Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
5934Visninger
AA

12. You kiss like an angel

Her i hans arme følte jeg mig tryg, mens jeg svævede hen over himlen. Her i hans arme var der ingen problemer, intet at tænke på. Alt virkede ligegyldigt bortset fra ham. Ham.. ham.. ham..

Pludselig forsvandt han, og væk var han. Jeg kiggede rundt. Ledte. Hvor var han? Væk var ikke en mulighed vel? Der! Nej!

Men det var for sent, og det hele blev mærkelig sort. Min verden gyngede faretruende, og så..

 

Jeg spærrede øjnene op, og svedte over hele min krop. Mit åndedrag var langt under kontrol, og det tog lidt tid, før det gik op for mig, at det var en drøm. Jeg havde et godt tag i min dyne, og gav forskrækket slip. Et kort sekund lod jeg øjnene glide i igen, bare lige for at få åndedraget under kontrol. Men før jeg havde set af det, faldt jeg i søvn igen.

 

Blodet strømmede ud fra hans hoved.. Pludselig ud fra hans øre.. Hans øjne.. Hans mund.. Hans krop blev dækket i en kæmpe blod pøl, og jeg kunne nærmest ikke se, at der lå et menneske under blodet.

”Justin.. Justin..” hulkede jeg, og lagde hovedet ned i blodet. Men jeg blev ikke indsmurt i det, og puf var det væk.. Jeg blev liggende med hovedet på den døde Justin. Pludselig befandt jeg mig i en sky oppe i himlen.

”Justin?” kaldte jeg usikkert, men jeg var ikke bange for at falde ned, og dø. For når Justin ikke var her, kunne alt være lige meget.

”Her er jeg” hans bekendte stemme fik mit til at vende mig mod ham. Han havde smukke vinger på ryggen. De var kæmpe store og elegante. Jeg fik med det samme lyst til at gribe fat i dem, da de så umådelig bløde ud. Men glanslyset der strømmede ud fra dem, holdte mig tilbage. Et svagt lilla lys strømmede ud fra dem, og når de bevægede sig, var det som om at nogen sang.

”Er du en engel?” spurgte jeg ham, selvom svaret var indlysende. Han slog en latter op.

”Ja Amanda”

”Er det her en drøm?” spurgte jeg, og kiggede forundret på ham.

”Kunne det her forgå i virkeligheden?” spurgte han, og blafrede med sine vinger. Han havde en hvid V hals på, som sad som malet på hans krop.

”Alt kunne forgå i virkeligheden” fastslog jeg. ”Jeg er rejst 8 år tilbage i tiden… og jeg forstår ikke hvordan” sagde jeg, og tilføjede den sidste sætning lidt efter.

”Og hvordan skete det?” spurgte han, og kiggede tålmodigt på ham. Der var en fred i hans øjne, som jeg aldrig havde set før.

”Jeg… ved det ikke” svarede jeg, og kiggede ned på mine fødder. Jeg havde kun sokker på.

”Du må da have gjort noget?” blev han ved, og så nærmest streng ud. Pludselig kom jeg i tanke om noget.

”Jeg bad til gud!”

Han nikkede bekræftende, som om at han havde kendt svaret hele tiden. ”Og jeg opfyldte din bøn..”

”Du opfyldte min bøn?” jeg kiggede vantro på ham. Endnu engang nikkede han.

”Jeg spurgte Herren om lov, det eneste jeg ønskede, var at gøre dig lykkelig”

”Mener du gud?”

Endnu et nik. Jeg så overrasket på ham, og tog en hånd op til min tinding. Det hele kørte rundt inde i hovedet på mig.

”Er det for meget for dig?” han lød bekymret. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet.

”Så det her er virkelighed?”

”Kan man godt sige..” sagde han, og bed sig i læben. Det fik et smil frem på mine.

”Så jeg kan røre dig? Og du er den rigtige Justin? Den Justin der… der døde?” spurgte jeg, og trådte et skridt frem mod mig. Han fløj tre meter baglæns i en fart, og jeg så overrasket på ham. Jeg ville sige noget til ham, men han skyndte sig selv at åbne munden.

”Du kan røre mig.” bekræftede han, og fortsatte: ”Selvfølgelig er jeg den rigtige Justin. Og der findes kun en Justin” sagde han, men blev et stykke væk fra mig.

”Men jeg mener, du er ikke den tidelige Justin vel, du er den ældre?”

Han nikkede.

Jeg rakte armen ud mod ham, men jeg kunne ikke nå ham, eller flytte mig, for så ville jeg falde ned.

”Hvorfor vil du ikke røre mig?” spurgte jeg ulykkeligt. Han så trist på mig.

”Vi har ikke tid..” sagde han, og så ned. ”Du bliver nødt til at forstå, at den tideligere Justin ikke kan forelske sig i den tideligere Amanda, når du hele tiden laver ged i den”

Jeg kiggede skyldbevidst på ham ”Men jeg savner dig bare så meget”

Han sukkede, og bevægede sig frem mod mig. Så tog han mig i sin favn, og jeg har aldrig følt mig mere hjemme. Han lukkede sine vinger om mig, og jeg greb intensivt fat i en af dem. Det var det blødeste jeg nogensinde, havde rørt.

”Har du nogensinde kysset en engel?” hans læber var helt tæt på mit øre, og det fik en kilden til at løbe i hele min krop.

”Du ved jeg ikke har kysset andre end dig” smilte jeg. Han lo.

Så pressede han sine læber mod mine, og jeg svang armene rundt om hans nakke. Han trak mig så tæt, at der simpelthen intet luft var mellem os, og alligevel ønskede jeg mig tættere. Min krop smeltede sammen med hans, og da det ikke kunne blive bedre, vågnede jeg..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...