My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3233Visninger
AA

10. "Get to know each other!"

Angelas synsvinkel:
Som vi stod der, alene, i et rum, med en uløst dør, og med Perrie i det selv samme hus, kyssede han mig. Hvor var jeg en forfærdelig lillesøster. Hun havde inviteret mig herover, med de bedste hensigter, og nu står jeg her, med hende inden for en radius af max ti meter, og kysser med hendes kæreste. Hvad ville der ikke ske, hvis hun skulle gå hen og opdage det? Jeg skubbede ham væk, og rettede blikket mod en fugtplet i gulvet, som var kommet da jeg i nat havde været oppe og hente vand. ”Zayn, det…” Jeg satte mig med et bump på sengen, lod mig falde tilbage, og kiggede nu op i loftet. ”Det er forkert det her” fortsatte jeg. ”Du kommer sammen med min storesøster, du er en kendt popstjerne, og hvad vil der ikke ske med bandet, hvis det her kommer ud?” Jeg kiggede på ham, med et bekymret smil. ”Og hvad med Perrie? Hvad hvis hun finder ud af det?” Jeg satte mig op, trak benene op under mig, så jeg nu sad i skrædderstilling på sengen. Zayn satte sig overfor, og kiggede på mig, før han forsigtigt tog min hånd. ”Jeg ved det godt,” sagde han. ”Jeg finder ud af noget!” Jeg kunne mærke at han var urolig, og det ville være en løgn at fortælle, at jeg ikke også var det. ”Du er nødt til at gå,” jeg kunne mærke han var såret, men jeg var nødt til at være alene. ”Ange,” begyndte han, men jeg afbrød ham. Jeg rejste mig, og gik ud i køkkenet, hvor Perrie stadigvæk var, i gang med at lave aftensmad. ”Godnat søs,” sagde jeg, og krammede hende. ”Godnat Angela,” svarede hun. ”Er Zayn gået i seng?” Jeg fyldte et glas med vand fra køleskabet, og kyssede hende derefter på kinden, inden jeg begyndte at gå mod værelset igen.  ”Det tror jeg, ja. Vi ses i morgen,” nærmest råbte jeg, fra den anden ende af gangen, inden jeg lukkede døren, glad for at se, at Zayn havde forladt rummet.  

Jeg vågnede næste morgen, da en solstråle ramte mig på panden. Jeg måtte have glemt at trække gardinet for, da jeg gik i seng i går. Da jeg vendte mig i sengen, så jeg hvordan der på min hovedpude var efterladt små sorte streger, og da jeg vendte den, var den stadig lettere våd på undersiden. Ikke nok med at jeg i går måtte have glemt at tage min make-up af, jeg måtte have grædt den af i søvne. Jeg rejste mig op, og satte mig foran det lille spejl der stod i højre side af det flotte, hvidmalede skrivebord. Mit uglede hår vidnede om en søvnløs nat, og make-uppen, som nu lå i det meste af mit hoved, gav mig ret i mine anelser. Normalt ville jeg have taget min lille makeup taske, og gået ud på badeværelset for at redde mig ud af dette mareridt jeg lige nu lignede, men jeg valgte i dag at blive siddende her, i stilheden, uden at møde nogle mennesker. Kendte eller ukendte ansigter. Jeg redte stille mit hår, og fik det til at falde på plads, og smøg sig nu som en brun manke omkring mit ansigt. Jeg smilede til spejlbilledet, inden jeg fandt min make-upfjerner frem, og fjernede den aflagte mascara. Da det var væk, fik jeg endelig lagt en ny omgang makeup, bestående af mascara, et let lag pudder, og en naturlig øjenskygge, og rejste mig fra skrivebordet, for at finde noget tøj i garderobeskabet. Mine yndlingsbukser, et par lyseblå cowboybukser, en stram sort top, og en let, hvid top uden over, som stumpede let. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, inden jeg gik ud fra værelset.
I dag var det okay, jeg havde brug for at vide at vide, at om noget så jeg da i det mindste anstændig ud. I køkkenet havde jeg regnet med at møde Perrie, som altid stod tidlig op. På grund af lyset som havde vækket mig, regnede jeg ikke med, at klokken ville være mere end otte, men uret i køkkenet viste kvart over ti. Derfor undrede det mig også, at Perrie ikke var til at se nogle steder. Jeg gik hen for at åbne køleskabet, og fandt en seddel hængende på køleskabet, en lyserød post-it, med Perrie’s altid pæne håndskrift på:
Hej Ange,
Har endnu en gang været nødt til at tage i studiet, jeg er så ked af det! Jeg håber, at du og Zayn får en hyggelig dag. Har vedlagt et eller andet skrammel jeg fandt på nettet, som kan hjælpe jer til at lære hinanden bedre at kende. Taberen giver middag? Haha! Sms mig tid og sted, jeg spiser med. LOL, Lots of love, Perrie.

Jeg smilede for mig selv, mens jeg kiggede på de to stykker papir som Perrie havde hængt ved siden af noten, ved hjælp af en lyserød hjerte-magnet. Jeg gjorde klar til at lave brunch, inden jeg gik ind for at vække Zayn. For Perrie’s skyld, måtte vi hellere lære at omgås. Eller, jeg måtte lære at omgås med ham. Følelser eller ej.

Jeg bankede stille på døren, i håb om at han allerede var vågen. Da der ingen reaktion var, åbnede jeg forsigtigt døren. Som han lå der, smilende, og sov, kunne jeg næsten ikke nænne at vække ham. Jeg satte mig på sengekanten, og strøg ham forsigtigt over håret. ”Godmorgen sovetryne,” sagde jeg, idet han vendte sig væk fra mig. ”Jeg sover, Perrie!” mumlede han, og trak dynen op over hovedet. ”Perrie,” smågrinede jeg. ”Så har jeg også hørt den med.” Han vendte sig om, og kiggede på mig. ”Ange, jeg ..” Mere sagde han ikke, før han satte sig op i sengen, og smilede til mig. ”Der er brunch om ti minutter,” sagde jeg, og rejste mig fra sengen. ”Men tag lige lidt mere tøj på inden, ikke?” Jeg smågrinede af ham, da jeg forlod rummet.

Jeg havde lige sat de sidste pandekager på bordet, som nu bestod af scrambled eggs, bacon, coctailpølser, pandekager og boller, da Zayn kom ind i køkkenet. ”Mhm, her dufter dejligt,” sagde han smilende. ”Men hvorfor?” Jeg forklarede ham om Perrie’s lille mission med, at skulle lære hinanden bedre at kende, og da jeg vidste hvor lang tid han var om at stå op, kunne jeg ligeså godt lave ordentlig mad. Jeg smilede, og smed de to ark papir på bordet. ”Et til os hver,” sagde jeg. ”Udfyld det mens du spiser.” Han så noget forvirret ud, men kvitterede til sidst med et smil, der viste at han var klar til at tage udfordringen op. ”Færrest rigtig svar, giver middag?” Han smågrinede, og samlede den røde kuglepind op fra bordet. Jeg nikkede, og tog en bid af min pandekage, inden jeg læste arket igennem. Det gik i alt sin enkelthed ud på, at svare rigtigt på ti spørgsmål om den anden. Hvor svært kunne det være? Jeg vendte ryggen til ham, da jeg skimmede spørgsmål 8: Hvilken øjenfarve har din udfordrer? Brune, tjek. Jeg smilede, inden jeg udfyldte resten af spørgsmålene.

Spørgsmål 1: Hvad er din udfordrers fulde navn? - Zayn Javadd Malik

Spørgsmål 2: Hvilken størrelse bruger din udfordrer i sko? -

Spørgsmål 3: Din udfordreres livret? - Kylling

Spørgsmål 4: Hvilken farve er din udfordrers yndlings? - Blå

Spørgsmål 5: Hvilket dyr kan din udfordrer bedst lide? - Løve

Spørgsmål 6: Din udfordrers fødselsdato? - 12. Januar

Spørgsmål 7: Hvilke søskende har din udfordrer? - 3 søstre

Spørgsmål 8: Hvilken øjenfarve har din udfordrer? - Brun

Spørgsmål 9: Hvilket band/sanger kan din udfordrer bedst lide? - NSYNC

Spørgsmål 10: Din udfordrers yndlingsbog? - Harry Potter

Jeg smilede for mig selv, nu skyldte han i hvert fald middag. Der var ingen chance for, at han kunne vide disse ting om mig. Jeg smed kuglepinden fra mig, for at indikere at jeg nu var færdig, og da han forskrækket kiggede op, smilede jeg overlegent. Jeg vendte papiret med bagsiden opad for at sikre mig, at han ikke kunne se mine svar.  Zayn kunne jo, af gode grunde ikke vide, at svarene allerede stod skrevet med blyant på mit papir, og kun skulle tegnes op med kuglepind. Tak Perrie, Tak. Endnu engang smilede jeg for mig selv. ”Er du snart færdig?” Jeg kiggede på ham da han nikkede, og vi blev hurtigt enige om at spise færdige, inden vi tjekkede vores svar. Han var sulten, og det samme var jeg, og fadene var næsten tomme da han endelig lænede sig tilbage, klappede sig let på maven og sagde tak for mad.
Jeg smilede, og spurgte om vi skulle få det afgjort? Han var selvsikker, indtil han havde rettet mine svar. 10/10. Jeg grinede, og i stedet for at række mig papirerne, som jeg havde gjort, valgte han at læse svarene op.
”Spørgsmål 1,” begyndte han. ”Angela Edwards.” Jeg nikkede som tegn på at han havde ret. ”2: 37, 3: Thailandsk Wok, 4: Lyserød, 5: Hund, 6: 15. Juli - som også er den dag du ankom.” Jeg smilede til ham, nikkede, og frygtede at han havde alle rigtige. Hvordan kunne han vide alt det her? Han fortsatte. ”7: 1 - Perrie, 8: Blå, 9: The Beatles og sidst men ikke mindst, 10: Harry Potter.” Jeg smilede til ham, men mest af alt smilede jeg for mig selv. ”Hvor er du god,” jeg kiggede på ham, og snuppede et stykke bacon som lå på fadet. ”Men den sidste er ikke rigtig. ’A Walk To Remember’, må være det rigtige svar.” Han kiggede lettere skuffet på mig, men i hans blik lå alligevel en glæde.

”Så må jeg jo give middag,” sagde han. ”Perrie, inklusiv - ikke?” Jeg smilede, og forsikrede ham om, at hun havde lovet at være der. Han rejste sig for at ringe og bestille bord, mens jeg ryddede af bordet. ”Den er klaret,” smilede han, og hjalp med at bære de sidste ting ud til vasken. Jeg satte mig på køkkenbordet, og kiggede på ham. Han stod forholdsvis tæt på. ”Undskyld,” mumlede jeg. ”Det er bare så forkert.” Jeg tog hans hånd, og lænede mig mod ham. ”Alligevel er det bare så rigtigt,” fortsætte jeg, inden han gik helt frem til bordet, lagde hans hånd om min nakke og kiggede mig dybt i øjnene. ”Så forkert, men dog så rigtigt” mumlede han, i øjeblikket inden vores læber igen smeltede sammen. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne modstå, og sige nej til disse læber?

______________________________________________________________________

Så kom kapitel 9 også op, på trods af en dags forsinkelse. Lad mig vide hvad I synes om det? Hvad tror I der kommer til at ske i de kommende kapitler? :-) Husk også at smide et like, og favoritiser, hvis i kan lide den. //MetteDenmark ♥
Og mette elsker laura, tihihi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...