Happy Hollydays-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2013
  • Status: Færdig
Amber har lige fundet sit nye hus uden for Washington DC. Alt går vel, men hvad hun ikke ved er at selveste One Direction er på tur gennem USA lige nu. Uheldigvis går deres tourbus i stykker tæt ved hendes hus og de bliver nød til at bo der et stykke tid. Hun tager det positivt, men da sengene skal deles op, bliver det vanskeligere.'' Liam og Zayn kan sove på gæsteværelset. Louis og Niall kan sove på sofaen. Og Harry... Må sove sammen med mig''. Amber får føleser for Harry og hun elsker drengenes selskab, men hun glemmer, at de ikke bliver der for altid. Hvad sker der når hun igen bor alene, og drengene ikke er der længere?

47Likes
28Kommentarer
3305Visninger
AA

13. I can't believe it.

*Harry's synsvinkel*

Okay, hvad? Hun havde løbet hen til mig, fortalt hvad hun følte for mig og derefter sige hun elsker mig?

Waoow.

Ligesom det der fjernsyns halløj!

Nej Harry. Ikke nu.

Jeg sad stadigvæk med Amber's begravede hoved på min skulder, mens jeg så forvirret over på Louis.

''Øhm.. Amber?'' Spurgte jeg.

''Ja Harry?'' Hun trak sig ud af krammet og så direkte på mig.

Jeg skød mit øjenbryn i vejret.

''Burde du ikke hade mig og være fucking sur lige nu?'' Jeg så med et undrende blik på hende.

Hun nikkede kort og hurtigt.

''Jo Harry, men jeg er anderledes. Ikke som de andre piger, nej. Jeg tænker mere på, at det samme kunne være sket for mig og jeg ville være knust, hvis den jeg elskede ikke ville have mig tilbage'' Afsluttede hun og så på mig med at lille smil.

Jeg kunne ikke lade være med at smile.

Jeg så fra hendes mund til hendes øjne, og vores læber mødtes.

Og jeg nød det.

Mit hjerte hamrede derudaf og spørg ikke hvorfor.

Jo.

Jeg var forelsket i hende. 

Hun havde virkelig fat i de ting hun sagde. Og det mente jeg.

''Get a room guys'' Mumlede Louis.

Ups. Vi sad og kyssede for åben skærm.

Og drengene sad og så på.

Fuck da.

Skidt pyt.

Jeg grinte og kyssede hende en sidste gang før hun rejste sig og gik ovenpå igen.

''Jeg mangler stadig at indhente lidt søvn'' Sagde hun og kløede sig i øjet, før hun forsvandt ud af stuen.

*Amber's synsvinkel*

Jeg traskede træt op af trappen, efter at have omfavnet Harry og fortalt, at jeg elsker ham.

Hmm..

Jeg er sej.

God damn nej.

Jeg er en taber. Med stort t.

TUD!

Nej okay..

Jeg kom op på værelset og lagde mig udmattet i sengen.

Nu skulle der soves! Yay!

Okay chillax Amber.

nye motto.

Hæhæ. 

Tilbage til historien..

Jeg tog dynen over mig og kiggede på min mobil. Klokken var halv 2 om dagen. Altså ikke om natten hvis i skulle være i tvivl.

Jeg satte den til strøm i min megasejenicesupersexysmiley oplader, og lagde mig til at sove.

*GAAB*

*

Jeg vågnede med et sæt, rullede ned på gulvet, da min mobil ringede for fuld skrald.

Pik med lort og røv og løg på!!

Jeg fik hurtigt taget mobilen og sagde med en træt stemme ''Hej''.

''Hej skat! Det mor. Jeg skulle bare lige høre hvad du lavede lige nu?'' Hun havde et skær af 'dårligt' i stemmen.

Jeg rømmede mig kort, da jeg ikke havde tid til det da jeg faldt ud af sengen.

''Sover'' Fik jeg sagt en smule træt.

''Skat? Der er noget jeg skal fortælle dig'' Sagde hun trist.

Jeg kunne mærke det gav et sæt i mig.

''Det er mormor. Hun døde i nat. Jeg er så ked af det skat, men de kunne ikke gøre mere. Hun sov lige så stille ind, men hun lider ikke mere. Hun har ingen smerter og vi ved vist begge to godt, at det var det bedste'' Sagde mor.

Jeg var mundlam. 

Hun kunne forfanden ikke være død?!

Flere tårer stod ned af mine kinder, men jeg gemte mine hulk.

''Amber? Jeg ved godt det er hårdt, men lad det ikke ødelægge din dag søde. Vi ses søde skat'' Sagde hun så og lagde på.

Fortabt lagde jeg mobilen fra mig i en langsom bevægelse.

Jeg var i chok.

Da oldemor døde, besvimede jeg faktisk fordi jeg ikke troede på det. Jeg havde alle de minder med hende og kunne ikke fatte de var borte. 

Jeg gik langsomt ned af trappen og ind i stuen, hvor Louis og Harry sad.

Hvor de andre var, vidste jeg ikke.

Da drengene så mit fugtige og blege ansigt, spærrede de bogstaveligt talt øjnene op.

''Amber!'' Udbrød Harry og kom hen til mig.

Jeg faldt hulkede ikke, men tårere styrtede derimod bare ned af kinderne. 

Jeg mærkede mine øjne blev svage sammen med mine ben, og gulvet kunne nu mærkes under min røv.

Inden jeg nåede at gøre noget, blev alting sort.

*Harry's Synsvinkel*

 

Jeg løb hurtigt over til Amber, da hun med ét faldt sammen på gulvet.

''Amber!'' Jeg ruskede forsigtigt i hende.

Hvad fanden sker der lige? Hun græder og besvimer? 

''Harry hvad fanden skete der lige?'' Spurgte Louis forvirret og kom over til mig.

''Jeg ved det ikke'' Svarede jeg lavmælt og trak hende ind til mit bryst.

Hun rørte let på sig, hvilket fik mig til at stirre på hende.

Hun åbnede øjnene og så straks på mig. 

''Harry!'' Udbrød hun og hurtigt lagde hun armene om mig, i et kram.

Jeg nussede hende blidt på ryggen, mens hun græd ved min skulder.

''Amber hvad er der dog galt?'' Jeg trak hende ud af krammet og så på hende.

Hun kiggede hurtigt ned på sit lår.

''Det.. det.. min mormor'' Svarede hun og hulkede af h til.

Det slog mig hurtigt.

''Er hun?'' Spurgte jeg og så på hende.

Hun nikkede sammenbidt og græd.

Stakkels pige. Hende der havde været SÅ meget igennem. 

Jeg følte jeg skyldte hende noget.

Hvad viste jeg ikke.

''Kom Amber. Jeg tror du skal have en time på sofaen'' Sagde jeg og baksede hende op.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...