Den fortabte by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Igang
Kriminalkommissær David Hansen bliver sat på sagen om at finde ud af hvem, eller hvad, der dræbte menneskerne. Men hvad sker der, når det er dyr, som dræber dem? Dyr, som ikke burde leve i denne tidsalder? Dyr, som er farligere end andre dyr, vi har nu. Dyr, som burde være uddøde? Kan menneskene redde sig selv? Eller må menneskeheden gå under for stærkere arter?

25Likes
60Kommentarer
1054Visninger
AA

3. Kapitel 1

David blev stoppet af en dame foran afspærringen. Han kvalte et dybt suk og hev sit politi kort frem. Damen nikkede og løftede op i det gule bånd. Han fortsatte igennem træerne, indtil han nåede de andre mennesker. 

"Hvad er der sket her?" Hans dybe stemme fik alle til at kigge hen på ham. 

"En pige blev fundet dræbt i morges. Alt tyder på, at det har været et dyr, der har været på spil." En ung fyr svarede på hans spørgsmål. En fyr David ikke havde set før, men der kom jo hele tiden nye i politibranchen. Kasper, som den unge fyr hed, kiggede opmærksomt på David. David gik bare roligt forbi ham og satte sig ved siden af liget.

Pigen, som nærmere var en kvinde i tredverne, var blevet skåret over i tre dele. Den første del var hendes ansigt og starten af hendes bryst, den næste del fortsatte ned til midt på hendes underliv og benene var den sidste del. 

"Hvad tid er det sket?"

"Et sted mellem 24 og 04." En kvinde, som var i gang med at tjekke liget, svarede ham. David nikkede. 

"Hvad hed hun? Marie Kloun? Maria Oceren?" David prøvede at finde navnet i sit hoved, men det kom ikke lige frem. 

"Maryan Clounsten," rettede Kasper ham irriteret. David sendte ham et hurtigt blik, som tydeligt fortalte, at ingen skulle snakke sådan til ham. Han var trods alt en vigtigere person, som sagtens kunne få mindre vigtige personer fyret næsten uden grund. Kasper sendte ham et undskyldende blik, som David bare ignorerede, det ændrede jo ikke på det han havde gjort.

”Hvem fandt liget?” Kvinden pegede på en mand et stykke derfra. David nikkede og gik derhen.

”Så du noget?” Spurgte David manden, da han nåede derhen.

”Jeg… Jeg… Ved ikke… Bare… Hende…” stammede den ældre mand. David nikkede og sendte ham et lille smil bare for at være høflig, inden han gik

"Det kan ikke være mord?" David sendte kvinden et blik, som enhver kvinde ville blive bange for. 

"Ikke på den måde som hun er skåret over," svarede kvinden. David fik øje på et navneskilt på hendes hvide bluse. Nanna. 

"Har du en ide til dyret?" David kiggede igen ned på liget. Hvordan kunne et dyr gøre det? 

"Mit bedste bud er en varulv." David kiggede med et spørgende blik hen på Nanna. 

"Det var fuldmåne i går," sagde Nanna og svarede på hans ubesvarede spørgsmål. "Dyret er stort, som en løve men højere, stærkere og langt mere adræt. Den har to kæmpe store hjørnetænder."

"Okay." David tænkte sig om et øjeblik, inden han henvendte sig til Kasper.

"Få nogle til at gennemsøge de nærmeste skove, det dyr skal findes!" Kasper nikkede og var allerede i gang med at ringe rundt. 

"Jeg tager denne her skov sammen med Kasper." De andre politimænd så lykkeligt på David, men sendte Kasper et medlidende blik. Kasper så bare skræmt på David.

"Jeg sender hende til rensning, det kan være der sidder noget spyt." Nanna kiggede på David for at få hans bekræftelse på, at det var i orden. David nikkede bare og kiggede på Kasper. 

"Kommer du?" Kasper nikkede, men det nåede David ikke at se, da han allerede var gået. Kasper skyndte sig efter ham. De fandt hurtigt dyrets fodspor, som de langsomt begyndte at følge. 

"Hvilket dyr tror du det er?" Kasper satte sig og lagde sin hånd i et af fodsporene. Fodsporet var langt større, hvilket David også så. 

"Sikkert et dyr der er undsluppet fra en zoo." Jorden var blød omkring fodsporet, så dyret måtte have træde pudder, men det havde de fleste dyr jo. David sukkede. 

"Jeg vil skyde på den vejer omkring de 380 kilogram." Kasper så forsigtigt hen på David. Når man var i nærheden af David, var man altid bange for at sige noget forkert. 

"Hvad vejer en løve, en tiger og en gepard?" David kiggede hen på Kasper, som begyndte at taste ind på sin mobil. 

"En hanløve kan veje op til 250 kilogram, en tiger vejer omkring de 300 kilogram og en gepard vejer højst 65 kilogram." David sukkede dybt. 

"Kan det være en stor tiger?" Inden David havde stillet spørgsmålet, vidste han allerede hvad svaret var. Nej. Klart nej. Kasper rystede også på hovedet, efter han havde tjekket det på sin mobil.

"Hvad er der ellers af store rovdyr i en zoo?" David kiggede på Kasper, eftersom han ikke havde en mobil. 

"Der er isbjørne, men de vejer 500 kilogram. Men skulle dyret ikke have to store hjørnetænder?" Kasper kiggede med en rød farve i kinderne op på David, han var bange for at have sagt for meget. 

"Jo, men den kunne jo også have brugt sine klør." David sendte Kasper et skarpt blik, inden han gik hurtigt videre, så Kasper måtte småløbe efter ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...