Back for you ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber har været været død i snart otte år. Efterladt har han sin elskede kæreste, Amanda. Hun savner ham selvfølgelig umådelig højt, og vil gøre alt, for at få ham tilbage.
Hun får chanchen for at blive sytten år igen, og genopleve det hele. Hvert et kys, hver en tåre, og sin livs største fejl.
Følg med Amanda tilbage som syttenårig igen, og se hende måske ændre sit liv for altid.

67Likes
82Kommentarer
5981Visninger
AA

17. Back again

Jeg så mig tilbage en sidste gang uviden om, at det var sidste gang, at jeg kom til at stå i hans arme..

Alkoholen fristede mig, som lugten af din livret. Jeg gik med hurtige og bestemte skridt hen mod baren, og satte mig tilfreds op på barstolen, hvorefter jeg bestilte noget at drikke. Bartænderende fik på ingen tid professionelt lavede et kulørt glad boblende væske, og rakte det venligt til mig. Jeg tog alkoholen til munden, og lod det danse hen over min tunge, hvorefter at lade det rutsje ned i halsen på mig. Følelsen af velbehag bredte sig i min krop, og jeg tog hurtig et par slurke mere. 

5 glas senere var jeg let svajende, men i stedet for at spekulere over, hvad jeg havde drukket, eftersom det må have været ret stærkt, og at jeg ikke rigtig at vant til det med at drikke, fik jeg endelig rejst mig fra den klæberige barstol, og med et glas i hånden gået igennem lokalet. Min krop bevægede sig lydigt, selvom mit hoved begyndte at køre i cirkle - eller var det bare noget jeg forstillede mig? 

Med et kvajet smil som pynt på mine læber, gik jeg gennem labyrinten af mennesker, i min færd med at lede efter Justin. Selvom jeg var fuld, kunne jeg stadig godt tænke mig til, at jeg manglede Justin. Irriteret over at han ikke var nogen steder, kastede jeg mig i en sofa, som blot stod der for at se fristende ud. Sofaen føltes næsten lige så blød som min seng. Og trætheden rev mig hurtig ud af virkeligheden.

 

Efter lidt tid, som egentlig ikke var mere end 5 minutter, blev jeg rusket til livs. En dreng og en pige stod foran mig, og så afventende på mig. Hånd i hånd.. 

"Kan vi få sofaen tilbage, vi var bare lige henne og hente noget at drikke?" spurgte pigen, som havde en irriterende stemme. Jeg lagde hovedet lidt på skrå.

"Og det skal der to til at gøre?" spurgte jeg, og kunne ikke lade værre med at more mig. Det var sjaaawt. 

"Hun er fuld" hviskede fyren.

"Nej jeg er ej" protesterede jeg grinende, men det gjorde det ikke ligefrem bedre, og tilsidst opgav jeg bare, og rejste mig. Mest fordi at jeg havde fået øje på en fyr, som i mine øjne sagtens kunne være Justin. Kluntet "svømmede" jeg genne havet af svajende kroppe, som bevægede sig  til musikkens bølgeslag. 

Og så faldt verden ned over mig.. Jeg havde ret i, at det var Justin. Men sammen med Justin, stod en langhåret tøs med lyseblå uskyldige øjne.. og.. og.. gennemsnavede MIN Justin. Jeg ved ikke om, det var alkoholen eller bare virkeligheden, som dansede for øjnene af mig. Men en dunkende hovedpine dannede sig med takt til bassen, og jeg blev helt svimmel. Det kunne ikke være rigtigt. Det måtte ikke være min Justin. Jeg balancerede mig hen mod parret, og så vredt på Justin. Selv beruset lykkedes det mig, at se meget meget meget vred ud. 

"HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND?" skreg jeg gennem musikkens forsøg på at overdøve mig. Justin's læber slap endelig blondiens, og han så overrasket på mig. Det værste af det hele var, at han overhovedet ikke så beruset ud. 

"Amanda?" spurgte han helt klart overrasket.

"Ja Justin. Din idiotiske, løgnagtige, utroværdige, klammeste, ulækreste og dummeste fyr på hele kloden"

"Hør nu Amanda, det er ikke som du tror" brød han hurtig ind, imens blondinen prøvede at få hans opmærksomhed ved at kysse ham intens, og langsomt op af halsen. Det gav mig kvalme. Eller var det bare for meget alkohol?

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro!" råbte jeg vredt og såret. Så sparkede jeg mine stiletter af i en hurtig bevægelse, og løb mod udgangen. Det lykkedes mig at bevæge mig helt ud i gårdspladsen, men det lykkedes mig hurtig at forstå, jeg ingen bil havde. Med et enkelt skulderkast blev jeg klar over, at Justin var lige bagved mig. En anden fyr var ved at stige ind i sin bil, og jeg så det som min eneste chanche. Jeg spænede gennem gruset, og nåede lige akkurat, at standse fyren, før han lukkede døren, med et råb. 

Han så overrasket og en smule ligeglad på mig.

"Vil du ikke nok give mig et lift?" bad jeg bedende. Fyren lagde hovedet på skrå.

"Hvad får jeg for det?" spurgte han afventende.

"Et kys" svarede jeg, og fyren lyste op i et smil. Han truttede sin læber, men jeg rystede på hovedet. "Ikke nu, først bagefter" skyndte jeg mig at sige, samtidig med at jeg sprang ind i bilen. Måske kunne jeg nå hjem før Justin, og så bede min mor om ikke at lukke op for ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...