At lege Gud [The Sims - FF]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2015
  • Status: Igang
En fanfiction over spillet "The Sims 3".
Det er en lettere random historie, eftersom Sims er ret random, så der er måske ikke så meget handling, men mere nogle ret obskure standpunkter.
Vi følger en simmer ved navn Lulu, der prøver at leve sit simmerliv, men hun bliver hele tiden styret af Gud, så om hun lever så frit, som hun egentlig gerne vil eller ej... Tjaah - Det vil tiden vise.
(Har Sims pakkerne: The Sims 3, Kæledyr, Verdensrejser, Årstider, overnaturligt, filmpakken, universitetslivet, Rampelys, Aftenunderholdning, Paradisøen, Lev Livet og luksusting.)
Vandt konkurrence.

177Likes
313Kommentarer
5907Visninger
AA

5. Det er lidt varmt Gud

Nu har Tomas og jeg været gift i fem dage!

Det er ikke fordi, at vi laver så meget sammen, da Gud hele tiden vil have mig til at forbedre mine færdigheder. Men det gør mig nu heller ikke så meget, da Tomas er begyndt at arbejde og allerede nu er blevet forfremmet tre gange på sit arbejde i teatret. Måske han bliver rockstjerne en dag?

Vores naboer har lige været ude og rejse. Det kunne jeg også godt tænke mig, så jeg prøver at spørge Gud, om jeg ikke må rejse til et andet land.

Gud giver mig lov!

Tomas er stadigvæk på arbejde, men det gør ikke noget, at jeg tager af sted. Af en eller anden grund, så oplyser rejsebureauet, at tiden står stille i ens hjemland, mens man er ude og rejse. Lidt mystisk. Men det er sandt nok, for det oplevede jeg sidste gang, jeg var ude og rejse.

Gud vælger, at jeg skal til Egypten, hvilket jeg glæder mig helt vildt til! Jeg kan godt huske den underlige drøm, som jeg havde i Kina, Shang Shimala, men den bekymrer mig ikke så meget, da Gud jo er hos mig. 

Turen til Egypten er hurtig overstået, og da jeg kommer derned, kan jeg ikke lade være med at være fascineret af det varme sted. Jeg er iført shorts og alt mit andet opdager-udstyr, så jeg falder ret meget udenfor indbyggerne, der alle render rundt i lange kjoler. 

De må have det meget varmt.

Jeg opsøger straks tavlen med eventyr og vælger den første, der sender mig ud til en udgravning. Her bevæger jeg mig ned ad nogle trapper, hvor andre eventyrer også har været før mig. Jeg er ikke sikker på, at der er noget at finde her, men Gud sender mig over til den ene væg.

Med fuld tillid til Guds styring, begynder jeg at undersøge væggen. Det er med en glædelig overraskelse, at jeg træder tilbage, da en hemmelig dør pludselig kommer til syne. Jeg skynder mig igennem den og kommer ind i et rum med sjovt udseende statuer. Der er ikke rigtig noget andet i rummet, men Gud får mig til at skubbe til en af statuerne, hvorefter en trykplade kommer til syne. Hurtigt stiller jeg mig på den og en ny dør åbner sig.

Jeg klapper i hænderne af henrykkelse.

Inde i det næste rum, er jeg lige ved at tabe underkæben af forbløffelse.

Der står kister!

Sådan, rigtig mumie kister!

Men Gud, hvad med mit syn?

Der er faldet nogle sten ned foran de to af kisterne, men Gud får mig til at fjerne dem. Med en boblende spænding i maven åbner jeg den første kiste.

Der ligger noget tørret mad, som jeg glædeligt putter i tasken.

I den næste kiste finder jeg nogle smadrede potteskår, som ser ret gamle ud. De vil passe fint ind på et museum, hvor de jo ligefrem samler på sådan noget i stedet for hele potter.

Jeg vender mig om mod den sidste kiste og kan ikke helt lade være med at tænke på mit syn. Måske, der er en mumie inde i kisten? Jeg nåede jo aldrig at høre, hvad damen i Kina sagde til mit syn, efter hun fik lavet statuen. 

Gud får mig til at åbne kisten. 

Jeg jubler, da det gyldne lys afsløre en bunke gamle penge. Dem kan jeg bruge hos den mærkelige gadesælger, som sælger nogle lidt specielle ting.

Før jeg ved af det, så har jeg brugt flere timer nede under jorden. Og det er bare på det her ene eventyr. En smule udmattet går jeg hele vejen tilbage af den samme vej, som jeg kom ind, i stedet for at skubbe til den ene statue,så den kørte hen på en trykplade og åbnede en dør ind til en trappe, der førte mig udenfor. 

Nej, Gud ved jo, hvad der er bedst. Man skal aldrig tage den lette vej.

Eller noget i den stil.

De næste par dage er jeg ude på nogle andre eventyr, men jeg møder ingen mumier. Jeg tror lidt, at jeg bare drømte, der i Kina. 

Jeg er blevet lidt solbrændt, men det er jo også kun naturligt, når jeg er her i Egypten. Mon Tomas vil lægge mærke til det?

Efter nogle flere timer i Egypten, kan jeg mærke, at Gud keder sig. Og rigtigt nok, nogle øjeblikke efter, sender Gud mig hjem igen. 

Det er en voldsom magt, som Gud har.

Derhjemme er der ikke sket det store, mens jeg har været væk. Tomas er ikke hjemme, så jeg begynder at lave noget mad til han kommer hjem. Men midt i det hele begynder jeg pludselig at få det dårligt og må løbe ud på toilettet. Jeg ved godt, at Gud ikke rigtig kan gøre noget, men det ville være rart, hvis Gud kunne gøre noget ved kvalmen. Især, når jeg ved, at den vil komme om fire timer igen.

Jeg genoptager madlavningen og tænker på, at vejret udenfor er dejligt i dag. Solen skinner, så sommeren må nok være på vej.

En bil dytter udenfor, hvilket betyder, at Tomas nok må være kommet hjem. Hurtigt annullerer Gud, at jeg skal lave mad og sender mi i stedet udenfor at kysse Tomas velkommen hjem. Glad løber jeg udenfor.

Jeg når lige og se Tomas blive brændt af solens stråler, før han bliver til aske og en gravsten kommer til syne på græsplænen.

NEJ! GUD! HJÆLP!

Et spøgelse kommer til syne, og jeg kan straks se, at det er Tomas. Han ser ret død ud, men det er helt sikker ham. Han flyver hen til mig, og jeg tror, at han vil sige noget til mig. 

Men så kaster han op på mig.

Gud, hvad sker der?

Og nu er der tre timer til, at jeg skal kaste op igen.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...