Den fortabte by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Igang
Kriminalkommissær David Hansen bliver sat på sagen om at finde ud af hvem, eller hvad, der dræbte menneskerne. Men hvad sker der, når det er dyr, som dræber dem? Dyr, som ikke burde leve i denne tidsalder? Dyr, som er farligere end andre dyr, vi har nu. Dyr, som burde være uddøde? Kan menneskene redde sig selv? Eller må menneskeheden gå under for stærkere arter?

25Likes
60Kommentarer
1060Visninger
AA

10. Kapitel 8

David satte sig hurtigt ind i sin skrammel kasse af en bil. Den gamle grønne auto havde haft sine bedre dage, nu ventede den bare på skralde bilen. David havde fået en sms om et nyt mord på National Museet i København.

Der var noget nyt over denne. Liget, som man havde fundet indenfor, var en mand og der manglede en del af den nye udstilling. Selvom David ikke var i tvivl om, at det var et dyr, så lød det mærkeligt, at 5 af de dyr, som museet havde sat op, var forsvundet.

 Med mindre nogle mennesker var gået i gennem det kæmpe hul i væggen og havde taget dem? Men hvor skulle hullet så komme fra? Den eneste måde et menneske kunne komme igennem, var at springe det, men der havde ikke været nogen bomber.

Personalet på museet mente, at hullet var på størrelse med en hule bjørn, som de havde haft i udstillingen. Men den var jo ikke bare lige kommet til live og vadet ud af museet? Det lød mærkeligt og det kunne jo heller ikke lade sig gøre. Men hvad kunne der så være sket?

David var så optaget af sine tanker, at han måtte bremse hårdt op, da bilerne foran ikke kørte længere. Hvad nu? Tænkte han surt og kiggede forbi bilen foran. I flere hundrede meter holdt biler stille, mens folk løb rundt og viftede vildt med armene. Hvad sker der her?

David bandede og steg ud af bilen. Menneskeskrig og horn fra biler var det første, som mødte Davids øre.  Han var tæt ved at tage hænderne op til ørene, da en trampen fik jorden til at ryste. Hele menneskemængden løb til højre, som om de flygtede fra noget.

David fik øje på noget til højre, som fik ham til at tabe både øjne og mund. Han blinkede, men det var der stadig. Han kunne ikke tro det. Hvordan kunne det være virkeligt? Hvordan kunne det ske? Han prøvede at nive sig selv i armen, men det var ikke en drøm.

Det var en hård virkelighed, som han blev nød til at se i øjnene. Hans mobil ringede og han tog den uden at tage øjnene fra det.

”Ja?” Sagde han med en hæs og skælvende stemme.

”Er det noget galt?” Nannas bekymrede stemme lød straks i hans øre.

”Det er fint.” Fik han fremskaffet. Han forstod godt, at alle menneske løb, det ville han også have gjort, hvis han kunne komme sig over chokket.

”Jeg har fundet ud af en del ting,” begyndte hun og ventede tydeligvis på svar, men da David ikke svarede fortsatte hun bare.

”På laboratoriet lavede de eksperimenter med uddøde dyre arter, men der står intet om det rent faktisk lykkes med at genoplive de dyr.” Hendes vejrtrækning var fast og en smule skælvende.

”Laboratoriet har fundet ud af, hvor spyttet kommer fra. Spyttet på den første kvinde kommer fra en sabeltiger. Lidt pudsigt ikke? Et menneske kunne have haft lyst til at dræbe og give laboratoriet skylden. Det lyder da som en løsning ikke? Den anden kvinde blev dræbt af en raptor. Du ved, den mest intelligente dyreart under dinosaurernes tid?” Hun holdt en pause for at få svar på, om David vidste hvilket dyr, hun snakkede om. Men der kom ikke noget svar.

”Hallo?” Prøvede hun igen.

”Ja, jeg ved godt, hvad en raptor er.”

”Lyder det ikke bare vildt? At et menneske vil dræbe på samme måde, som uddøde dyr?” Hun slog en latter op, men stoppede hurtigt, da David ikke grinede med.

”Hvad er der galt?” Der måtte jo være noget galt.

”Det er sandt…” Hun kunne ikke tro sine egne øre.

”Hvad?”

”Skynd dig hen til Nørre Søgade.” Han lagde på, inden hun nåede at svare. Foran ham gik en stor, pelset, brun kæmpe med store hvide tænder og mørkere pels oven på hovedet.

En uddød dyr gik foran ham og svingede med sit store hoved. Et dyr, som ikke skulle kunne leve. Et dyr, som burde lægge under jorden eller stå i museer. I stedet gik dyret foran ham og lavede store fodspor i asfalten.

En stor mammut var på vej direkte i mod ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...