My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3238Visninger
AA

4. The very first meeting

Angelas synsvinkel:

Da jeg den efterfølgende dag stod ud af flyet i England, kunne jeg pludselig mærke sommerfuglene i maven. Min storesøster, min elskede storesøster, stod på den anden side af den store bygning, vi lige nu var på vej i mod. Hold fast hvor havde jeg savnet hende - vi var slet ikke vandt til at være adskilt så længe, men med mine studier i Amerika, og hendes band var det svært at finde tid. Derudover tog flyveturen også så forfærdelig lang tid, og jeg kunne allerede mærke de første spor af den jet-lag, jeg højest sandsynligt ville lide under de kommende par dage. Jeg frygtede, at jeg nu stod foran en lang ventetid på kufferterne, eller at den, endnu værre, måske endnu ikke var dukket op. Jeg kiggede på uret. Gad vide om Perrie allerede stod på den anden side og ventede på mig? Det gjorde hun nok ikke, hun havde jo travlt, men jeg var ikke i tvivl om, at hun nok skulle nå det til tiden. Mens jeg ventede på min kuffert, ligesom alle de andre passagerer fløj mine tanker rundt. Gad vide om Perrie havde Zayn med? Hendes kæreste, som jeg kun kendte gennem medierne. Jeg håbede han var lige så sød som hun sagde han var, og jeg glædede mig til at møde ham. Jeg blev revet ud af min tankestrøm, da jeg så min kuffert på båndet, og jeg var mere end klar til endelig at se Perrie igen!

Da jeg kom ud i selve lufthavnen, var Perrie ikke først til at se, men da jeg skimtede ”Stars and Stribes” og det Engelske flag var jeg sikker på at det var hende, og ganske rigtigt. Hun kom løbende, smilende, hen imod mig, og jeg stillede min vogn fra mig, og tog i mod hende med et kram. Hvor var det dejligt at se hende igen! Perrie tog vognen, hun mente at jeg absolut måtte være træt, og hun havde helt ret.  På trods af dette, foregik køreturen bestemt ikke i stilhed. Vi havde begge to så meget der skulle siges, men det var stadigvæk som om, at der var noget Perrie ikke fortalte, og på trods af utallige indirekte bemærkninger, sagde hun ikke noget. Jeg håbede ikke det var noget alvorligt.

Da vi nåede huset, så det utrolig tomt ud, og det passede mig egentlig meget fint. Den ellers korte køretur havde føltes ufattelig lang, så da Perrie havde parkeret bilen, steg jeg ud, og gik om for at tage min taske i bagagerummet. ”Hvor skal jeg smide den hen?” spurgte jeg, da jeg jo aldrig havde været her før. Jeg begyndte at gå mod hoveddøren, da Perrie pludselig stoppede mig. ”Ehm, du kan ikke gå den vej ind.” sagde hun. Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn, for hun fortsatte og fortalte, at vi skulle igennem stuen hvor Zayn højest sandsynligt ville ligge og sove, og vi skulle helst ikke vække ham, da de skulle spille koncert senere. Det undrede mig. Hvorfor skulle Zayn ikke ville stå op, for at hilse på hans kærestes lillesøster fra Amerika, men ja okay? Han var vel popstjerne. Jeg traskede med Perrie om bag ved, og ind af bagdøren. Hun viste mig hen til et hyggeligt lille værelse, som skulle være mit, resten af sommeren. Jeg lagde tasken på sengen, og satte mig også selv. ”Jeg glæder mig sådan til at bruge hele sommeren herover” sagde jeg til Perrie. ”Du kan tro jeg også glæder mig! Men kom, du skal se lejligheden!” Hun trak mig nærmest ud af værelset, og da hun åbnede døren ind til stuen kunne jeg se en masse bannere, og en flok mennesker, hvor jeg ikke kendte halvdelen ønskede mig velkommen med et stort rum. Alt dette registrerede jeg dog kun halvt, da det første mine øjne faldt på, var en solbrun fyr, tatoveret og med brune øjne, tydelige gennem hele rummet, som også havde fået øje på mig, og han smilede så dejligt. Ham var jeg nødt til at se mere til! Da slog det mig. Det var ikke en fyr der var tiltænkt mig. Det var Zayn!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...