Happy Hollydays-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2013
  • Status: Færdig
Amber har lige fundet sit nye hus uden for Washington DC. Alt går vel, men hvad hun ikke ved er at selveste One Direction er på tur gennem USA lige nu. Uheldigvis går deres tourbus i stykker tæt ved hendes hus og de bliver nød til at bo der et stykke tid. Hun tager det positivt, men da sengene skal deles op, bliver det vanskeligere.'' Liam og Zayn kan sove på gæsteværelset. Louis og Niall kan sove på sofaen. Og Harry... Må sove sammen med mig''. Amber får føleser for Harry og hun elsker drengenes selskab, men hun glemmer, at de ikke bliver der for altid. Hvad sker der når hun igen bor alene, og drengene ikke er der længere?

47Likes
28Kommentarer
3314Visninger
AA

27. Now we are making our own happy ending.

Mens kirkeklokkerne lød i tårnet, stod jeg og ventede på at komme ind i kirken.

Jeg frøs af helvedes til i min brudekjole, da det var ret så koldt udenfor. Men det kan i vel fornemme?

Men alt i alt. At blive viet midt i november. Tjaa. Det er en kold fornemmelse! Jeg tog ekstra hårdt fast om min buket blomster og samlede mine fødder, parat til at gå, da døren E N D E L I G blev åbnet! Jeg smilte og kiggede rundt på alle de mennesker der sad der. Blandt dem fik jeg øje på mine forældre og Harry's forældre.

Og de gloede helt vildt! Jeg kunne mærke mig selv rødme en lille smule.. Desværre. 

Hvilket bare fik endnu flere til at smile større, end de gjorde før.

Jeg kiggede væk fra dem og koncentrerede mig om, hvad jeg egentligt var ved. Mens mit blik kørte ned i gulvet, hørte jeg en fnise. Lige meget..

Mit blik gled videre fra gulvet og op til Harry, som stod i smookings og så alt for lækker ud.

Jeg smilede stort ved synet af ham, hvilket han også gjorde. Af mig selvfølgelig. Ellers ville det være lidt.. Sært..

Jeg måtte igen koncentrere mig om at gå, da kjolen altså var nem at falde i. Jeg talte i hovedet, 1,2,1,2,1,2,1,2... Og blev ved, så jeg kunne formindske chancen for at falde, hvilket ville være røvsurt til mit eget bryllup. 

Langt om længe nåede jeg op til præsten og Harry, hvorefter han smilte og begyndte at vie os.

*

Gaaaaab... Han kunne snakke præsten. Jeg blev en gang taget af Harry, i at gabe.

Upsa. Men det kan man jo ikke gøre for! Kun lidt..

Jeg smilede til Harry, da præsten var færdig med at snakke. Jeg kiggede på Harry, som stod og smilte til mig, hvilket jeg hurtigt fik gengældt. 

Nu var det altså nu. 

Præsten kom gående med den velkendte lille æske, og en ny bog.

Forhelvede. Ikke flere bøger. 

Jeg bed mig i læben for ikke at komme til at grine af min åndsvage kommentar.

Han kom hen til os, bogstaveligt talt. Han kom hen imellem os med æsken og bogen, hvorefter han begyndte at tale.. Igen.

Blablablablaaa...

Jeg tænkte jo lidt, hvordan det måtte være at være gift.

Altså om vi skulle bo i et hus, eller om vi skulle have børn og alt det der.

Og hvad skulle de hedde? Og skulle vi have nogen dyr?

Hvor er der dog meget at tænke på.

Mens jeg stod her og snakkede med mig selv i mit hovede, blev jeg afbrudt af Harry's stemme.

''Ja'' Sagde han enkelt og så over på mig. Jeg smilede selvom jeg faktisk ikke anede, hvad han havde sagt ja til, indtil præsten spurgte mig om det samme.

''Vil du, Amber Winther, Tage Harry Styles til din mand?'' Blev der spurgt.

Jeg ville selvfølgelig sige ja, men kunne da ikke lade være med at fnise indeni mit hovede.

Sådan et spørgsmål ville enhver directioner nok gerne have.

''Ja'' Svarede jeg, og så på den tilfredse og dejlige Harry. Jeg udstødte et lavt grin af glæde, da ringene blev sat på vores fingre.

Jeg så glad på Harry, som kiggede ned på ringen, som sad og pyntede fint på min finger.

''I er nu erklæret mand og kone. I må nu kysse'' Sagde præsten og trådte smilende et skridt tilbage.

Som om han ønskede det var ham. 

Men hey! Jeg er da heller ikke til at stå for:3

(Du fik lige en smiley, men kun fordi du er dejlig!)

Væk fra mine tanker..

Vi trådte begge et skridt tættere på hinanden, hvorefter en af tilskuerne piftede, som tilsynladende kun kunne være Louis. 

Jeg grinte let, hvorefter vores læber mødtes i et lang og lykkefyldt kys.

Lad os bare sige, at jeg ikke kunne være mere tilfreds, end jeg er nu.

 

*ca et par år senere*

 

Mens jeg gik rundt i køkkenet, slog endnu et lyn ned foran vinduet, til vores stald.

Jeg satte min kaffekop i vasken og kiggede ud over vores grund, for at se om der skulle være skader.

Uvejret havde taget hårdt fat her i dag, og lynene befandt sig tæt hos os.

Jeg ved godt i sidder og tænker hvad jeg snakker om, men nu skal i nok få det at vide.

1. Harry og jeg er gift

2. Vi har købt en gård væk fra London

3. Vi fik bygget en stald til, fordi jeg altid har ønsket mig en hest:)

4. Vi har 4 heste, som jeg rider når jeg har tid. Harry var også oppe og ride engang og skal love for, at jeg aldrig har grint mere!

5. Jeg er lige nu gravid, 8 måneder henne, med vores lille pige.

Jeg gyste ved tanken om, at lynet slog ned her.

Det ville simpelthen være forfærdeligt.

Mens jeg stod og kiggede ud af vinduet, kom Harry gående ind i køkkenet med sin mobil.

Han sendte mig et smil som jeg hurtigt gengældte.

Han satte sig op på køkken bordet, mens han kiggede ud af vinduet, hvor der i det samme slog et lyn ned.

''Sikke et lorte vejr, hva?'' Spurgte han og kiggede på mig.

Jeg nikkede hurtigt.

''Jep. Jeg har aldrig set noget ligende, må jeg godt nok sige'' Sagde jeg og smilte til ham.

Ha gengældte det hurtigt, og lod så blikket glide ned over min mave, som efterhånden var blevet ret stor.

''Hvordan har hun det?'' Spurgte han og lod sin hånd køre over den.

Jeg smilte til ham og trak på skuldrene.

''Sikkert fint nok'' Svarede jeg. ''Men jeg er lidt bange'' Tilføjede jeg hviskende.

Han kiggede forvirret på mig, men så ellers normal ud igen.

''For hvad?''

''At det gør ondt''

''Jeg er der, det ved du'' Sluttede han af med, og kyssede mig blidt i håret.

Jeg så smilende på ham, og så ned på min mave igen.

''Jep. July skal nok komme sikkert til verden, når hendes far også er ved hendes side'' Sagde jeg inden jeg kort kyssede Harry på munden.

 

*2½ uger senere*

 

''Hvor er hun bare smuk'' Lød det fra Harry. 

Jeg smilte til ham og så ned på hende igen. Min egen lille pige, som jeg lige havde født. 

Helt mørkt hår og chokoladebrune øjne. Vores lille July.

''Vil du holde hende?'' Spurgte jeg og smilte til Harry. Han nikkede blot som svar, hvorefter jeg overrakte vores guldklump i hans arme.

Jeg gabte, da jeg jo lige havde født, hvilket resulterede i, at jeg var meget træt. 

Jeg vidste, at Harry's familie ville komme lige om lidt, så jeg kunne ikke tilllade mig at sove.

Heller ikke hvis hun nu skulle ammes igen. 

Jeg rev mig selv ud af mine tanker, og så på Harry, som fint stod og snakkede med hende.

Det var simpelthen så nuttet. Jeg kunne allerede nu tyde på, at hun blev en fars dreng.

Nej. Fars prinsesse lød bedre. Ja.

Pludselig gik døren op, og ind kom Gemma og Harry's forældre.

''Hej Amber! Hvordan har du det?'' Spurgte Anne og kom hen til mig.

''Fint tak'' Nikkede jeg og smilte, hvorefter vi gav hinanden et kram.

Jeg fik også hilst på Harry's far og så Gemma, bagefter.

''Har du brug for noget?'' Spurgte hun og smilte til mig. Jeg smilte og rystede så på hovedet.

''Nej tak. Jeg har det helt fint, bare lidt træt'' Svarede jeg og gjorde alt for at holde mit gab inde.

*

Mens de andre stod og sludrede om July, havde de givet mig lov til at få lidt søvn.

Det var jeg i øvrigt også utrolig glad for. Lægerne havde sagt, at det nok var bedst hvis jeg var her til imorgen.

Jeg orkede alligevel ikke at tage hjem, sååå... 

Egentligt havde jeg kun sovet 1 time ca. Jeg lå ellers bare og tænkte i sengen.

Tænkte på Harry. Tænkte på July. Tænkte på os sammen.

Alt i alt, kunne vi ikke komme udenom at vi ville være uadskillelige.

Der var ingen tvivl om det, nej.

Jeg prøvede en sidste gang, at falde i søvn og denne gang med held.

Nu ventede jeg bare til imorgen, hvor vi kunne komme hjem med July.

The End..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...