Happy Hollydays-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2013
  • Status: Færdig
Amber har lige fundet sit nye hus uden for Washington DC. Alt går vel, men hvad hun ikke ved er at selveste One Direction er på tur gennem USA lige nu. Uheldigvis går deres tourbus i stykker tæt ved hendes hus og de bliver nød til at bo der et stykke tid. Hun tager det positivt, men da sengene skal deles op, bliver det vanskeligere.'' Liam og Zayn kan sove på gæsteværelset. Louis og Niall kan sove på sofaen. Og Harry... Må sove sammen med mig''. Amber får føleser for Harry og hun elsker drengenes selskab, men hun glemmer, at de ikke bliver der for altid. Hvad sker der når hun igen bor alene, og drengene ikke er der længere?

47Likes
28Kommentarer
3316Visninger
AA

24. She's strong.

 Ind af døren kom Niall. Helt forpustet og rød i hovedet.

Først grinte jeg, men kunne bagefter se at han ikke syntes det var sjovt.

''Ehm.. Niall? Hvad er der sket?'' Spurgte Louis og så forvirret fra mig til Niall.

''Amber.. H-hun'' Sagde han, men kom ikke videre. Det gav også et sæt i mig, da han nævnte hendes navn.

''Hvad er der med Amber!?'' Svarede jeg ivrigt.

Louis så underligt på mig.

''Niall kom her hen og fortæl'' Sagde han så, og klappede på stolen ved siden af ham.

Niall satte sig hastigt ned, mens han pustede hastigt ind og ud.

''Niall, hvad er der sket?'' Spurgte Louis igen.

Først så han sørgeligt på mig, hvorefter han vendte sin opmærksomhed mod Louis.

''Vi var på vej over til købmanden, da jeg var taget hen for at besøge hende og hun fortalte, at hun manglede et par ting. Vi ville gå over ved lyskrydset, så vi stod så og ventede. Da den så viste grøn, gik vi med hastige skridt over vejen'' Svarede Niall, mens en tåre trillede ned af hans kind efterfulgt af en mere.

''Niall. Fortæl videre'' Sagde jeg og så ham i øjnene. 

''Hun gik en meter foran mig. Pludselig skete det bare'' Han lagde sit hovede ned i bordet og begyndte at græde.

''Niall?! Hvad er der sket med hende?!'' Sagde jeg panisk til ham.

''Hun blev ramt af bilen!'' Råbte han bare og græd endnu mere.

Jeg var i chok. Det måtte da være en spøg, ikke? Jeg mener, hun kan da ikke være blevet ramt af en bil?!

''Niall hvor er hun?'' En stemme afbrød mine tanker, som tilhørte Louis.

Jeg så hurtigt over på Louis, som sad med hånden bag på Niall's ryg.

''På hospitalet. Jeg ringede til ambulancen'' Snøftede han og tørrede et par tåre væk.

''Harry, ring til Zayn og Liam. Vi tager hen på hospitalet nu'' Sagde Louis, før han rejste sig og gik ud mod gangen.''Niall, du bliver her. Så kommer Zayn om lidt'' Sagde jeg og så alvorligt på ham, mens jeg tastede nummeret ind.

*

Vi kørte, jeg ved ikke hvad, men bare hurtigt. Amber lå på sygehuset, fordi hun var blevet ramt af en bil. 

Jeg måtte virkelig sørge for, at tårene ikke bare flød ud af mine øjne og ned af mine kinder, når jeg kom til at tænke på hende.

Vi parkede på pladsen, hvor der allerede var et helt bund af biler. 

Jeg skyndte mig ud af bilen og smækkede døren i, inden jeg satte i løb mod indgangen.

Jeg nåede ind i hovede gangen, hvor jeg blev forvirret.

Hvidt over det hele.

Masser af sygeplejesker og læger, som løb rundt over det hele.

''Undskyld. Men kan jeg hjælpe dem?'' Spurgte en stemme ved siden af mig.

Jeg kiggede mod min venstre side, hvor en dame stod bag en disk og kiggede smilende på mig.

''Øhm ja. Amber Winther?'' Spurgte jeg og kiggede bagud, hvor Louis kom gående mod mig.

''Nede på gangen til højre. Værelse 7'' Svarede hun og pegede ned af en lang gang.

Jeg nikkede og gik ned til værelset med hastige og lange skridt.

Jeg nåede til døren, hvor 7-tallet var markeret med stor fed skrift. 

Det gav et lille ryk i mit hjerte, da jeg egentligt ikke vidste hvad der ventede mig.

Med ét, flåede jeg døren op og kiggede hen mod sengen, som til min overraskelse stod tom.

Ovre mod vinduet stod den skikkelse, som jeg ikke havde set i 24 timer nu.

''Amber!'' Udbrød jeg og løb over, for at tage hendes arm.

''Amber! Du aner ikke hvor bekymret jeg har vær-'' Mere nåede jeg ikke at sige, før et grædefærdigt, blegt og fyldt med sår ansigt, kom mig til syne.

Jeg stod og stirrede på hende, hvorefter hun begyndte at græde.

Jeg nåede kun lige at gribe hende i mine arme, før hendes øjne lukkede i og hun ikke længere var til stede.

''LOUIS! EN ELLER ANDEN HJÆLP MIG!'' Skreg jeg og knugede hende ind til mig.

Tårene kontrollerede sig selv, ved at løbe ned af mine kinder.

Der måtte ikke ske noget med hende nu. Aldrig.

Lidt efter kom Louis løbende ind med en masse sygeplejesker efter ham.

__________________________________________________________________________

 

Oh no! Stakkels A!:'(

Hvad tror i der sker i næste kapitel?

Sorry for den langsomme opdatering. Det er jeg ked af ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...