At lege Gud [The Sims - FF]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2015
  • Status: Igang
En fanfiction over spillet "The Sims 3".
Det er en lettere random historie, eftersom Sims er ret random, så der er måske ikke så meget handling, men mere nogle ret obskure standpunkter.
Vi følger en simmer ved navn Lulu, der prøver at leve sit simmerliv, men hun bliver hele tiden styret af Gud, så om hun lever så frit, som hun egentlig gerne vil eller ej... Tjaah - Det vil tiden vise.
(Har Sims pakkerne: The Sims 3, Kæledyr, Verdensrejser, Årstider, overnaturligt, filmpakken, universitetslivet, Rampelys, Aftenunderholdning, Paradisøen, Lev Livet og luksusting.)
Vandt konkurrence.

177Likes
313Kommentarer
5912Visninger
AA

2. Er Gud sur?

I dag gav Gud mig nogle nye møbler. De er rigtig flotte og meget dyre. Men jeg sidder nu sjældent i sofaen, da jeg ikke har behov for det. Det er kun gæsterne, der sidder i den. Ligesom med maden. Jeg laver ikke mad til mig selv, eller fordi jeg er sulten. Gud har jo gjort mine behov statiske, så jeg ikke behøver at tænke for meget over alt det der, som mine venner skal tage hensyn til.

Nogle gange går jeg dog i bad. Dog kun fordi det giver mig en behagelig tilfredsstillelse, hvilket kan redde mit humør resten af dagen; eller i flere dage. 

Der skete også noget andet interessant i dag! Gud havde sat mig til at ordne haven. Lige pludselig stod jeg i Shang Simala, en gammel kinesisk by. Jeg husker ikke rigtigt noget om rejsen, men det gør mig ikke så meget. Gud har jo styr på det.

På stedet, hvor jeg boede, var der også andre simmere. Jeg præsenterede mig som Lulu, og lærte hurtigt en anden opdager at kende. Hvordan det kan lade sig gøre, at vi bare blev venner på under et sekund, det ved jeg ikke. Måske Gud havde gjort noget?

Men i hvert fald, så hedder min nye ven Hank. Og ud fra mine fornemmelser, ved jeg, at han er sportslig, modig og vegetar. Jeg kan dog ikke rigtig beskrive ham, da jeg ikke er sikker på, om det er ham med hestehalen, eller om det er en anden ny ven ved navn Norman.

Jeg vil gerne ud og se byen, hvilket jeg gør Gud opmærksom på. Men Gud vil hellere have mig ud på eventyr, hvilket nu nok også kan blive spændende. Så Gud sætter mig til at se på en opslagstavle, hvor Shang Simala's indbyggere har hængt en masse eventyr op, hvor de giver penge eller visum til opdageren, der udfører opgaven. 

Gud vælger en opgave for mig, hvor jeg skal besøge den Forbudte Skole. Her skal jeg finde en skjult nedgang, som vil lede mig til et relikvie! Sejt! Men først skal jeg hen og købe nogle forsyninger. Så jeg tager hen på markedet, hvor byens indbyggere hilser på mig og nogle andre eventyrer. Inde i butikken køber jeg nogle bøger om kampsport og så en masse "bad på dåse", da der godt kan blive lidt varmt inde på den Forbudte Skole. Eller det er i hvert fald det, som jeg tror, at Gud ved. Gud ved jo mange ting, så det er bedst at følge Guds råd.

Herefter tager jeg af af sted hen til skolen. Der er ingen mennesker, men der lugter lidt brændt, og så er der en masse drage skulpturer. Midt på gulvet er der sådan en stenplade med et par fødder på. Gud vil have mig til at stå på den, hvilket jeg så gør. Pludselig kommer der en trappe til en etage nedenunder frem foran mig i gulvet! 

Jeg går ned ad trappen, hvor Gud sætter mig til at undersøge vægge, så jeg kan finde skjulte skatte. Gud sætter mig også til at flytte statuer, så jeg kan få løst nogle af de svære gåder. Jeg er glad for, at Gud er der for mig!

Da jeg går rundt i gangene, går jeg pludselig ind i en fælde, hvor ild spyder ud på mig! Det gør rigtig ondt! Men Gud havde tænkt, at det sikkert kunne ske, så Gud gør mig opmærksom på "Bad på dåse"-dåsen. Hurtigt bruger jeg den, hvorefter jeg er ren og uskadt igen. Tak Gud!

Mens jeg er i gang med mit eventyr, får jeg pludselig en underlig drøm. Noget med en opdager, der møder en mumie. Fuldstændig overrasket over denne drøm, gør jeg Gud opmærksom på den. Gud sender mig så tilbage til kvinden, der havde sat eventyret op på opslagstavlen. Hun siger, at jeg bliver nødt til at bygge sådan en meditations statue, så hun kan tyde min fremtid. 

Måske det er mig, som er opdageren? 

Nej... Gud vil ikke lade mig komme i fare. 

I stedet for at slappe af, sætter Gud mig til at finde de ting, som kvinden skal bruge til at lave statuen. Da jeg har afleveret dem, tager jeg hen på kampsportskolen, hvor jeg slår lidt på sådan en dukke. Det bliver jeg så ved med i to dage, indtil jeg har fået det brune sæt tøj og bælte. Jeg ved ikke, hvor jeg har lært teknikkerne fra, de er bare kommet til mig.

Da min rejse er slut, ender jeg hjemme i haven igen, hvor jeg atter kan blive færdig med at ordne haven. Det er lidt som om, at tiden er stået stille, imens jeg har været væk. Mystisk.

Da jeg er færdig, står jeg lidt og venter på, at Gud sætter mig til at lave noget mere. Men det lader ikke til, at Gud vil have mig til at lave noget bestemt, så jeg vælger at gå indenfor og sætte mine nye bøger på plads i reolen. Her står jeg så lidt og venter på, at Gud fortæller mig, hvad jeg skal gøre. 

Gud?

Det lader ikke til, at Gud er der, så jeg stiller mig hen foran anlægget og begynder at danse til musikken. Efter noget tid, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det er lidt underligt. Gud plejer altid at være der. Altid sætte mig til at lave noget.

Er Gud væk? Er Gud sur på mig? Har jeg gjort noget galt?

Ringeklokken ringer, så jeg stopper med at danse og går så hen til døren. Det er Susan. Hun er min nabo. Jeg hilser på hende og byder hende indenfor. Hun går ind og sætter sig i min dyre sofa og begynder at se TV. Jeg venter på, at Gud skal sætte mig til at gøre noget. Men Gud er der ikke. Det giver ingen mening. Gud er der jo altid. 

Lidt forvirret går jeg ind til computeren og sætter mig til at chatte med Hank. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skriver, men det har vidst noget med vejret og Norman at gøre. Hank skal gå, så jeg sidder bare i stolen og stirrer ligefrem. Jeg forstår virkelig ikke, hvad der er sket med Gud? Gud forlader mig aldrig; i hvert fald ikke på den her måde. 

Pludselig lyder brandalarmen. Jeg rejser mig roligt op fra stolen, står stille et øjeblik og løber så ud i køkkenet. Susan har været ved at lave noget mad på komfuret, men det er der åbenbart gået ild i. Fuldstændig panisk hopper jeg op og ned og råber, at der er ild i mit køkken! Susan er besvimet. 

Som med et trylleslag er Gud tilbage. Gud får mig til at stoppe med at gå i panik, og sætter mig i stedet til at slukke ilden med brandslukkeren fra min baglomme. Det er hårdt, men jeg får det gjort inden brandmanden er kommet ind. Susan er stadigvæk besvimet, men jeg er ligeglad.

Gud er tilbage!

Selvfølgelig er Gud ikke sur på mig.

Du må ikke forlade mig igen Gud. Vær sød ikke og forlad mig igen. Du er jo min Gud! Og jeg fungerer ikke særlig godt uden min Gud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...