Den fortabte by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Igang
Kriminalkommissær David Hansen bliver sat på sagen om at finde ud af hvem, eller hvad, der dræbte menneskerne. Men hvad sker der, når det er dyr, som dræber dem? Dyr, som ikke burde leve i denne tidsalder? Dyr, som er farligere end andre dyr, vi har nu. Dyr, som burde være uddøde? Kan menneskene redde sig selv? Eller må menneskeheden gå under for stærkere arter?

25Likes
60Kommentarer
1127Visninger
AA

9. Kapitel 7

Manden kiggede på de sorte øjne foran sig. Museet havde åbnet en ny udstilling med dyr fra istiden. Manden skulle tjekke om alt var i orden, inden menneskeheden måtte komme ind. Det var flot indrettet med røde gulve og billeder på væggene fra istiden, dyrene stod i det landskab, som det var sigende, at de havde levet i.

Et dyr optog mandens opmærksomhed. En stor brun hulebjørn med slidte tænder. Manden havde først kigget på den og fik så øje på nogle andre dyr, som han gik hen og undersøgte, inden han vendte tilbage til hulebjørnen.

Han var ikke videre optaget af hulebjørne og deres eksistens i istiden, men den havde rykket sig. Den stod ikke, som den gjorde til at starte med. Manden kiggede den dybt i øjnene og åndede tungt ud.

Det griplede i ham, da hulebjørnen blinkede med øjnene. Sej effekt, tænkte han smilende, men hans hjerte begyndte alligevel at bange hurtigere og hårdere.

Gåsehuden satte først ind, da hulebjørnen åndede ud. Manden kunne ikke lade være med at sukke ved synet, da den langsomt drejede hovedet i mod ham. Virkelig fed effektivt, det kan få selv de bedste til at pisse i bukserne, tænkte han.

Men der var alligevel et eller andet inden i ham, som mente, at den ikke var død. Den lille del havde også ret, indså han, da hulebjørnen åbnede munden og rev hans hoved af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...