My Sisters Boyfriend ♥ {1D} (feriepause)

Kærligheden mellem de to berømtheder Zayn Malik og Perrie Edwards blomstrer som aldrig før. Eller det er ihvertfald hvad billederne ud af ser til. Da Perrie inviterer hendes lillesøster Angela til London, vender alt dog på et bræt. For hvad sker der, når Angela blander sig, og indleder en hemmelig affære med Zayn bag Perrie’s ryg? Finder Perrie ud af det? Kan Zayn blive ved med at leve med skyldfølelsen, og vigtigst af alt: Hvem ender han med at vælge?

Da både Laura og jeg er på ferie, er MSB på pause, og der bliver først opdateret når vi kommer hjem igen - håber I stadig følger med ♥,

50Likes
41Kommentarer
3380Visninger
AA

5. Confusing feelings

Zayns synsvinkel:
"Zayn, hjælp mig lige med kagen," sagde Harry og vriftede med sin hånd, som tegn på jeg skulle komme hen til ham. "Men jeg har lovet Perr-" prøvede jeg, men blev hurtigt afbrudt. "Vi skal have den kage ind på bordet nu Zayn!" sagde han hårdt og lød nærmest helt stresset. Jeg løftede begge min øjnebryn og skulle til at gå hen til ham, da Niall kom gående ud i køkkenet. "Hvornår er den kage færdig?" brokkede han sig, "jeg er sulten!"
"Niall! Perfekt!" sagde jeg hurtigt og gik hen til ham, "du skal lige hjælpe Harry med kagen." Niall kiggede på mig med nærmest skræmte øjne, "Zayn, jeg har sagt; jeg hjælper ikke med mad, jeg spiser det kun." "Så får du intet kage, hvis du ikke hjælper," truede jeg ham, og som jeg tænkte var han lynhurtigt henne ved Harry. "Okay, hvis du hold.." deres stemmer faldt længere og længere væk, da jeg gik ud mod stuen. Jeg havde hørt Angela en smule, da Perrie viste hende ind i vores gæsteværelse, som hun faktisk også havde lavet helt om for hendes skyld. Hun har endda malet væggene kridhvide istedet for en lysegrønne farve. Jeg stillede mig hen i døren fra køkkenet til stuen, mens mit blik flakkede over enhver person i rummet. Perrie og Angela var vidst ikke kommet endnu. Men nu vidste jeg heller ikke hvordan Angela så ud, men jeg kunne forstille mig at hun nok ville have Perrie ved hendes side. Jeg skulle lige til at gå ud i køkkenet igen, da alle menneskerne pludselig begyndte at snakke ret højlydt. Mit blik gled over døren til gangen, og der stod hun. Angela. Hun lignede ikke Perrie på nogenmåde. Men hun var ikke grim tværtimod. Hendes lange brune hår var samlet i en høj hestehale, hun havde en enkel hvid lang sommerkjole på med blonder. Og der tog jeg mig selv i at bide i læben. 
Da hun havde blevet ønsket tillykke af alle gæsterne herinde og ønsket velkommen, vinkede Perrie mig hen til dem. Jeg kunne føle Angelas blik på mig, hvilket fik mig til at bide hårdere i læben. Jeg tog en dyb indånding før jeg begyndte at gå hen til dem. Mit blik gled hurtigt op på Angela igen og uheldigvis kiggede hun også på mig. Vores øjne smeltede kort sammen, hvilket gav et sus i maven. Jeg kiggede hurtigt over mod Perrie som kiggede på os med et lidt mærkeligt blik. "Nå men.. Angela," sagde hun og kiggede på Angela som hurtigt fik knækket vores øjenkontakt, endnu engang, ved at kigge hen på Perrie, "det her er Zayn. Min kæreste." Jeg ved ikke hvorfor hun præcis skulle nævne det ord højere, men det gjorde hun altså. "Uhm.. Jeg er Angela." sagde hun og rakte sin hånd frem. Jeg tog hurtigt imod den og sendte hende et svagt smil. "Jeg er Zayn," præsenterede jeg mig og slap hurtigt hendes hånd, da kuldegysningerne pludselig valgte at rejse sig.
"Nå Ang," sagde Perrie og lagde en hånd på hendes skulder. "Jeg formoder du stadig godt kan lide kage?" Angela løftede øjenbrynet en smule, mens hun kiggede dumt på hende. "Perrie, jeg har ikke forandret mig siden sidst. Jeg elsker stadig kage." 
"Perfekt så!" sagde hun og fjernede sin hånd fra hendes skulder, "Harry har nemlig bagt kage. Jeg kan lige se hvor den bliver af," og med et var hun forsvundet ud i køkkenet. 
Mit blik faldt ned på gulvet mens jeg stod og trippede med mine fødder. Det var som om bare at være i nærheden af Angela fik min mave til at reagere helt anderledes. Måske kan jeg ikke tåle hendes parfume? For jeg har da godt nok aldrig prøvet at føle sådan som nu. 
"Nå.." begyndte jeg så, "18 år hva?" den store tvang til at starte en samtale med hende var umulig at lægge til siden. Jeg ville godt snakke med hende, lære hende bedre at kende. "Det var godt nok på tide," grinede hun en smule, hvilket fik min mave til at reagere voldsommer. "18 er også en dejlig alder," sagde jeg og nikkede mig enig. Hun bed sig en smule i læben og nikkede også. Jeg måtte tage en dyb indånding for at ikke gå amork. 
"Undskyld jeg spørgere. Det er måske et ret mærkeligt spørgsmål." sagde jeg, mens vores øjne langsomt borrede sig ind i hinanden, "men hvad er det for en parfume du bruger?" 
Hun grinede en sød latter, hvilket klingrede fantastisk i mine øre, "jeg bruger ikke parfume." 

 


 

Efter en lang snak om alt muligt sammen med Angela, blev hun trukket til side af hendes mor, som Perrie faktisk også havde inviteret. Hun skulle vidst lige ønske hende tillykke og alt sådan noget, og det forstod jeg jo også godt. Det havde de jo lov til. 
Jeg skulle lige til at gå ud i køkkenet til Perrie, Harry og forhåbentlig stadig Niall, men en reven i mit ene bukseben forbød mig det. "Louis, hvad har du gang i?" grinede jeg, da jeg kiggede ned og så øjne på Louis som sad nede på jorden. "Jeg skal lige snakke med dig," sagde han helt alvorligt og rejste sig op. Begge mine øjnebryn blev hurtigt løftet af overraskelse. Sidst jeg snakkede alvorligt med Louis var engang da mig og Perrie havde haft et skænderi og var en smule uvenner. Men det gik over og det er glemt nu. Heldigvis. 
Han trak mig ind i gæsteværelset, som man faktisk nu kunne navngive for Angelas værelse. Hun skulle efterhånden opholde sig her i mange uger. "Hvad er der med dig og Angela?" spurgte han ligeud, hvilket fik mig til at kigge dumt på ham. "Hvad?" 
"Hendes øjne lyste mere op da hun så dig, end da hun kom ind i stuen og fik overraskelsen." sagde han, "og jeg så altså godt jeres lille øjenkontakt - det var vildt den måde i kiggede på hinanden på." 
"Der er intet Louis," forsikrede jeg, "hun er vel bare flink. Og smuk ja, men det er også klart når hun er i familie med Perrie." 
"Godt reddet Romeo." sagde han og klappede mig på skulderen. "Men jeg mener det Louis, der er virkelig int.." mit blik gled hurtigt over mod døren, hvor Angela pludselig stod i den og kiggede på os. "Uhm.. Undskyld," sagde hun genert og kiggede ned i jorden. "Det er okay," sagde jeg hurtigt og sendte hende et svagt smil, hvilket resulterede i jeg fik et streng blik fra Louis. "LOUIS!" lød det pludselig  højt indefra stuen. "JEG KOMMER!" råbte han tilbage, hvilket gav et sæt i mig, da han stod lige ved siden af mig. Han undskylde en smule før han forsvandt ud af rummet og lod mig og Angela være alene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...