Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
5928Visninger
AA

20. Jess's bad day

Jeg lagde mig til at sove, og håbede på at komme tilbage til drømmen med Justin. Men drømmen kom ikke igen, og jeg faldt heller ikke i søvn. Hvorfor havde jeg dog også fortalt ham det? Selvfølgelig troede han ikke et ord, for det var klart, da det helt klart virkede som om, at jeg var sindsyg. På den anden side var der ikke rigtig andre muligheder, og heldigvis var han da ikke død på bilturen. Men datoen var heller ikke den rigtige, og stadig først om 2 dage, hvor det hele burde gå løs. Derfor må fortiden derfor have ændret sig, så vi tog hen til den fest 2 dage før. Men var det godt eller skidt? Hvorfor kunne mit liv ikke bare holde sig efter planen, og så om 2 dage så spærrede jeg Justin inde i en kælder. Tsk, som om det ville lykkedes mig. Og han ville sikkert alligevel aldrig mere snakke med mig. Af en eller anden grund gav min mobil sig til at ringe, og jeg greb den hurtig ved natbordet. Okay, jeg tog fejl som sædvanlig. Han ville tale, ved mindre han havde ringet forkert. 

"Hej" sagde jeg nervøst.

"Amanda, du må undskylde.." da ordene er havde løsnet fra hans læber, kom de tilbage som et slag mod mit ansigt. Undskylde? "Jeg burde have lyttet til dig.."

Jeg elskede ham. Det var helt vildt så fantastisk en person Justin, var. Jeg forstillede i hvert fald inden i mig selv, at Justin fortalte han kom fra fremtiden, og jeg skulle dø om en uge… Han ville være blevet sendt direkte til tosseanstalten. Men når det var mig, som sagde det, faldt han åbenbart direkte i. 

"Det må være svært, når jeg lyder komplet skør" indrømmede jeg, men kunne ikke lade værre med at smile. Justin grinte i den anden ende.

"Det har du ret i, men jeg kunne hente dig imorgen efter skole?" spurgte han håbefuldt. Jeg overvejede det, og kom pludselig i tanke om Jess. Hun var hundred procent stadig sur, og jeg burde virkelig at få gjordt rent bord mellem os. Hvad hvis jeg ødelagde vores forhold, og så var hun ikke min ven i fremtiden? 

"Men Jess er stadig en smule sur efter sidste gang, at du hentede mig" sukkede jeg, og efterlod en løsning til Justin.

"Så kan du da bare ringe, og snakke med hende om det." Punktum. Længere var den bare ikke inde i en drengs hoved, men når man var en pige, blev det lige dobbelt så kompliceret.

"Det kunne jeg.. men hun ville nok ikke gide at snakke med mig" sagde jeg ærligt, da hun højst sandsynligt ikke engang gad at tage telefonen. Når vi tænker over, at det snart var to dage siden, at hun var blevet sur over, at der var sket nogen mellem Justin og mig, som jeg ikke havde fortalt. Men to dage, det var jo også, hvad?, det samme som en livstid. 

"Jeg skal nok prøve, at snakke med hende på mandag.." sagde han, og regnede endnu engang med, at han var ligesom supermand, og kunne redde verden, fordi at han var.. ja .. Justin.

"Jaja" svarede jeg fraværende. "Vi ses"

Jeg skulle afbryde, men Justin nåede lige akkurat at afbryde mig fra at gøre det.

"Amanda!" 

"Ja?"

"Jeg savner dig"

 

 

Mandagen stod nu udenfor døren, og lige meget hvor meget hellere, jeg blot ville være blevet i min seng, måtte jeg overstå den. Jess og jeg plejede egentlig at følges til skole, men hun var her ikke, så jeg gik selv vejen til den irriterende bygning. 

Første time var engelsk, så jeg fandt mine ting i skabet, og begav mig mod mit klasseværelse. Der var stadig nogen minutter til timen rigtig startede, men jeg orkede ikke at gå alene rundt på gangen. 

Jess sad allerede på sin plads, og jeg gik modigt hen, og tog pladsen ved siden af hende. Der var akavet stilhed mellem os nogen minutter, før at jeg åbnede munden.

"Jeg ville have ringet.."

Hun så på mig, og hun så langt fra glad ud. "Sikkert"

"Virkelig Jessica, det ville jeg! Men så skete der alt muligt med Justin, og..-"

"Jeg gider ikke engang høre det!" afbrød hun vredt. Og begyndte at finde sine ting frem, og hun gjorde det ikke ligefrem stille op roligt. 

"Jeg er ked af det.." sukkede jeg.

"Så det er du?" spyttede hun ironisk. "I mine øjne har du bare taget min grandfætter fra mig, og gider heller ikke selv bruge tid med mig!"

Jeg så overrasket på hende. "Er du sur over, at jeg er sammen med Justin?"

Hun ignorerede mig fuldstændigt, og læren kom i samme øjeblik ind af døren, så jeg håbede bare, at Justin havde noget godt at sige til hende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...