Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
5933Visninger
AA

5. Yes again

I skolen var det allerede gået ud til alle, at Jess havde fået et nyt familie medlem. Hvordan det var sluppet ud, at jeg havde krammet ham, var jeg ikke helt sikker på. Bedre blev det ikke ligefrem, da jeg i frikvarteret tabte det lilla hjerte for øjnene af Jess, som eksisterede på, at få en god forklaring. Jeg brød mig ikke om at lyve overfor hende, og spyttede så hele sandheden ud. Til min store ærgelse begyndte hun at råbe, hvorfor jeg ikke havde fortalt, at Justin Bieber havde givet mig sit nummer. Så ja det vidste alle også nu. Her var jeg så. Fanget i matematik mellem Ellen og Jess. Bliver det værre? Jess skubbede en seddel hen på mit bord.

Ring til ham

Jeg rullede den sammen igen, og smed den i mit pinke penalhus. Som om at jeg havde tænkt mig det. Hun sendte mig et ondt blik, fordi jeg ikke svarede. Endelig ringede det ud til frikvarter, men det var ikke ligefrem en lettelse.

"Ring nu til ham!" sagde Jess strengt. 

"Hvorfor?" forlangte jeg at vide. 

"Fordi han er Justin Bieber!" sagde hun, og slog ud med armene. Jeg sukkede, og tastede nummeret ind på min mobil. "Kan du det allerede i hovedet?" spurgte hun vantro. Ups gammel vane.

"Selvfølgelig, for han er jo Justin Bieber." svarede jeg bare, og gjorde med vilje min stemme en smule kold. Den ringede en, så to gange, så tre. Jeg trykkede afslut. "Han tager den detsværre ikke." sagde jeg. Pludselig ringede min mobil, og jeg fiskede den frem igen. Selvfølgelig. Det var ham.

"Hej det er Amanda." sagde jeg af vane.

"Amanda? Du ringede!" han lød glad.

"Det gjorde jeg vel." mumlede jeg, og Jess gav mig en albue i siden. "Hvad?" mimede jeg. "Spørg om han skal noget fredag." sagde hun lavt. 

"Ville du noget specielt?" hans stemme lød håbefuld.

"Skal du noget fredag?" hørte jeg så mig selv sige efter ordre af Jess. 

"Fredag? Ja jeg skal vist til fest."

"Når.. Okay." sagde jeg, og vidste ikke hvad, jeg mere skulle sige. "Så er det ligemeget, farvel."

"Amanda!" sagde han i sidste sekund, før jeg lagde på. "Har du lyst til at tage med?"

 

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så nervøs. Han var jo bare Justin. Men hvad nu hvis jeg ændrede noget i fortiden? Måske skulle jeg hellere lade værre med at tænke på det, og bare leve i den nutid, jeg levede i nu. Jeg havde et par stramme sexede sorte jeans på og en rød top, som fremhævede mit mørke hår på en speciel måde. Jeg lagde en hurtig mascara, og rev så ellers bare håret ud af hestehalen, og lod det falde. Det måtte være godt nok. 

Jeg gik nedenunder, og fandt min læderjakke frem. Jeg havde knap rørt dør håndtaget, før min mor kom ud til mig. Jeg havde helt glemt det. Jeg boede faktisk ved min mor.

"Hvor skal du hen?" spurgte hun, og kiggede overvejende på min beklædning.

"Jeg skal mødes med Ju- en ven." sagde jeg roligt, og smilede. Hun kiggede mistroisk på mig.

"Hvem?"

"Bare en fra skolen." sagde jeg med et skuldertræk.

"En dreng eller en pige?" spurgte hun. Måske var det bedst at lyve bare denne ene gang..

"En pige." sagde jeg, og det så ud som om, at hun slappede mere af. 

"Okay hyg dig." sagde hun, og vinkede, da jeg endelig slap ud i den frie luft.

 

Jeg travede afsted mod den Starbucks, vi skulle mødes ved. Justins velkendte bil holdte der allerede, og jeg småløb over vejen hen til ham. 

"Hej." udbrød jeg, da jeg åbnede bildøren.

"Hey." sagde han, og smilte. Jeg satte mig ind ved siden af ham, og nærmest før at jeg havde sele på, drønnede han derudaf. 

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg nysgerrigt, og så landskabet havde ændret sig. Vi var kørt ud af byen. 

"Jeg tænkte, at vi kunne spise lidt først. -Altså hvis det er okay med dig?" sagde han, og kastede et blik på mig. Jeg nikkede som svar, og lænede mig lidt tilbage i sædet. 

Gad vide...

Jeg lagde fødderne op foran mig, så man rent faktisk kunne se mine fødder udefra vejen. Justin havde altid hadet, når jeg gjorde det.

"Vil du ikke lade værre med det?" spurgte han sukkersødt.

Ha!

"Hvorfor?" spurgte jeg, og lagde hovedet på skrå. 

"Det er ikke godt for bilen." sagde han uskyldigt.

"Year right. Du kan bare ikke tage det." sagde jeg med et grin.

"Hvordan ved du det?" spurgte han overrasket. Ja hvordan mon det.

"Jeg gætter." sagde jeg, da Justin drejede til højre. En lille hyggelig resturent viste sig bag træerne, og en del minder strømmede ind over mig. Det her havde været Justin og jegs yndlingssted.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...