Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
6158Visninger
AA

11. Same again

Justin's synsvinkel: (Uhh for første gang i denne movella!)

Jeg var aldrig blevet kysset sådan før. Som om hun kendte hver evig eneste del af min -ja det lyder klamt- mund, som om hun viste præcis, hvad der kunne tirre mig helt. Og da hun let bed i min underlæber, eksploderede alt indeni mig simpelthen. Og tro mig når jeg sagde, at det ikke normalt var noget, jeg følte. Jeg havde det som om, at jeg kunne kysse hende forevigt. Detsværre trak hun sig ud, og kiggede nærmest nervøst på mig. Jeg sendte hende et strålende smil, hvilket hun let genkendte med at knap så selvsikkert et.

"Når?" sagde hun så, og så udfordrende på mig. "Hvad er det så, at jeg gør ved dig?"

Jeg bed mig i læben, og lagde hovedet på skrå, for at betragte hende. Hendes mørke næsten sorte hår, de brune øjne og det afventende ansigt. Jeg kunne kigge på hende forevigt. 

"Lad vær med at nedstirre mig!" beklagede hun sig, og satte armen i siden. Jeg slap et grin ud.

"Jeg stoler altså ikke på folk før, at jeg har snavet dem" sagde jeg mest forsjov. Hun hævede øjenbrynet let, og kæmpede for ikke at smile.

"Drop det"

Jeg trak på skulderen. "Det var forsøget værd"

"Fortæl mig det nu" eksisterede hun, og trådte et skridt tættere. Jeg kiggede straks ned, og mærkede en underlig følelse boble i maven på mig. Det var præcis, hvad hun gjorde ved mig..

"Du.. ja det er svært at forklare" sagde jeg, og grinte let fordi, det nærmest var dumt. 

"Prøv" hun trådte endnu et skridt tættere, og fangede mit blik. Jeg låste mit fat til hendes, og tog føringen ved at fjerne en tot hår fra hendes ansigt.

"Du får mit hjerte til at banke hurtigere. Mit smil til at blive større. Og når du er tæt på mig.." det hele fløj ud af min mund i en hurtig køre. "så er det som om, at jeg knap nok trækker vejret" jeg trak på skulderen, som om at det egentlig ikke rigtig, var noget specielt. Men det var det, meget specielt endda. Hendes øjne lyste om, og derefter viste der sig et kæmpe smil på hendes læber. Så slyngede hun sine arme om mig, og trak mig ind i endnu et kys. Bedre end sidst om muligt.

 

Amandas synsvinkel:

Da jeg kom hjem på mit værelse, prøvede jeg hastigt, at få fat på Jess. Men telefonen gik direkte på optaget, hvilket var det samme som at fortælle mig "face to face", at hun simpelthen bare ikke gad at snakke med mig. Hun så godt nok beskederne på facebook, men hun havde tydeligvis ikke tænkt sig at svare. Jeg lagde telefonen fra mig, og lagde mig tilbage i sengen. Et suk forlod mine læber, og jeg pressede øjenlågene helt sammen. Imens jeg prøvede at få styr på mine tanker, ringede min mobil pludselig. Det var ham.

"Hvad så?" sagde han, da jeg tog den. 

"Det ved jeg ikke, det var dig der ringede..?" sagde jeg, og kunne ikke lade værre med at smile. Han var faktisk en smule underlig nogen gange.

"Ja, jeg ville bare snakke" sagde han, og mit smil voksede sig større. Det var rent faktisk sødt.

"Jamen okay så, hvad vil du snakke om?" spurgte jeg, og kiggede op i loftet.

"Det ved jeg ikke noget du har lyst til?" sagde han, og jeg fik lyst til at plapre ud med alt det om Jess. Men det ville jeg jo kke have gjordt, hvis det var fortid? Ville jeg vel? På den anden side.. Det var Justin, ham kunne jeg fortælle alt.

"Det er egentlig ikke så godt.." indrømmede jeg.

"Hvad nu da?" hans bekymret stemme fik mig endnu engang til at smile.

"Jess. Ja altså hun tror, at der har forgået noget i lang tid.. Og at jeg ikke har fortalt hende det" sagde jeg, og ventede utålmodigt på svar. 

"Skal jeg tale med hende?" spurgte han sødt, og jeg grinte let.

"Det hjælper da ikke.. vi har været bedsteveninder altid, og..-"

"Jeg er Justin Bieber. Selvfølgelig hjælper det" afbrød han mig. Åh jeg havde taget fejl. Han var virkelig ikke den samme gode gamle Justin. Nej han var ikke kommet over sin arrogance endnu, og det der virkelig pissede mig af.

Jeg trykkede på den røde knap, og slukkede derefter min natlampe. 

Idiot...

Men jeg havde stadig vores kys på tankerne, da jeg engang faldt i søvn hen af aftenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...