Branden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2013
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
En kort novelle...

Lisa bryder sig ikke om at tænke tilbage på dén aften. Men minderne er der alligevel....

1Likes
0Kommentarer
214Visninger

1. Branden

 

 

Lisa sad i familiens sorte lædersofa og så ud af vinduet. Solen var lige begyndt på sin rejse ned ad himlen. Ude i køkkenet stod hendes mor og far og diskuterede. De havde lukket døren, men Lisa kunne skelne de fleste ord fra hinanden, og sammenhængen var tydelig. De snakkede om det der skete i sidste måned. Et gys løb gennem Lisa. Hun brød sig om at tænke på det. Det skræmte hende lidt.

Hun kunne ikke huske det hele, men hun vidste at det havde været en lørdag aften. Hun var alene hjemme og faktisk på vej i seng, da hun pludselig kunne høre skrig og råb uden for lejligheden. Forskrækket og forvirret løb hun hen og åbnede døren. Alle beboerne i bygningen styrtede ned af trapperne, mens de skreg og råbte op.

Lisa greb næsten panisk fat i armen på Hr. Jensen der boede ved siden af. Han stoppede op og så på hende. Men ikke på den venlige, rolige måde. Denne gang så han ud som om han lige havde set en spøgelse. Lisa havde spurgt hvad der var sket, og han havde fortalt at der var gået brand i de to nederste etager, og at ilden stadig bredte sig. Den havde snart fortæret brandtrappen, der dumt nok var blevet lavet i træ. Så lagde han en hånd på Lisas skulder og sagde at hun kun havde et par minutter, før ilden nåede hendes lejlighed. Så havde han vendt sig om og var løbet ned af trappen.

Det havde taget Lisa flere sekunder at samle sig nok til at vende sig om og hente en kuffert. Angsten havde holdt hende tilbage, og lammet hendes ben. Men hun kunne ikke bare gå. Hun ville ikke efterlade alle deres ejendele. Hun havde taget lidt tøj fra hendes eget, og hendes forældres skabe, nogle af hendes mors porcelænsfigurer, hendes fars pung, og de 2.000 kroner hun havde gemt i en gammel sok under sengen. Til sidst puttede hun jakker, deres telefoner, og hendes smykker ned i kufferten. Det måtte have taget omkring 2 minutter at nå rundt i hele huset.

Lisa skuttede sig. Erindringen om de store orangegule flammer der slikkede op ad bygningen, og forkullede alt af træ, var stadig så skræmmende og ægte. Hun så hen mod de to læderstole, hvor hendes forældre nu sad. Hun havde ikke lagt mærke til at de kom ind i rummet. Eller at hendes mor havde sat en skål småkager på bordet mellem dem. Nu sad hendes mor og så forsigtigt på Lisa. Som om hun vidste præcis hvad Lisa tænkte på, og prøvede at vise medfølelse. Hun viste det tydeligt. Hendes øjne lyste af medfølelse og omsorg. Lisa sagde ikke noget for at takke eller berolige hendes mor. Til sidst gik moderen hen og satte sig ved Lisa. Mest for at trøste hende. Lisa tog imod indbydelsen og lænede sig taknemmeligt ind mod sin mors favn. Mens hun så ud mod solnedgangen, der nu havde farvet solen rød og gjort skyerne lyserøde, mens minderne langsomt vendte tilbage i hendes tanker.

Hun var løbet ned af den brune egetræstrappe, der langsomt blev misfarvet af den sorte røg der søgte op fra de brændende etager længere nede. For enden af trappen mødte Lisa et uhyggeligt syn. Der var flammer overalt, møblerne var enten forkullede, eller helt opløst af store stikflammer. Flere steder sad mennesker op ad væggen, eller lå på gulvet, alle hostede og hev efter vejret. Lisa skreg, da hun fik øje på Hr. Jensen. Han lå sammenkrøllet på gulvet, og var halvt forbrændt på armen. Hun mærkede tårerne trille ned af kinderne. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne da ikke efterlade dem alle sammen herinde. De ville dø af røgforgiftning. Men en lille stemme inde i hendes hoved havde fortalt hende at hun måtte skynde sig ud.

Hun løb panisk rundt efter en udgang, mens hun febrilsk hev efter vejret. Til sidst faldt hun sammen på gulvet. Hun prøvede at tage en dyb indånding, men det endte i et kort hosteanfald. Røgen ville snart fylde hendes lunger, det vidste hun. Men hun kunne ikke se op. Det var som om en uhyggelig træthed slugte hende, og fjernede den stressende lyd af hendes vejrtrækning. Så blev alt sort.

Det næste hun huskede var at hun blev båret. Af en mand i noget rødt, beskidt tøj. Så blandede det sig med hendes mor og fars alarmerende råb. De ville vide om hun var okay.

Mens de skræmmende minder løb gennem hendes hoved, følte Lisa sig lettet over at sidde trygt hos sin mor, i deres nye lejlighed i den anden ende af byen. Der var ingen fare, ingen ild. Men den gamle bygning overlevede det ikke, og alle beboerne måtte finde et nyt hjem. Det gjorde ikke Lisa noget. Her var rart.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...