At lege Gud [The Sims - FF]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2015
  • Status: Igang
En fanfiction over spillet "The Sims 3".
Det er en lettere random historie, eftersom Sims er ret random, så der er måske ikke så meget handling, men mere nogle ret obskure standpunkter.
Vi følger en simmer ved navn Lulu, der prøver at leve sit simmerliv, men hun bliver hele tiden styret af Gud, så om hun lever så frit, som hun egentlig gerne vil eller ej... Tjaah - Det vil tiden vise.
(Har Sims pakkerne: The Sims 3, Kæledyr, Verdensrejser, Årstider, overnaturligt, filmpakken, universitetslivet, Rampelys, Aftenunderholdning, Paradisøen, Lev Livet og luksusting.)
Vandt konkurrence.

177Likes
313Kommentarer
5883Visninger
AA

1. Gud er min gud

Jeg er ikke sikker på, om Gud er en ham eller en hende, men jeg tror, at det er en hende. For hun kan vidst godt lide lyserøde ting. Alt i mit hus er lyserødt. Selv dørene. Det er ret skræmmende, da min yndlingsfarve er lilla. 

Gud gav mig også navnet Lulu. Og Lulu er et flot navn! Mit postbud kan i hvert fald godt lide det.

Det er ikke fordi, at jeg har noget imod Gud. Gud virker fin nok. Når jeg mangler penge, så giver Gud mig nogle flere, hvorefter jeg altså ikke mangler penge. Det betyder, at jeg ikke behøver at arbejde, som mine naboer. Men jeg skal så til gengæld gøre nogle ting for Gud - Hvilket jeg nok skulle alligevel. Det gør mig egentlig ikke så meget, da Gud ikke er ond mod mig. Men nogle gange, vil Gud have mig til at feste eller gøre andre ting, selvom jeg er sulten eller stinker. Jeg gør så Gud opmærksom på dette, og som regel lytter Gud til mig. Men i stedet for at give mig lov til at spise eller gå i bad, så bruger Gud noget af sin magi, hvorefter jeg er helt frisk og mæt. 

Gud er almægtig.

Nogle gange får jeg også lov til at gøre ting af mig selv, men det er kun, hvis Gud er lidt fraværende, hvilket sker sjældent. Gud våger altid over mig. Ser på mig hele tiden. Det er faktisk lidt uhyggeligt; men jeg er vant til det nu.

Engang imellem skaber Gud også nye ting. For eksempel kunne jeg lige pludselig rejse ud i den store verden! Eller få kæledyr! 

Gud gav mig faktisk en hest engang. Men den solgte Gud efter lidt tid og købte en kat i stedet for. Jeg kunne nu godt lide hesten.

Jeg så også sne for første gang! Og regn! Det har altid været det samme vejr dag ud og dag ind i meget lang tid. Men det ændrede Gud på. Og det er jeg glad for.

Det eneste Gud dog ikke kan ændre på; er tilfældighederne. Og dem er der mange af! På et tidspunkt havde jeg en kæreste. Han hed Frank. Jeg vidste godt, at Frank elskede at være udenfor, og derfor inviterede jeg ham også med til poolen en dag. Det var rigtig sjovt, i hvert fald indtil Frank gik i poolen. Frank boede ude i skoven og havde ikke så mange penge som mig, så han kom ikke så tit ud og lavede sjove ting. Han havde aldrig svømmet før. Jeg stod og dansede ved et musikanlæg, da det skete. Gud prøvede at få mig til at stoppe, men jeg reagerede for langsomt. Først da Døden kom og hentede Franks døde krop, gik det op for mig, hvad der var sket. Frank var druknet. 

Og fordi vi ikke boede sammen, måtte jeg ikke engang få hans urne eller gravsten.

Det tog mig syv dage at komme over Franks død.

Jeg ved ikke engang, om det er lang eller kort tid. Tid er ikke så vigtigt for mig, da det lader til, at Gud har ændret lidt på den. Det er kun, når det er fuldmåne, at jeg skal passe på, for der kommer alle de overnaturlige væsner frem og ødelægger min have. Jeg ved ikke helt, hvad det er, de får ud af at rive mine kartoffel- og flammefrugts planter op. Men det er irriterende, for jeg bruger dem til at lave vin og eliksir portioner med. 

Men Gud har tænkt på det for mig, for Gud har nemlig sat et hegn op omkring haven, så monstrene ikke kan komme ind i den. Nu må de stå udenfor og kradse og banke på hegnet i stedet for. Hvis nu jeg havde været en heks, så ville jeg kunne fryse dem, eller brænde dem med magi. Men det er jeg ikke, så jeg må bare se til inde fra stuen af. 

Gud sørger for, at jeg hele tiden har noget at lave, hvilket er rart. Til tider skal jeg male billeder for Gud. Og på andre tidspunkter, skal jeg spille musik. Der er også nogle gange, hvor jeg får lov til at skrive. Jeg tror, at det er på disse tidspunkter, hvor jeg er mest fri for Gud. For her kan jeg selv vælge, hvad jeg vil skrive eller male. Og jeg tror lidt, at det morer Gud at se, hvad jeg nu finder på af løjer.

Det er på disse tidspunkter, at jeg har det helt fint med, at Gud bare kigger på og venter på, at jeg er færdig med at være kreativ. For på de tidspunkter føler jeg mig lidt mere selvstændig og fri. Jeg tror ikke længere på, at jeg nogensinde vil blive fri for Gud. Ikke før jeg dør. For jeg tror ikke, at Gud kan vække mig til live igen. Hvis Gud kunne det, så vil Gud have vækket Frank til live igen. Men det gjorde Gud ikke. 

Nej, Gud er ikke uretfærdig. Gud ved, at når jeg dør, så er jeg endelig fri - Og det vil Gud ikke ændre på, for Gud er jo ikke ond. Gud er god og vis. Gud ved, hvad der er bedst for mig. Gud er min gud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...