Happy Hollydays-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2013
  • Status: Færdig
Amber har lige fundet sit nye hus uden for Washington DC. Alt går vel, men hvad hun ikke ved er at selveste One Direction er på tur gennem USA lige nu. Uheldigvis går deres tourbus i stykker tæt ved hendes hus og de bliver nød til at bo der et stykke tid. Hun tager det positivt, men da sengene skal deles op, bliver det vanskeligere.'' Liam og Zayn kan sove på gæsteværelset. Louis og Niall kan sove på sofaen. Og Harry... Må sove sammen med mig''. Amber får føleser for Harry og hun elsker drengenes selskab, men hun glemmer, at de ikke bliver der for altid. Hvad sker der når hun igen bor alene, og drengene ikke er der længere?

47Likes
28Kommentarer
3323Visninger
AA

12. Better than never.

Ambers synsvinkel

 

Jeg kunne ikke åbne øjnene. De var nærmest limet i.

Jeg kunne høre vi sad i en bil, og at jeg hvilede op ad ens bryst. Jeg ville prøve og åbne øjnene, men det var svært.

Jeg talte til tre og fik dem slået op i et lille øjeblik. Nok til at se at vi sad i bilen.

Mig, Niall, Liam og Zayn.

Jeg prøvede at huske, men der var så meget der kørte rundt i hovedet på mig.

Festen.

Hvad der skete.

Og ikke mindst..

Harry.

Jeg huskede hvad der skete og automatisk trillede en tåre ned af min kind.

Hvorfor græd jeg over ham? Jeg var jo ikke engang kærester med ham.

Jeg udstødte et lavt hulk, men desværre ikke lavt nok til de ikke hørte det.

Straks lagde Louis armene om mig.

''Shh, vi er hjemme nu Amber'' Sagde han trøstende.

Han var en god trøster.

Og en helvedes god ven, må man sige.

Jeg kunne mærke bilen stoppede og døren til min side blev åbnet.

Kulden fandt direkte ind til mig og jeg rystede hurtigt i hele kroppen.

''Jeg bærer hende op i seng'' Sagde Louis, og jeg kunne mærke vi var ude af bilen.

Hey vent. De havde jo kørt i min bil! Min Audi! Hvis de havde ridset den, så..

Okay tilbage til det sørgelige.

Louis fik bakset mig op af trapperne, og ind i min seng.

Han lagde mig blidt på sengen og puttede dynen over mig.

''Amber'' Mumlede han og kærtegnede min kind blidt rundt i cirkler.

''Louis'' Fik jeg fremstammet. ''Tak'' Fik jeg også lige ud.

''Få sovet lidt'' Beordrede han og kyssede mig i panden.

Jeg gjorde ikke noget, men lagde mig til og sove.

Det havde jeg brug for, da jeg ikke havde sovet specielt godt i den gyde.

 

Louis's synsvinkel:

 

Efter at have puttet Amber, gik jeg nedenunder hvor de andre drenge var.

Mit blik røg direkte hen på Harry, som sad i sofaen men hånden til panden.

Idiot.

Jeg stod med armene over kryds og så på ham, indtil han også så på mig.

''Louis jeg ved godt det var forkert m''-

''Harry jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg ved at du er indblandet''. Afbrød jeg ham.

Han sukkede og så ned på sit skød.

Det var tydeligt han fortrød hvad han havde gjort, men det håbede jeg faktisk også.

''Vil du fortælle mig det?'' Spurgte jeg hurtigt og så på ham.

Han nikkede kort.

''Jeg kom måske til og kysse en anden pige i går. Det var ikke meningen, men jeg var så fuld'' Sagde han og så trist på mig.

''Harry hun er virkelig helt væk. Når hun kommer til sig selv igen foreslår jeg at du giver hende en kæmpe undskyldning'' Sagde jeg og så alvorligt på ham.

 

*To timer senere ca.*

Alle os drenge sad inde i stuen og så fjernsyn. Liam sad med sin mobil og skrev med Danielle.

Os andre havde fokus på tv'et.

How i met your mother. En tv serie i verdens klasse!

Niall og jeg elskede det især.

Vi sad og snakkede og hyggede, da vi pludselig hørte trin på trappen.

Min reaktion var hurtig. Jeg kiggede hen på Harry, som sad med øjnene lyst helt op.

''Harry'' Sagde jeg, men det var for sent.

Amber stod inde i stuen foran os.

Hendes øjne var helt klistret i mascara og hun var stadig helt bleg.

''Amber!'' Udbrød Harry forskrækket.

''Harry'' Sagde hun stille.

''Hvad så?'' Spurgte Niall.

Virkelig Niall?

Var det det bedste du kunne sige lige nu?

Hun begyndte og græde inden hun kom over og omfavnede Harry.

Det overraskede mig helt vildt, for jeg troede ikke hun springe hen i armene på ham, efter det han havde gjort ved hende.

Jeg kunne se, at Harry var mindst lige så overrasket som mig.

''Amber j.. jeg troede du var sur på mig'' Sagde han og så underligt ud i luften over hendes skulder.

''Harry jeg kan ikke gå og være uvenner med dig hele tiden'' Sagde hun og trak sig ud af krammet.

''Jeg husker tydeligt, hvad du sagde til mig aftenen inden og det var det der gjorde mig ked af det'' Sagde hun og en lille tåre trillede ned af hendes kind, mens hun tog Harrys hånd og klemte sin ind i den. 

''Men det var bare ord Harry. Og det gik op for mig, at det du gjorde ikke var med vilje. Det kunne også være sket for mig, men jeg kom herned for at sige at..'' Hun tøvede og sank en klump i halsen.

''Jeg elsker dig Harry Styles''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...