Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
6025Visninger
AA

4. No again

Planen var en smule sværere end, jeg havde forstillet mig. Hvordan skulle jeg kunne hade Justin, når jeg elskede alt ved ham? Men jeg havde gjordt det før, så jeg måtte gøre det igen. Ingen vej tilbage. Måske behøvede jeg ikke følge mine gamle fodspor, men bare lave nogen der lignede. Det var i hvert fald min plan. Jeg sad ved siden af Jess i sofaen, og på den anden side af Jess sad Justin. Som direkte gloede på mig. Det fik mig til og overveje, om han måske genkendte mig. Men det kunne ikke være muligt.

"Piger henter i kagen?" spurgte Mrs. Johnson sødt, og afbrød et par sekunder sin snak med Pattie. Vi nikkede begge to, og jeg fulgte efter Jess ud i køkkenet. Hun lukkede døren bag os, og snurrede så rundt om mod mig.

"Hvad var det?" spurgte hun, og kiggede meget underligt på mig.

"Hvad?"

"Du krammede ham!" udbrød hun, og satte hænderne i siden. Nååår, det. Ja hvad var det mon. Det var fordi, at han i virkeligheden er min kæreste, og jeg bare er rejst tilbage i tiden, så jeg kan forhindre ham i at dø. Egentlig var det en fejl, det med krammet, men jeg kunne simpelthen ikke lade værre. Forstået? 

Jeg er ret sikker på, at hun ikke ville godtage den forklaring, eller at hun ville sende mig på tosseanstalten, så jeg brugte bare en af mine berømte undskyldninger.

"Jeg mangler en halvtredser." sagde jeg så normalt som muligt.

"Du skal give mig den tilbage, nu!" sagde hun hurtigt, og jeg var glad for, at få hende på et andet emne. Jeg sukkede, og gav hende pengene tilbage. "Jeg løber lige op på værelset med den." sagde hun, og forsvandt ud af køkkenet. Jeg begyndte at finde tallerkner og bestik frem, da døren gik op. 

"Skal jeg give en hånd?" Justin stemme var så genkendelig, og fyldte mig med savn. Jeg tog en dyb indånding, og vendte mig om mod ham. Hans chokolade brune øjne med et snert af karamel farve over sig, slog pusten fra mig, og jeg var lige ved at vælte bagover. Men Justin nåede lige akkurat at rede mig fra det hårde gulv, da han hurtigt greb mig i sine arme. "Det tager jeg som et ja." han grinte lidt, og fik mig op, og stå igen. Hvordan kunne jeg hade ham? 

Jeg rykkede med det samme væk fra ham. Jeg måtte undgå nærkontakt fra nu af.

"Jeg klarer det selv." sagde jeg, og var tilfreds over min kolde tone. 

"Hør vi kom vidst forkert ind på hinanden. Hvad hedder du?" spurgte han, og lænede sig op af køkkenskabet.

"Amanda." sagde jeg bare, og lavede noget kaffe. 

"Det er et pænt navn." sagde han, og åbnede et par skabe. Tilsidst fandt han krusene, og stillede dem på bordet foran mig. 

"Jeg sagde, at jeg klarer det selv." snerrede jeg. Han grinte kort, og løftede sin arme, som for at sige "det vidste jeg ikke"

"Det var jo ikke min mening at gøre dig sur." undskyldte han, samtidig med Jess viste sig i døren. Hun kiggede mærkeligt på os, og sendte mig et spørgende blik.

"Hvad laver i?" spurgte hun, og hentydet nok mest spørgsmålet til mig. Justin svarede.

"Amanda kan bare ikke lide mig." sagde han, før jeg kunne nå og bremse ham. Jeg sendte ham et blik, og ønskede, at blikke kunne dræbe. Han rullede bare øjne.

"Wauw.." begyndte Jess, og vi rettede begge opmærksomheden mod hende. "I opfører jer som et skilt ægtepar, som har kendt hinanden hele livet." 

"Nej vi gør ej!" sagde vi i munden på hinanden. Jess hævede øjenbrynene. Jeg lagde armen over kors, og ignorerede Justins smørret smil. Var det bare mig, eller begyndte han rent faktisk at gå mig på? Altså sådan rigtigt?

 

Efter kage tog Pattie og Justin hjem, hvilket foregik med at Pattie fik et kram fra alle (jeg kan så godt lide hende), og Justin fik også et kram af Jess og hendes mor. Så vendte han sig afventende om mod mig, og spredte sin arme.

"Du har allerede fået et idag." sagde jeg, og lagde hovedet på skrå. Han så lidt på mig, før han han rakte hånden ud for i stedet, at ryste min. Jeg tog imod den, men samtidig trak han mig ind i et stort kram. Plan "undgå nærkontakt" gik lige i vasken der. Pludselig var hans læber helt tæt på mit øre.

"Ring så snart du kan." sagde han så det kun lige, var mig, der kunne høre det. Jeg kiggede uforstående på mig, men han smilede bare. Så forsvandt han ud af døren, med Patiie i hælene. Jeg opdagede noget i min hånd. Et lilla hjerte lå på min hånd flade, og med skinnende sølvskrift stod 8 tal. Otte tal som jeg kunne i søvne. Justin's nummer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...