lidt henover det ene øje. Som de fleste griffe havde han gyldne øjne, men det var typisk mest hos de sorte griffe. Mana lagde sig ved hans side, lidt tæt men der var intet i mellem dem, ellers ville Alta havde ksubbet hende væk. Han er loyal mod sin mage og derfor tillader han sig ikke mere end hvad der ville være fair overfor hende. Mana så hellere ikke Alta mere end sin gode ven. Røgen strøg forbi dem og hun bøjede hovedet til siden, for at få den irriterende røg væk. ,,Jeg glæder mig til at se dem engang." Vendte hun tilbage til emnet da stilheden faldt om dem. Alta så kort på hende, inden hun vendte blikket op imod månen, henover bålet hvor varmen fik himlen til at bølge. ,,Efter alt det her med ungerne, ved jeg ike helt om det er mig og Ghina alligevel." Sagde han dæmpet. Mana kiggede på ham med undrende øjne. ,,Giv det tid. Du er selvfølgelig stresset med alt det med børnene." Trøstede hun ham hurtigt da hun nødigt ville havde det gik galt for ham nu hvor han lige har fået et par unger. Alta så ikke overbevidst ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...