My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3234Visninger
AA

6. Convincing myself - or at least trying to

Angela's synsvinkel

Jeg dumpede ned i sengen, og kiggede hurtigt på Zayn. Aldrig nogensinde havde jeg følt sådan før. Et smil på mine læber ved tanken om ham, en glæde i min krop ved synet af ham, og en pludselig kriblen maven da hans arm strejfede min tidligere i dag. Nu sad jeg her, i samme rum som ham, alene, med kun et problem; Zayn datede min søster. Jeg kiggede på ham, og smilede. ”Tak for alt det her” mumlede jeg. På trods af vores forholdsvis lange samtale tidligere i dag, var det alligevel ret akavet at sidde her med ham. Alene. ”Det var så lidt” han kiggede på mig. ”Perrie har glædet sig meget til at du skulle komme!” Jeg forsikrede ham om, at jeg også havde glædet mig. Han satte sig ved siden af mig. Fortalte om forberedelserne, om Niall med glasur i hele ansigtet, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Gik han virkelig med til alt det her, uden at kende mig? Jeg smilede, og nåede kun at sige tak endnu engang, i det Perrie gik ind af døren. ”Sidder du her? Burde du ikke være ude ved de andre. De er kommet for din skyld søde!” sagde hun lettere bebrejdende. Jeg forsikrede hende om at jeg var super glad for det hun havde stablet på benene, men at jeg var noget så træt. Klokken var efterhånden også ved at nærme sig midnat. Hun kiggede på mig, og strøg en tot hår væk fra min pande. ”Så smut i seng. Folk bryder nok snart op alligevel.” Jeg smilede, glad for at hun forstod, men gik alligevel med hende ind i stuen for at sige godnat, og sige tak for det hele.

Jeg gik ud på badeværelset for at tage et bad. Med vandet løbende ned af min krop, fik tankerne, og frustrationerne frit løb. Hvad var det egentlig jeg havde gang i? Jeg var i gang med at udvikle følelser for min søsters kæreste, som hun var så stolt af og som jeg vidste at hun elskede. Det kunne jeg jo ikke. Det mente jeg jo ikke. Det hele var bare nyt og spændende, og jeg var bestemt ikke forelsket i ham. Det var hvad jeg overbeviste mig selv om, og med et håndklæde om kroppen, og vådt uglet hår bankede det på døren. ”Ååårh, så luk dog op!” hørte jeg en af drengene sige. Niall tror jeg han hed. Ham med den søde irske accent. Jeg holdt håndklædet fast, og åbnede døren. ”Hvad skulle det være?” grinede jeg, og hans ansigtsudtryk var det hele værd. Jeg tilbød at rykke ud i gangen så han kunne komme til, men det var åbenbart ikke vigtigt alligevel. Han fik i hvert fald travlt med at komme med. Smågrinende gik jeg tilbage ind på badeværelset. Jeg trak i rent undertøj, matchende for en gangs skyld, for jeg vidste at Perrie ville få et mindre flip ellers. Jeg tørrede mit lange, brune, let krøllede hår, og samlede det i en fletning i den ene side. Så var jeg i hvert fald sikker på at vågne med krøller i morgen! Jeg smilede for mig selv, da jeg tørrede gulvet en sidste gang, og smed håndklædet på plads. Med en morgenkåbe omkring mig fandt jeg Perrie i køkkenet. ”Tusind tak for alt det her” smilede jeg træt, men hun svarede ikke, og Harry kom ud kort efter, inden jeg nåede at blive rigtig bekymret. ”Hun har vist fået ret meget vin” grinede han. ”En blanding af det, nervøsitet og for lidt mad går aldrig godt. Jeg smider hende i seng!” Jeg takkede ham, idet han tog hende under armen, og førte hende ind i det store soveværelse, hvor jeg så ham hjælpe hende i nattøjet. Hvor var jeg glad for, at hun havde venner som dem.

Jeg åbnede døren ind til væggen, og gik direkte hen og åbnede skabet, hvor Perrie så fint havde anrettet mit tøj. Jeg tog en sort, basic kjole, en baby lyserød blazer ud af skabet, og lagde det pænt på det hvid-malede skrivebord. Dette var nok et af mine bedste outfits, mest elskede i hvert fald, eftersom jeg havde fået blazeren af Perrie, og med udsigten til en shoppetur morgenen efter, var dette helt essentielt. Jeg stillede mig foran spejlet, og smilede. Mens jeg lod den sorte morgenkåbe glide ned over mine skuldre, drejede jeg mig lidt til højre, og nåede kun i sidste øjeblik at hive morgenkåben på igen. Jeg vendte mig forskrækket om, og kiggede på Zayn, som stadig sad i samme position på sengen som han gjorde da jeg gik. Inden jeg nåede at sige noget rejste han sig og tyssede på mig, med en let hånd på mi skulder. ”Jeg kan ikke få tankerne fra dig Angela. Jeg ved ikke hvad det er. Jeg ved det virkelig ikke.” Jeg nåede ikke at fange hans blik før han slog det ned i gulvet, og fjernede hånden fra min skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...