Friends Like You ❁ 1D: The Beginning (Bly)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Vi kender alle Jackie McClane, Harry Styles og Liam Payne. Vi har nu fulgt dem i den lille by Hyver Hill, og hørt om byens dramaer. Selv om byen er hjemsted for ung kærlighed blandt Jackie, Harry og Liam, er der også sket et mord. George Taylor blev myrdet, men det er stadig ukendt for indbyggerne, hvem der gjorde det. Men nu kommer du med bag kulisserne. Vi siger 2009, og du bliver budt velkommen til at opleve Jackie's første møde med Harry og et gensyn med barndomsvennen Liam. Det er deres første skoledag på Westhill High, så vær klar til at sige velkommen til en levende George, Harry Miller og en helt speciel Matt Cox, der ikke skal glemmes. Alt sammen i Friends Like You.

237Likes
62Kommentarer
9106Visninger
AA

4. 1 - ”Blondie, jeg gider faktisk ikke høre på dine små julelege.”

”Jackie McClane?” At høre mit navn blive råbt ud for en masse nye mennesker, gjorde at nervøsiteten steg inden i mig. Ville de nu kunne lide mig? Efter et ’ja’ havde passeret mine læber, følte jeg blikkene nedstirre mig, for lige at gætte på, hvilken type jeg var. Sådan foregik det altid på en ny skoledag, og de blikke fik alle.

Selv lod jeg mine øjne finde drengen, der kort efter offentliggjorde hans identitet. ”Liam Payne?” Drengen havde et smil plantet over sine læber, og så ud til at nyde at være her. Her på Westhill High, der ville blive min skole de næste år. Liam fandt mit blik blandt alle andre, og jeg gav ham et venligt smil. Det var som om minderne skyllede ind over mig, da hans brune øjne kiggede ind i mine. Jeg tænkte på min mor, legene som lille, på-

Mine tanker blev afbrudt, da døren til historielokalet blev åbnet. En dreng med krøllet brunt hår, havde nu alle elevernes opmærksomhed, også selvom hans navn, endnu ikke var blevet fortalt. ”Hva’ glor I på?” Irriteret fandt han den eneste ledige plads i lokalet, der selvfølgelig var bag mig. Nysgerrigheden tog over, og jeg drejede hurtigt hovedet for at få et bedre syn af ham. Hans grønne øjne, var allerede rettet mod bordet, så han bemærkede mig ikke. Han bar en hvid v-hals T-shirt med nogle sorte bukser, og selv om der ikke rigtigt var gjort noget ud af at parre det, så det alligevel godt ud til ham.

Mit spørgsmål om, hvem denne dreng mon var, blev hurtigt besvaret. ”Harry Miller?” Min historielærer læste navnet op, og afventede at få et svar fra en af eleverne.

Men et enkelt ’ja’ var ikke ligefrem, hvad der blev lukket ud af drengens læber. ”Det er Harry Styles, du udelukkede mellemnavnet.” Han var tydeligvis irriteret over vores læres forsøg på at læse navnet op.

”Der står skam også Styles her, men Miller er skrevet som dit efternavn.”

Harry sukkede, ”det er en dum fejl, de laver alle steder. Mit navn er Harry Styles.”

Læren måtte give op, da hun gik videre til næste elev, der lød alt for genkendeligt for mit vedkomne. ”George Taylor?” For en gangs skyld, kunne jeg undlade at nedstirre personen, da jeg allerede her til morgen havde snakket med ham. Det var faktisk længe siden, jeg havde udvekslet nogle ord med George, men her til morges, havde vi begge set det som en god mulighed at følges.

Så også da timen sluttede, var George hurtigt ovre ved mig. ”Ham Harry var da noget af en omgang.” Han delte sine tanker med mig, efter Harry havde forladt klasseværelset og jeg kunne kun gøre mig enig. På min gamle skole, havde ingen turde sige læren i mod, og her rettede han hende oven i købet.

Men Westhill High var noget andet end skolen lidt uden for byen. Jeg havde ventet på at kunne starte på den lokale skole, så da jeg endelig havde bestået, glædede jeg mig over at kunne starte her. Og pludselig kunne man lære personerne fra Hyver Hill at kende. Selv dem, man aldrig havde set før.

Frokostpausen var nu intet nyt. Elever fra de ældste til de yngste klasser rendte frem og tilbage. George og jeg havde slået os ned på et tomt bord, og jeg sad nu for mig selv og studerede folk, der gjorde deres entré. ”Hey Harry, kom og sid med os!”

Jeg måtte have overset denne ene person, der havde gjort sig den mest betydelige entre, som George kaldte efter ham. Harry, der nu havde placeret solbriller foran øjnene ledte efter stemmen. Jeg kunne gennemskue hans kropsbevægelser til ikke at ønske at sidde med os, men så sig selv nødt til det. Så kort efter sad jeg altså ved bord med Harry Styles.

”Hej.” Jeg gav ham et smil, da han havde placeret solbrillerne i håret. ”Mit navn er Jackie.” Harry nikkede forsigtigt og undlod med vilje at give mig hånden. ”Dette er George.” Jeg præsenterede min ven til Harry, og kunne godt se dem blive venner i fremtiden. Men så let gik det ikke. Der var en irriterende stilhed, da ingen af dem ønskede at sige noget.

Derfor vendte George blikket mod mig. ”Du har første arbejdsdag i dag ikke, Jackie?”

Jeg nikkede. ”Nu, da jeg ikke har så langt til skole mere, tænkte min far, det ville være et godt tidspunkt at starte arbejdet på Burger Macs.”

Harry havde tydeligvis lagt øre til vores samtale. ”Hvad er Burger Macs?”

Denne Harry måtte altså være ny her i Hyver Hill. Indbyggerne her kunne vel godt blive enige om, at Burger Macs var noget, alle i området kendte. ”Min fars burger-restaurant.” Jeg holdt en kort pause, inden jeg talte videre. ”Er du lige flyttet hertil?”

Han nikkede, uden at kigge på mig, ”jeg flyttede hertil i går.”

”I hvert fald, så må du da endelig komme forbi.” Klokken ringede og jeg lod Harry sidde alene tilbage, da han ikke ønskede at gå med George og jeg. Jeg undrede mig over, den attitude han bar rundt på. Han virkede så fjern.

George og jeg befandt os på gangen, da en gruppe drenge gik forbi os. Og som jeg håbede, at de bare ville fortsætte, stoppede de op, for lige at tage et sidste kig på George. ”Du er ham tennis-fyren ikke?”

Undrende over, hvad de ville, svarede George: ”Jo, hvorfor?”

”Du har ikke en chance.” Det var en brunhåret dreng, medfulgt af en lys- og sorthåret, der åbenbart følte sig berettigede til at disse George.

Og da jeg ikke ønskede min ven skulle tales ned til, tog jeg over. ”Er du måske bedre?”

Drengen fnøs, og så sig åbenbart ikke værdig nok til, at blive skældt ud af en pige. Og slet ikke mig. ”Hør-” han stoppede op i nogle få sekunder, for at finde det helt rigtige skændselsord til mig, så han kort efter kunne tilføje: ”Blondie, jeg gider faktisk ikke høre på dine små julelege.”

Julelege? Hvad bildte han sig dog ind. Lige som jeg skulle til at sige ham igen, blev jeg afbrudt. ”Bare drop det, Tomlinson.” Harry måtte allerede have lært sine fjender at kende, da han stillede sig ved min side.

”Beskytter du pigen?” Drengen, jeg stadig ikke havde fornavn på, lod sig ikke tabe.

Harry rullede med øjne, ”du ved jeg altid vil være bedre end dig, Louis.” Hvor de to drenge kendte hinanden fra, fik jeg aldrig svar på, da denne Louis besluttede sig for at gå. Først da jeg ikke længere kunne se dem, valgte jeg at takke Harry, for at undgå et værre skænderi. ”Tak Har-”

”-Lad vær, Jackie.” Og med de ord, havde Harry vist den dårlige side af sig selv, da han forlod George og jeg og gik ned ad gangen.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Det var så første kapitel af Friends Like You.

Og nu har jeg nogle spørgsmål til jer!

1) Hvad tænker I om at møde George?

2) Hvordan tror I, drengene bliver venner?

 

Nå, ellers så fik vi da forklaret hvor Blondie opstod og Jackie's første møde med Liam. Glæder I jer til næste kapitel? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...