My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3375Visninger
AA

12. Sleeping Beauty

Angela's synsvinkel

Da vi kom hjem, var stemningen hurtigt gået fra hyggelig og sjov, til super akavet. Perrie havde trukket Zayn til side så snart vi var kommet hjem, og da Zayn var kommet ud fra køkkenet, var Perrie gået direkte i seng. Det plejede ellers ikke at ligne hende. Jeg rejste mig fra mit skrivebord, hvor jeg lige nu sad og skrev breve til Amerika, postkort, som jeg havde lovet dem. Jeg lagde kuglepennen fra mig, og åbnede døren, og listede stille og roligt ud på gangen, før jeg bankede på døren, til Zayn og Perries soveværelse. En let mumlen lød derindefra, og jeg gik ud fra at det kun var Perrie som var derinde, og jeg åbnede stille døren. ”Perrie,” spurgte jeg forsigtigt, og satte mig på sengekanten. ”Perrie er du okay?” Hun vendte sig mod mig, og smilede et falskt smil. Hun mumlede noget uforstående, inden hun satte sig op i sengen. Jeg nussede hende i håret, og ventede på, at hun selv ville åbne munden. ”Zayn var bare så underlig i dag,” mumlede hun, denne gang forståeligt, og jeg kiggede på hende, da hun satte sig op. ”Han plejer aldrig at opføre sig sådan,” forsætte hun. Jeg smilede forsigtigt til hende, og forklarede at det var hende, som ville have os til at lære hinanden bedre at kende, og han prøvede virkelig. Jeg kunne se på ham, hvor svært det var at jeg var flyttet ind sommeren over, og hun gav mig ret. Han prøvede virkelig. At Zayn havde svært ved at have mig her, ved at have mig i samme hus som ham, var ikke løgn. Perrie vidste bare ikke, at det var fordi der var noget mellem ham og jeg, som ikke kunne forklares. Jeg kiggede ned, den dårlige samvittighed jagede i mig, inden jeg kyssede Perrie på panden. ”Sov godt,” mumlede jeg. ”Jeg sørger for morgenmaden i morgen, på sengen, det trænger i vist til. Men sig ikke noget til Zayn.” Vi smågrinede, og jeg forlod værelset, inden jeg en sidste gang ønskede hende en god nats søvn.

Under normale omstændigheder ville jeg være fortsat ind på mit værelse. Jeg ville have klædt om til nattøj, inden jeg ville have børstet mine tænder og fjernet min makeup på badeværelset. Derefter ville jeg være gået ind i køkkenet, hurtigt have ønsket Zayn en god nat og bevæget mig mod min seng, inden jeg var gået i seng, klar til en ny dag. Men efter middagen i aften, var dette på ingen måde hvad der kunne betegnes som ”normale omstændigheder.” Måske derfor, tog jeg mig selv i at rette på håret, påføre et ekstra, rettende lag mascara, inden jeg gik ind i stuen, og satte mig i lænestolen. Tv’et kørte på et eller andet kedeligt reality program, og da jeg opdagede at Zayn sov, slog jeg over på en anden kanal, for at se en film. Jeg rejste mig fra stolen, hentede to tæpper. Et som jeg smed i læsestolen, og et som jeg med stor forsigtighed lagde over den stadig sovende Zayn. Jeg smilede, glad over det fredfyldte smil der lå på hans læber. 

Jeg aede ham kort på panden, da jeg en film og tv-avisen senere besluttede mig for at gå i seng. Min berøring fik ham til kort at røre på sig, så jeg skyndte mig at gå væk fra sofaen, for at gå i seng. Da jeg åbnede døren ud til gangen, kunne jeg høre ham sætte sig op i sofaen, og jeg vendte mig om. Jeg smilede tilbage til det trætte smil der mødte mig. ”Hvad er klokken?,” mumlede han, inden halv selv kiggede på klokken, for at besvare hans eget spørgsmål. Jeg smilede igen, og gik hen og satte mig på stolen, som jeg tidligere på aftenen havde sat i. ”Du burde virkelig gå i seng, du har ikke godt af at sove her.” Mens jeg forsøgte at overbevise ham om at gå i seng, strøg han en tot hår væk fra mit ansigt, og tog derefter min hånd. ”Du må meget undskylde i aften,” begyndte han endnu engang. Jeg kiggede overrasket på ham. Undskylde? For hvad dog? ”Det var ikke meningen,” fortsatte han. ”Ja, du ved nok hvad jeg mener.” Jeg kiggede på ham. ”Nej, det gør jeg faktisk ikke.” Jeg rettede mig op i sofaen. ”Men der er ikke noget at undskylde for,” sagde jeg, inden jeg lænede mig ind over ham, overraskede ham, ved at gribe fat i kraven på hans nu noget krøllede skjorte. ”Hvis nogen skulle undskylde, skal det være mig. For det her.” Jeg trak mig ind til ham, og smeltede mine læber sammen med hans, som han heldigvis gengældte, ved at ligge hånden om lænden på mig, og trak mig endnu tættere ind til sig. Som vi sad der, nærmest smeltet sammen til en person, var der ingen tvivl. Dette var drengen, som rørte noget i mig, som ingen andre havde gjort før. Dette var drengen, som jeg for første gang i mit liv, ville gå hele vejen med, når den rigtige tid kom. Jeg kyssede ham blidt endnu engang, inden jeg rejste mig. ”Jeg går i seng, og det gør du også,” befalede jeg smilede, og kyssede ham en sidste gang, inden jeg rejste mig og gik mod mit værelse. ”Vent!” kunne jeg høre ham råbe, og jeg stoppede uden for min værelsesdør, med håndtaget allerede trykket ned. ”Shh”, hviskede han stillede, inden han kyssede mig, dybt og inderligt, og lod mig, efter et sidste blidt kys på panden, gå i seng. ”Vi ses i morgen,” mumlede jeg, og lukkede døren bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...