Ask Ellie

’Ask Ellie’. Et fænomen, som alle elever på Newbold kender til. Det er nemlig navnet på skolens brevkasse, hvor alle har mulighed for at tilsende et anonymt brev i håb om at få besvaret deres inderste, frustrerede tanker. Dog er der ingen, der ved, at det i virkeligheden er pigen med det ustyrlige hår og næsepiercing ved navn Wednesday Willis, der arbejder som Ellie. Hver fredag efter skole samler hun ugens gevinst af breve ind, der bliver postet i skabsnummer 743, som hun svarer på over weekenden. Men en dag, hvor hun er på vej for at tømme brevkassen, får hun øje på en af skolens mest populære fyre, Harry Styles, som desuden er bedste ven til hendes fætter, Louis Tomlinson, som skubber et brev ind i skabet. Dette brev viser sig at holde på en hemmelighed, der sætter hendes moral på prøve, og hun finder sig pludselig underligt draget til Harry, alt imens hun står med en magt mellem hænderne, der kunne fuldkommen destruere hans liv.

1012Likes
1052Kommentarer
143596Visninger
AA

28. Efterord

 

efterord
ask ellie

Ask Ellie har taget mig 422 dage at skrive. 422 dage, hvor jeg ikke én eneste af dem har tænkt eller følt, at jeg rent faktisk ikke havde lyst til at fortsætte. 422 dage, hvor jeg har planlagt kapitler og har udtænkt handlingen til mindste detalje.

422 dage, som jeg kommer til at savne noget så forfærdeligt.

Selvom det på en måde er rart at få det her projekt afsluttet, så vil det blive så underligt ikke at skulle skrive mere til den her historie. Jeg har været så vant til, at den har været der, og jeg har aldrig rigtig kunne begribe, hvordan folk tog imod den. Den har rundet over 1000 favoritlister, vundet en Movelly og har fået 700+ likes. Jeg kan ikke fatte, at folk har støttet så meget op om den, og jeg vil gerne sige så mange gange tak, fordi I har gidet at læse min lille (knapt så hemmelige længere) baby.

Jeg kan huske, at jeg fik idéen, mens jeg læste op til en biologieksamen i 1.g, og jeg begyndte mest af alt at skrive på den, fordi jeg ikke kunne holde ud at læse mere om kønscelledannelse og gensplejsning. Det er nok også derfor, at jeg fik et sølle 4-tal i den lorteeksamen, men for at være helt ærlig, så vil jeg sgu hellere bruge min tid på at skrive om Wednesday, Louis og Harry.

Nu forstår I måske også, hvorfor W hader biologitimerne så meget!

Men jeg vil gerne takke jer en sidste gang, fordi I har været de bedste læsere nogensinde, og jeg håber, at I vil have lyst til at tage et kig på nogle af mine andre historier. Jeg vil specielt begynde at fokusere mere på Silent Scream, som jeg opfordrer jer til at tage et smut forbi, men jeg vil også prøve at se, om jeg ikke kan få tid til at skrive lidt på en 5 Seconds of Summer-inspireret fan fiction. Så jeg håber, at I vil have lyst til det, men også til at smide en sidste, afsluttende kommentar til Ask Ellie.

Tak, fordi I læste med!

x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...