My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3377Visninger
AA

9. First Secret Meeting

Zayns synsvinkel:
Jeg var overrasket over hendes handling. Over det var hende der trak mig ind til et kys. Men så er jeg sikker på hun ikke tror jeg er helt sindssyg, efter alt det jeg har sagt til hende, når jeg jo ligesom er kærester med hendes søster. Noget siger mig hun er ligeglad med det. Og en lille del af mig tror heller ikke hun nu vil sige dét til hende, altså alt det jeg har sagt til hende, når det jo ligesom var hende der smeltede vores læber sammen. Det betyder vel at jeg ikke behøver med ud på noget alla. shoppetur igen og jeg sagtens kan lade dem være. Hvis hun så vælger at fortælle hende det, hvilket jeg ikke tror, så kan jeg sagtens forsvare mig. 
Men det varrede ikke i lang tid, da en hoveddør blev smækket ude i gangen, hvilket betød at Perrie var kommet hjem. Og vi var hurtige til at trække os fra hinanden og lade som ingenting. I det korte sekund jeg så i hendes øjne efter kysset så jeg intet glimt af fortrydelse, hvilket lettede mig en del. Det ville være et helvede for mig, hvis hun fortrød det, for nogle fantastiske mavefornemmelser sprang inde i mig hvilket kun kunne tegnes til noget godt. Ihvertfald havde jeg aldrig oplevet det før. Det var som om jeg var i den 7. himmel da hendes læber kort lå på mine, og det var som om jeg i nogle sekundter følte mig lykkelig. Men det er sikkert bare noget pjat. 
Noget jeg er helt sikker på er at jeg er et forfærdeligt menneske. Efter kysset med Angela, kom Perrie ind og før jeg havde set mig om, var mine læber også smeltet sammen med hendes. Og nogle korte sekundter efter havde jeg lige stået og kysset med hendes søster
Mine øjne var ikke lukkede i kysset med Perrie, så ud af øjenkrogen kunne jeg sagtens se Angelas skævende blik på os. Og hun var gået i seng med det samme efter; uden et godnat eller noget, bare gået i seng, lukket og låst døren. Det kom en del bag på Perrie. For hun stod længe og bankede på døren indtil værelset, men hun lukkede aldrig op. På et tidspunkt spurgte hun også mig, om det var sket noget alvorligt eller om der var noget galt - jeg svarede bare at jeg ikke vidste det. 
Jeg kan ikke klare tanken om jeg måske havde sårret hende, fordi det fortjener hun ikke. Men sammentiedig fortjener Perrie heller ikke at blive behandlet på den måde. For jeg kan godt selv mærke jeg skubber hende en smule til siden og ligger min opmærksomhed hen på Angela. Jeg kysser ikke så meget med hende mere, som jeg plejede. Jeg snakkede ikke så meget med hende som jeg plejede. Men en af grundene var nok, at hun heller ikke var særlig meget hjemme. 
Ferien er næsten lige startet, og jeg havde jo troet vi skulle være sammen næsten hver evig eneste dag, men endnu engang tilbringer hun sin dag i studiet med de andre piger. Hun tog afsted klokken seks i morges, klokken er halv ti nu og en besked var for nogle minutter siden tikket ind, at hun først kom sent hjem. 
Jeg sad inde i sengen i mig og Perries soveværelse. Hun vækkede mig der om morgenen for at fortælle mig at hun tog afsted, og jeg har ikke sovet siden. Faktisk havde jeg ikke sovet så forfærdeligt meget i nat. Jeg lå og tænke på hendes søster nemlig. Og det føles så forkert at ligge og tænke på en anden pige, når man ligger i ske med sin kæreste. Og det gør det ikke ligefrem bedre, at man ligger og tænker på hendes søster
En ramlen ude fra køkkenet gav et sæt i mig og vækkede mig fra min trance. Hurtigt fik jeg sparket dynen af og rejst mig op. Uden at tænke mere over der styrtede jeg direkte ud i køkkenet, hvor Angela stod og var ved at smøre mad. "Hey," sagde jeg, hvilket gav et sæt i hende, så hun sprang tilbage og tabte kniven hun stod med. Hun lagde hånden på hjertet og kiggede hen på mig, "He..." hendes øjne voksede sig en del og kørte ned ad min krop. Først der gik det op for mig, at jeg kun havde boxers på. "Uhm.. Hej," sagde hun så lidt efter og kiggede ned på sin mad igen. "Hvor er Perrie?" spurgte hun så. 
"I studiet sammen med de andre piger, fra hendes band," sagde jeg og begyndte at gå hen mod hende. Hun kiggede kort over på mig og greb hurtigt den bolle hun lige havde smurt med et klat smør. "Okay," sagde hun kort og nærmest farrede ind i stuen. Jeg kiggede forvirret efter hende men endte så bare med at trække på skulderne og begynde at lave noget morgenmad.

 


 

Det undrede mig lidt hvorfor hun har været så fraværrende idag. Altså hun har kun sat inde foran fjernsynet og zappet hele dagen, men hun har været ude i køkkenet og hentet mad milioner af gange. Hvergang jeg prøvede at starte en samtale med hende, endte den hurtigt og hvis jeg satte mig ned ved siden af hende smuttede hun hurtigt ud i køkkenet for at 'lave noget mere mad'.
Jeg ved ikke rigtigt hvad der er med hende, men hvis det forsætter sådan, bliver jeg altså nød til at snakke med hende. Men lige nu sad vi begge inde i stuen og så fjernsyn. Faktisk så vi en eller anden film hun havde sat på, men hvilken en vidste jeg ikke. Faktisk fulgte jeg overhovedet ikke med i den, kiggede faktisk bare over på hende næsten hele tiden. Hun så ikke ud til at bemærke det på nogen måde. Jeg var så tæt på at spørge hvad der var galt, indtil der lød nogle højlydte lyde af stilletter gå igennem huset, hvilket kun kunne være Perrie, som var hjemme igen. "Jeg fik lov til at gå tidligere, fordi jeg havde sunget alle mine soloer," sagde hun da hun trådte ind i stuen. Intet hej eller noget. 
"Dejligt," svarede Angela og smillede for første gang idag. Mit blik landede på hende, men som altid undgik hun mit blik, selvom jeg sådan prøvede at fange hendes. "Og jeg forventer ikke jeg skal afsted i morgen," sagde hun igen og smed sig udmattet ned i sofaen ved siden af Angela. "Har I spist?" spurgte Perrie og kiggede undrede hen på mig som hurtigt nikkede. "Perrie, klokken er snart halv elleve, selvfølgelig har vi spist!" grinede hun, hvilket sendte forkerte signaler rundt i min krop. "Det kunne da godt være i ikke havde det." 
Angela grinede endnu engang. Vi havde spist ja, det blev bare tag selv mad fra køleskabet. Og wow, var klokken allerede halv elleve? Dagen går godt nok hurtigt når man bare glor fjernsyn en hel dag. "Jeg går også i seng nu," sagde Angela og rejste sig op fra sofaen. "Allerede?" brokkede Perrie sig og rakte hendes hånd hen til hende. Hun grinede lidt, "du kan bare komme lidt tidligere hjem," sagde hun kort og klemmede hendes hånd, før hun forsvandt ned langs gangen. Jeg kiggede kort efter hende, før jeg kiggede hen på Perrie igen og tvang et smil frem. Der var en stilhed over os i nogle sekundter, som normalt ikke plejede at være der, før Perrie startede en samtale op, "hvad har i lavet idag?" 
"Ikke så meget," sagde jeg og trak på skulderne. Hun nikkede langsomt, før hun rejste sig op fra sofaen. Uden at sige noget gik hun ud i køkkenet og lod mig være alene. Jeg tøvede kort før jeg målbevist rejste mig fra sofaen og sneg mig så lydløst ud i gangen som muligt. Jeg gik hen til døren til hendes værelse og trak langsomt ned i håndtaget. Jeg åbnede døren helt og kiggede rundt i rummet. Angela stod henne ved komoden med ryggen til og havde ikke set mig. Jeg bed mig en smule i læben, før jeg lukkede døren efter mig og langsomt gik hen til. Da jeg lagde mine hænder omkring hendes talje, præcis som igår, udbrød hun et lille gisp og vendte sig forskrækket om. Jeg tyssede og så alvorligt på hende. "Er der noget i vejen, Ang?" spurgte jeg lavt. Hun bed sig usikkert i læben og slog blikket ned i gulvet - hvilket også mindede mig om igår. "Nej," svarede hun kort før hun kiggede op på mig igen. Vores øjne mødes hurtigt og borrede sig sammen. Efter noget tid rykkede jeg langsomt mit hoved tættere på hendes, og hun kunne vidst nok fornemme hvad der ville ske nu. Selvom Perrie også var i huset og der var en stor chance for hun kunne komme brasende ind pludselig, kunne jeg bare ikke lade være. Det er så forkert, men alligevel føles det så rigtigt. 


Husk og like, hvis i synes den fortjener det. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...