At lege Gud [The Sims - FF]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2015
  • Status: Igang
En fanfiction over spillet "The Sims 3".
Det er en lettere random historie, eftersom Sims er ret random, så der er måske ikke så meget handling, men mere nogle ret obskure standpunkter.
Vi følger en simmer ved navn Lulu, der prøver at leve sit simmerliv, men hun bliver hele tiden styret af Gud, så om hun lever så frit, som hun egentlig gerne vil eller ej... Tjaah - Det vil tiden vise.
(Har Sims pakkerne: The Sims 3, Kæledyr, Verdensrejser, Årstider, overnaturligt, filmpakken, universitetslivet, Rampelys, Aftenunderholdning, Paradisøen, Lev Livet og luksusting.)
Vandt konkurrence.

177Likes
308Kommentarer
5985Visninger
AA

4. Jeg forstår det ikke! Gud! Hjælp!

Tomas kom forbi i dag! Han blev ved med at sige til mig, at han ville beskytte mig, selvom jeg ikke helt forstår, hvad det er, han vil beskytte mig imod - Gud beskytter mig jo!

Men jeg er i hvert fald glad for, at han er kommet over. Så kan vi hænge ud! Gud lader mig tale med ham. Og selvom jeg undrer mig lidt over, at Gud hele tiden vil have mig til at spørge ind omkring overnaturlige ting, så gør jeg det, og Tomas snakker glædeligt med om emnet. Til sidst vil Gud have os ud på en date, så jeg spørger Tomas, om han vil med hen og spise på den Korianske Bistro.

Det vil han gerne.

Gud har været inde og givet mig noget nyt tøj, så i stedet for den lange kjole, har jeg fået en kort kjole på. Den er det, som man vil kalde en lækker lille sag... Tror jeg. Tomas klager i hvert fald ikke.

Henne på bistroen skifter han selv til smoking, og damn han ser godt ud! Vi går ind for at få noget mad. Inde på restauranten opdager jeg, at maden ikke er helt som den burde. Og jeg spørger Gud til hjælp, om jeg skal nævne det for personalet eller ej. Gud siger, at selvfølgelig skal jeg sige det, hvilket jeg så gør. Det resulterer i, at bistroen giver os rabat og en dessert. 

Gud ved i sandhed, hvad der er bedst.

Da vi er færdige, går vi udenfor, hvor der er blevet mørkt. Gud vil gerne have mig til at kysse Tomas, så det gør jeg. Herefter står jeg bare lidt og venter på, at Gud skal sige, hvad jeg nu skal gøre, men det sker ikke. I stedet tager Tomas fast i mine hænder og svinger dem lidt frem og tilbage mellem os. Det er ret sødt. 

Her bemærker jeg, at han egentlig er ret kold. Og har han hele tiden haft de der lidt skinnende øjne og spidse tænder? Jeg er ikke sikker. Men det kan også være lige meget, for han er jo bare Tomas. Og Tomas har jo lovet at beskytte mig. 

Pludselig kan jeg se, at Tomas gerne vil sige noget til mig. Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er, der volder ham problemer. Jeg håber lidt, at Gud vil hjælpe mig.

Tomas åbner munden og siger nogle ord, som får mig til at tage et skridt tilbage.

Han siger, at han er vampyr!?

Jeg tror selvfølgelig ikke på ham, hvilket får ham til at se nedtrykt ud. Gud får mig til at snakke om noget andet, hvilket jeg gerne vil - Den lille episode er hurtigt glemt.

Da det er ved at være sent, spørger jeg, om Tomas vil med hjem til mig og overnatte. Det vil han gerne. Gud gør ikke rigtigt noget.

Derhjemme går Tomas hen til mit køleskab og tager en rød karton ud, som jeg ikke engang vidste, at jeg havde. Jeg ved ikke, hvad det er, men Tomas drikker det hurtigt og smider så kartonen ud. Han vender sig om mod mig, men står blot uden at gøre noget.

Gud sender mig hen til ham. Uden nogen varsel, vil Gud have, at vi skal blive kærester. Jeg bliver glad og spørger Tomas, der siger ja med det samme. Ikke nok med det, så vil Gud have, at jeg skal fri til ham!

Jeg har jo ikke nogen ring! Eller vent... Det har jeg nu?

Med et genert smil, går jeg ned på hug og spørger Tomas, om han vil giftes med mig. Tomas løfter armene op, stepper lidt med fødderne, kommer med et hvin og løber frem mod mig med et rungende "JA!". 

Jeg er forlovet nu.

Det gik lidt hurtigt, men Gud ved jo, hvad der er rigtigt for mig.

 

Næste dag skal vi holde bryllup. Vi inviterer alle vi kender, og også folk vi ikke kender. Jeg glæder mig helt vildt! Vi har pyntet op, og da den første gæst kommer, er jeg ved at gå ude af mit gode skind af spænding! 

Da alle gæster er kommet, beslutter Tomas og jeg os for at holde ceremonien. Jeg ser, at alle vores venner og bekendte er kommet, men der står også en fremmed mand på gulvtæppet i stuen. Han står og klapper og hepper på os, som om vi er bedste venner, men jeg ved ikke, hvem han er.

Lidt underligt.

Ceremonien forløber som ventet. Og nu er jeg gift! 

Manden på gulvtæppet er der stadig.

 

Tomas flytter selvfølgelig ind hos mig, og jeg må indse, at han rent faktisk er en vampyr. De røde kartoner i køleskabet er vidst nok blod. Men jeg har også tilbudt ham mit blod, hvilket han glædeligt tager imod. 

Jeg føler mig altid så drænet bagefter.

Manden på gulvtæppet har nu stået der i fem dage. Jeg har prøvet at tale med ham, men alt han gør, er at stå og klappe og heppe, som om brylluppet stadig er i gang. Det er ret underligt.

Tomas kan heller ikke gøre noget med manden, selvom han bruge sine tankeevner. Vi må bare vente indtil han går.

Det sker om aften. Manden på gulvtæppet stopper pludselig med at klappe. Han står lidt, tisser så i bukserne, hvorefter han går hjem. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvad der lige skete der. Men jeg er glad for, at han endelig er taget hjem.

Næste dag fortæller avisbuddet mig, at manden på gulvtæppet er død.

Jeg forstår det ikke rigtigt... Hvad skete der? 

Gud?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...