At lege Gud [The Sims - FF]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2015
  • Status: Igang
En fanfiction over spillet "The Sims 3".
Det er en lettere random historie, eftersom Sims er ret random, så der er måske ikke så meget handling, men mere nogle ret obskure standpunkter.
Vi følger en simmer ved navn Lulu, der prøver at leve sit simmerliv, men hun bliver hele tiden styret af Gud, så om hun lever så frit, som hun egentlig gerne vil eller ej... Tjaah - Det vil tiden vise.
(Har Sims pakkerne: The Sims 3, Kæledyr, Verdensrejser, Årstider, overnaturligt, filmpakken, universitetslivet, Rampelys, Aftenunderholdning, Paradisøen, Lev Livet og luksusting.)
Vandt konkurrence.

177Likes
313Kommentarer
5913Visninger
AA

9. Gud, hvad er en plumbot?

Jeg tømmer postkassen:

"Du får her en solsikke af mig, fordi den minder mig om dit smil... Hvad siger du? Skal vi finde ud af noget?"

Med et suk bladrer jeg videre til næste pakke:

"Dig... Mig... På date?"

En smule frustreret kan jeg mærke Guds irritation, der får mig til hurtigt at bladre igennem pakkerne, hvoraf 85% er kærlighedsbreve, der alle vil have mig med ud på en date. Det er da flatterende, men også en smule forvirrende. I forvejen kan jeg ikke vælge mellem Morten og Johnathan, selvom det egentlig er Morten, som jeg flirter med. 

Indenfor danser Johnathan til noget popmusik på det nye anlæg, mens gulvet er dækket af beskidt tøj, som Gud får mig til at smide i vasketøjskurven.

Jorden begynder pludselig at ryste og noget trækker min opmærksom udenfor. Nysgerrigt får jeg øje på en lysende platform, der næsten blænder mig med sit farverige lys. En mand i en blå uniform træder ud med et forvirret udtryk, mens han ser skeptisk tilbage på maskinen.

Gud får mig til at sige hej til ham.

Han er fra FREMTIDEN!!!

Åh Gud...

Noget fra hans tidsmaskine er gået i stykker og har spredt sig ud over hele grunden. Som den gode simmer jeg nu er, leder jeg - med Guds hjælp - efter de fem genstande og giver dem til fremtidsmanden.

Han siger derefter, at jeg kan tage med til fremtiden, hvis jeg altså har lyst. Her vil jeg kunne møde mine efterkommere, se lotteritallet og få en plumrobot!

Jeg afventer Guds råd, men det lader ikke til, at Gud vil have mig til og besøge fremtiden. I hvert fald ikke nu.

I stedet sender Gud mig ind i huset igen, hvor Pelle stadig ligger i sin tremmeseng. 

Pludselig informerer Gud mig om, at det er Pelle's fødselsdag, så nu skal jeg bære Pelle hen til kagen, hvor jeg puster lysene ud for ham, så han kan blive til en tumling.

Johnathan kommer også og fejrer Pelle.

Jeg taler lidt med Johnathan og fortæller om "de fede tider", selvom jeg ikke rigtig kender nogen af dem. Men Gud siger, at jeg kan sige det. Jeg må hellere lade som om, at jeg ved, hvad jeg gør.

Den pirrende fornemmelse i min mave begynder igen, og jeg har lyst til at lære Johnathan bedre og kende.

Vi snakker lidt mere, og pludselig vil Gud have mig til at kaste en forbandelse på ham!?!

Frøforbandelsen!

Jeg kan ikke sige Gud imod, så jeg gør det.

Da Johnathan står med et frøhoved og ser forvirret ud, får Gud mig til at gå frem og kysse ham på munden, hvorefter at han bliver normal igen. I samme øjeblik bliver jeg forelsket. 

Vi fortsætter med at flirte og til sidst spørger jeg, om han vil blive min kæreste, hvilket han siger ja til.

Gud får mig nu til at gribe telefonen og ringe til ejendomstjenester, så vi kan flytte.

?

Det sker så pludseligt, men da vi alle tre går ud til taxaen er jeg i det mindste glad for, at vi er sammen. 

Gud har jo styr på det.

Ikke?

Da vi ankommer til den nye by, er intet som det plejer. Stedet består af en masse små øer!

Gud vælger, at vi skal flytte ind i et bådhus, som ikke er særlig stor, men der er plads nok til os alle tre.

En smule betaget af de nye omgivelser sender Gud mig hen til det nærmeste hotel, hvor jeg skal spørge om vej til et eventyr.

Eventyret omhandler en af de syv skjulte øer og for at få noget mere information, skal jeg opsøge en af de lokale.

En smule opgivende finder jeg ud af, at jeg skal hen til en helt anden ø for at finde personen. Men, Gud har jo selvfølgelig en løsning! Gud teleporterer mig nemlig hen til øen, hvorefter jeg kan spørge om vej.

Personen siger, at før jeg kan få noet at vide om øen, skal jeg bevise, at jeg vil øen det bedste, så jeg skal finde noget Nautilustang.

Først sætter Gud mig til at dykke i seks timer, men jeg finder kun ædelsten og Nautilusskaller. Så til sidst teleporterer Gud mig hen til den nærmeste butik, hvor jeg køber noget Nautilustang.

Der er alligevel ikke nogen forskel.

Efter, at jeg har afleveret tangen, siger personen, at jeg skal kæmpe mod en haj!

Haj...

En smule skræmt får Gud mig til at opbygge mine dykkefærdigheder, så jeg kan komme ud på det dybe vand.

Det tager mig tre dage.

Da mine krop også er blevet stærkere sender Gud mig ud til det dybe rev. Spændt dykker jeg ned og ser først en masse små fisk samt nogle søstjerne og skaller.

Tæt ved en grotte kan jeg se, at nogle lange blæksprutte arme stikker ud. Jeg frygter lidt, at Gud vil have mig til at svømme derind. 

Heldigvis får Gud mig til at svømme videre, hvor en kæmpe haj pludselig kommer til syne. 

Den ser lidt nuttet ud, hvis den altså ikke kunne spise mig.

For at få hajens opmærksomhed, bliver jeg ved med at stirre på den. 

Stirrer.

Og stirrer.

...

Gud ved, hvad der er rigtigt.

Så jeg stirrer igen på den.

Og igen.

 

Med en pludselig bevægelse svømmer hajen mod mig! Jeg gør mig klar og-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...