Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5562Visninger
AA

22. The End - Zoey Fischer

Louis' synsvinkel:
Regnen øsede ned fra den sorte himmel, som var ligeså stort som mit hjerte. De seneste par måneder har været et stort rod og jeg ved egentlig ikke hvordan jeg skal beskrive hvordan jeg virkelig har det. En del af mig skriger at jeg bare skal komme videre med Zoey, fordi hende og Harry har et godt øje til hinanden - og han er jo min bedsteven, og jeg burde støtte ham. 
Men alligevel. Han er jo også min bedsteven, så hvorfor er det ikke ham der støtter mig? Hvorfor er det ikke ham der bukker under? 
Men alligevel ville der jo ikke være en grund til at Harry skulle bukke under, hvis det er ham at Zoey virkelig kan lide, så er der ikke noget at gøre ved det. 
Selvom jeg alligevel stadig kan lide hende, for det kan jeg. Hun er noget af det smukkeste jeg nogensinde har det, og det indrømmer jeg gerne. Første dag jeg mødte hende, at hun reagerede helt anderledes end en normal pige ville havde gjort, fordi vi var ih og åh så fantastiske to drenge fra One Direction. Hurtigt fik jeg øje på den sorte velbekendte bil, som holdt lige ude foran mig og Nialls lejlighed, bedre kendt som Harrys bil. Jeg stod lidt og gloede på den i nogle minutter, før jeg tog mig sammen til at gå lidt længere ned af gaden, hvor min hvide bil holdte. Ja, der var ikke plads da jeg kom for nogle par dage siden, så jeg blev nød til at holde sådan lidt langt væk. Jeg kunne mærke hvordan regnen allerede gjorde mit tøj vådt, men jeg kunne egentlig ikke være mere ligeglad - jeg skulle bare hjem til Zoey. Og snakke med hende, om det hele. 

Køreturen derop føles som en evighed, men alligevel synes jeg også den på en eller anden underlig måde gik sindssyg hurtigt. Men lige nu holdte jeg foran hendes lejlighed. Jeg bed mig en smule i læben og overvejede om det overhovedet var en god idé at gå derind. Måske ville hun ikke se mig? Måske havde Harry sat mig i dårligt lys, at hun slet ikke ville se noget til mig igen? Jeg ved det ikke, men jeg finder da hurtigt ud af det.
Jeg åbnede bildøren og sprang hurtigt ud fra det fugtige bilsæde, som var blevet en anelse vådt, fordi jeg var blevet sindssyg våd at gå ned til min bil. Men sædets læder sugede på en eller anden måde vandet til sig, så sædet egentlig bare endte med at være enorm fugtig - men det skal jeg ikke koncertere mig om nu. Jeg gik op til lejlighedens indgang og spottede hurtigt at man ikke skulle ringe på, på nogen måde så derfor smuttede jeg hurtigt ind i bygningen, så jeg ikke skulle stå derude i regnen mere. 
Varmen omslugte mig hurtigt da jeg trådte ind i den enorme bygning. Jeg droppede at studere området, som jeg egentlig elsker når jeg er nye steder, men istedet bare smuttede hen til elevatoren og trykkede på første etage, selvom jeg ikke anede om det var den etage hun boede på.
Jeg havde kigget på alle dørene i første etage, og ikke en eneste stod der hendes navn på. Og derfor var jeg på vej op til anden etage hvor jeg håbede hun så ville bo på. Mit kolde tøj klistrede sig til min krop og jeg frøs som en sindssyg, nok fordi mit tøj er vådt, u know, men også at jeg kun var taget afsted i tshirt og halv bukser  og det er altså ikke fordi at det er særlig varmt udenfor når det regner. Og jeg glemte at tænde for varmen i bilen, men mine tanker havde slugt mig, så jeg havde slet ikke tænkt på det. 
Elevatoren sagde blink og dørene åbnede sig, hvilket betød at jeg var oppe på anden etage, altså med mindre jeg var gået forkert - men det var jeg helt sikkert ikke, da der på væggen hang et skilt hvor der stod '2. etage.'  
Jeg sukkede før jeg begyndte at skimme enhver dør for at se om Zoeys navn stod der. Og det gjorde den også tilsidst. Jeg åndede lettet ud, da jeg læste på døren hvor hendes navn stod. Dog var hun ikke den eneste. Zoey Ficsher, Eleanor Calder & Allson Ficsher
Jeg rynkede næsen en smule. Eleanor? Jeg smagte på navnet, som på en eller anden måde lå perfekt i min mund. Det føles helt naturligt at sige på en eller anden måde.
Jeg rystede tankerne af mig og læste så skiltet på døren endnu engang. Men der stod stadig det samme. 
Jeg var sikker på det var Zoey. Altså den Zoey jeg skulle have sat i. Og Allson var hendes hund, det vidste jeg også. Så måtte Eleanor vel bare hendes kat - det havde hun godt nok ikke fortalt mig at hun havde. Jeg trak på skulderne og trykkede på dørklokken, som jeg kunne høre igennem døren
Ding, ding, dingidingi-dong.
"Jeg åbner!" skreg en bag døren, som lidt efter blev åbnet. Mine læber adskilte sig en smule, mens jeg kunne mærke nervøsiteten stige. "Hej?" sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå. "Uhm.. J-Jeg.." stammede jeg og kiggede bag hende, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at kigge i de fortryllende brune øjne. Hun smilede svagt til mig, "du er Louis ikke?" 
Måden hun sagde mit navn på fik et sus gik at gå igennem min mave og jeg kunne mærke mine håndflader blive fugtige. "J-Jo." 
"Du skal sikkert bruge Zoey.. ZO-" 
"Faktisk.. Jeg.." Jeg kløede mig akavet i nakken. "Ja?" spurgte hun med sød stemme og kiggede nysggerigt på mig med et sødt smil, som nærmest fik mig til at smelte. 
Hendes øjne fangede mit blik og borrede sig ind, og det var som om alt omkring mig forsvandt eller blev sløret. Der var kun, hendes øjne. 
"Hvem er de... Louis?" hørte jeg en summen, men jeg kunne ikke få mig selv til at svare. Hendes øjne havde slugt mig og jeg var bange for jeg ville falde sammen, fordi mine knæ føles virkelig som gelé. 
"Oh.. nu forstår jeg." stemmen i baggrunden hørtes igen, og jeg vidste ikke om det var en person der talte, eller det bare var mig der var blevet skizofren, men det kunne også være forfærdelig ligemeget. "Jeg vil lade jer to være alene." Jeg kunne mærke en klappen på min ene skulder, som fik mig vågnet op. Jeg kiggede efter Zoey, som var hende som var begyndt at gå ned mod elevatoren mens hun grinede - men pludselig følte jeg mig ligeglad med hende. 
"Du er jo helt våd," sagde pigen med det smukke brune hår, som jeg sådan havde lyst til at røre ved. "Kom ind," sagde hun og rykkede sig en smule og gjorde tegn til jeg skulle komme ind. Jeg tøvede lidt før jeg trådte ind i den varme lejlighed hvor duften af nybagt småkager fyldte mine næseborer. "Hvad hedder du?" fik jeg endelig fremstammet. Pigen smillede før hun svarede, "jeg hedder Eleanor. Og vil du med ind og have noget te af en slags?" 
Jeg nikkede stort og sendte hende et smil. 

Harrys synsvinkel: 
Jeg parkede hurtigt bilen på en handicapplads tættest på hendes lejlighed. Jeg ved godt at det var ulovligt at parkere der, men jeg kunne bare op til hende.. Og stoppe Louis. Af en eller anden grund gør det mig bare så fandes nervøs, at han vil snakke med hende. 
Jeg løb hurtigt over vejen, godt nok ud foran en bil som dyttede i hærtigt efter mig bagefter og råbte en masse bandeord til mig, men jeg forsatte bare hen mod bygningen. 
Hurtigt smuttede jeg ind i bygningen, og hen til elevatoren som jeg hastigt trykkede flere gange på knappen i håb om den ville komme hurtigere herned. "Hvorfor så travlt min dreng?" jeg kiggede til min højre side hvor der pludselig stod en gammel dame. Jeg bed mig en smule i læben og sendte hende et lille smil, "jeg skal bare op til min kæreste o-" 
"Kæreste?" jeg kunne hurtigt genkende den velkendte stemme. Panikken skyllede ind over mig og jeg kunne mærke hvordan en underlig følelse kørte rundt i mig. "Uhmm.. Det.. det var ikke meningen jeg skulle kalde dig det Zoey.." sagde jeg hurtigt og kløede mig i nakken. Hun sendte mig et lille smil og trådte ud af elevatoren, som åbenbart var kommet herned uden jeg havde opdaget det. 
Hun gik hen til mig og stillede sig foran mig, "hvorfor i så panik min skat?" spurgte hun og svang armene omkring mig. En lettelse kørte op igennem mig og jeg lagde hurtigt mine hænder på hendes hofter. "Så det vil sige..?" 
"Ja. Du har helt ret Harry. Jeg skulle også hen til min kæreste." hun pressede smilende sine læber mod mine, og jeg var hurtig til at gengælde kysset. 
"Aw," lød det bag os fra den gamle creppy dame som stadig stod der, "der er intet dejligere end ung kærlighed." Jeg sendte hende et kort smil, før jeg endnu engang trak Zoey hen til mig og smeltede vores læber sammen. 

O.o

 

"Er du sikker på det her?" spurgte hun og bed sig usikkert i læben. Jeg sendte hende et stort forsikrende smil og klemmede hendes hånd, som jeg havde holdt om hele veje herhen. Egentlig ved jeg ikke om det er en særlig god idé det her, men Zoey havde fortalt mig om Louis og El, så hvorfor skal mig og hendes forhold være forbudt, når Louis nu er kommet videre? 
Og jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg var for at han faldt for Zoeys roomie, El som Zoey kalder hende, men det er vidst noget med at hun rigtig hedder Eleanor. 
Louis og Eleanor - det lyder også godt.
"Tror du at de vil.. bekræfte det?" spurgte hun lidt efter. Jeg trak på skulderne, "det ved jeg ikke, men det finder vi vidst snart ud af." jeg sendte hende et smil og kyssede hende kort på kinden før jeg hoppede ud af bilen og skynede mig så hurtigt om på den anden side at bilen, så jeg faktisk var ved at vælte, for at åbne døren for Zoey. "Gentelman," grinede hun før hun steg ud. Jeg fangede hurtigt hendes hånd og sammen gik vi op mod bygningen. Nogle piger lidt længere væk vinkede til os og nogle lavede nogle hjerter med hænderne som jeg bare lavede tommel-up til og grinede en smule over. 
Sådan nogle fans kunne jeg godt lide, istedet for dem som styrter hen til en og beder om et billede. Sådan nogle rolige nogle som kommer lige så stille og har noget situationsfornemmelse. "Jeg er ikke så trygt ved det her," hviskede hun til mig, da vi trådte ind i bygningen. Jeg forsikrede hende om det nok skulle gå ved at kysse hende i hårbunden selvom jeg selv var en smule nervøs over det her.  

Jeg gik ned langs den samme gang, som vi også gjorde sidste gang, igennem de samme rum, så vi tilsidst endte foran hans kontor. Egentlig vidste jeg ikke om der var en lettere vej hen til hans kontor, men alligevel så endte vi da med at komme herhen, så det var okay.
Men jeg kunne virkelig godt mærke på Zoey at hun ikke var særlig tryg ved det her, og det blev bestemt ikke bedre over alle de folk vi gik forbi stirrede på vores sammenflettede fingre. Jeg tog en dyb indånding før jeg bankede på døren til kontoret, og lidt efter blev der råbt 'kom ind' vi tøvede lidt før vi sammen rev håndtaget ned og gik ind i rummet.
"Harry.. og." udbrød han, selvom hans stemme døde en smule ud, da han så Zoey ved min side. "Hvad laver hun her?" spurgte han med en vred stemme. Zoey krøb sig en smule sammen og kiggede ned i jorden, men jeg trak hende hurtigt hen til mig og lagde armene omkring hende for at håbe hun blev en smule roligere. 
"Louis har fundet en anden," sagde jeg og gik direkte til sagen. "En anden pige, som hedder Eleanor." 
Paul løftede det ene bryn og stirrede på mig med et alvorligt blik, "og det er du sikker på?" Jeg nikkede hurtigt, men han så ikke særlig overbevist ud. "Jamen okay så." 
Et sus gik igennem min mave og jeg troede liiige, ind til han forsatte. "Jeg.. jeg må se hvad jeg kan gøre. Om det passer, om de vil acceptere det." Jeg bed mig i kinden, "jeg skriver en besked til dig senere, så snart jeg har fået svar." 
Min ene mundvige løftede sig en smule, "så det betyder..?" 
"At det ikke er mig du skal gå til, for at bestemme din fremtid. Men, jeg kan skrive en besked så snart jeg ved direkte svar." han endte os begge et lille smil, som blottede det kridhvide perfekte tandsæt. "Tak Paul." sagde jeg med et stort smil. Jeg kiggede hen på Zoey, som også kiggede op på mig. Jeg kyssese hende kort på kinden før jeg begyndte at gå med hende ud igen. Nu skulle vi bare hjem og .. vente på svar. 

O.o

Zoeys synsvinkel.

Jeg gik hånd i hånd sammen med Harry ind i lejlighed. Jeg hørte den velkendte lyd af Els grin og jeg smilte. Hun hygger sig nok med Louis. Jeg smilte til Harry og vi smed vores våde overtøj. Harry kyssede mig på munden og jeg gengældte. Vi stod lidt inden vi gik ind til de andre. "Hej igen guys" sagde jeg med en glad stemme og blev overrasket af synet foran mig. El og Louis sidder, tæt op af hinanden i sofaen, og sludrer løs. El kommer med nogle grin og Louis sidder med det største smil på læberne jeg nogensinde har set. "Zo!" udbryder El begejstret og hiver mig ned i sofaen til dem. "Louis fortæl hende det lige!" griner El og jeg kigger på hende med et løftet øjenbryn. "Det er faktisk en joke jeg lærte af.. Af Harry en gang" siger Louis og kigger over på Harry. Harry løfter et øjenbryn og kigger forvirret på Louis. "Du ved, den med koen" siger Louis og rejser sig fra sofaen. Han går over til Harry og stiller sig foran ham. "Harry undskyld for at jeg har været sådan en idiot. Jeg skulle bare været kommet videre og det ved jeg også nu. Kan du tilgive mig?" spørg Louis og jeg kan ikke se hans ansigt men jeg regner med at han kigger på Harry med en sørgeligt blik. "Selvfølgelig Louis" siger Harry og trækker ham ind i et kram. Jeg fanger Harrys blik, da han har lagt sig hoved på Louis' skulder. Hans øjne stråler endelig som diamanter igen. Jeg kigger smilende på El som kigger smilende på mig. "Endelig" mumler jeg og ruller med øjnene. El bryder ud i grin og det får drengene til at trække sig. "Skal vi ikke se en film?" foreslår Louis og smiler. "Jo! Og vi skal se She's the man!" siger mig og El i munden på hinanden. "Det er så tydeligt at i er bedstevenner" kommenterer Harry og jeg svarer hurtigt igen. "Og det er så tydeligt at se at i to er bedstevenner" siger jeg mens jeg peger mellem Louis og Harry. Jeg rejser mig fra sofaen og finder She's the man frem. Jeg sætter den på og sætter mig ved siden af Harry i sofaen. Han fletter vores fingre sammen og jeg mærker glæde men også en smule nervøsitet. Godkeder de mig og Harrys forhold?
El starter filmen og jeg kigger hurtigt på hende og Louis som sætter i den anden sofa. De sætter tæt og jeg skuer at de holder lidt i hånd. Jeg griner svagt og får Harrys opmærksomhed. "Noget galt?" spørg han. "Nej. Alt er perfekt" siger jeg og kysser Harry på munden. Pludselig mærker jeg en savlen på mit ben og trækker mig fra Harry. "Allson!" udbryder jeg glad og klapper ham. Han logrer med halen og ligger sig ned fra siden af mig. Han hviler sit hoved på mit ben og jeg smiler glad. 

Under filmen mærker jeg en brummen fra Harrys mobil. Jeg mærker mit hjerte sætte farten op i det han tager sin mobil frem. "Guys sæt lige filmen på pause" mumler han mens hans låser sin mobil op. Han går ind under mails og trykker på den nyeste. Harry læser den og kigger på mig. "Nå?" spørg jeg med en rystende stemme. Harry drejer hovedet over mod Louis og sender ham et blik. Louis nikker med et smil og Harry vender igen hovedet mod mig.
"De sagde ja skat" siger Harry og smiler endnu større. Jeg tror jeg lignede en jubelnar med det smil jeg havde i masken, men jeg kunne ikke være gladere. Jeg kastede mig over Harry og kyssede ham på munden. Han gengældte det og jeg hørte Louis pifte. Jeg trækker mig med et grin og kigger over på dem. "Hvad med jer selv?" siger jeg flabet og griner. De rødmer begge og kigger væk. Harry ligger en arm om mig og tager sin anden hånd i min.
Jeg kigger lykkeligt på Harry, som kigger lykkeligt på mig.
"Endelig fik jeg min drømmeprins" hvisker jeg, men det er højt nok til at Harry kan høre det. "Og endelig fik jeg min drømmeprinsesse" hvisker han men igen, højt nok til at jeg kan høre det.
Jeg bider mig i læben og mærker endnu en gang mig og Harrys læber smelte sammen.

Hvem skulle havde troet at ham jeg startede med at hade, blev ham jeg endte med at elske?

O.o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...