Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5551Visninger
AA

4. Not Jealous - Room Eleven

Harrys synsvinkel:
"Louis forhelvede," vrisser jeg, da Zoey er gået lidt væk fra os, "Hvad helvede du skulle det til for?" Han kigger dumt på mig og tjekker lige sin mobil endnu engang, for at sikre sig, hendes nummer virkelig stod i den. "Hvad?" spørg han forvirret, hvilket får mig til at gi ham et klap i baghovedet. "Hvad tror du? Hvorfor skulle du liige have hendes nummer, huh?" 
"Jeg er bare høflig Harry." sagde han og stoppede op, for at kigge alvorligt på mig, "Noget du burde prøve. Man går altså ikke ind i pi-" 

"Det var HENDE der gik ind i mig! Du så selv hvor optaget hun var af sin telefon!" forsvarede jeg hurtigt og viftede irriteret med armene, så jeg faktisk ramte Louis' overarm. 
"Nå, så du lagde mærke til hende før hva? Og av for helvede." brokkede han sig og tog sig til det sted, jeg havde ramt. Jeg sendte ham et surt blik. Jeg havde måske lidt lagt mærke til hende først, men jeg prøvede bare at læse det, der stod på hendes t-shirt. Ikke andet.

Det irriterer mig bare grænseløst at han mener det var mig der gik ind i hende, og ikke hende der gik ind i mig - som det var. Det var ikke min skyld hun ikke ser sig for, istedet for bare at gå som om alle bare går udenom hende. Hvilket Louis også gjorde, men jeg havde sådan en overraskende stor tvang til at gøre det imod hende - bare for at komme i kontakt. 
Og derfor irriterer det mig sindssygt at Louis fik hendes nummer, og ikke jeg. 

 

"Louis her er jo paparazzier! Du kan nok regne med en forsideartikel nu. Louis Tomlinson finder en ny" sagde jeg dramatisk. "Du er bare misunderlig," sagde han kort og rystede opgivende på hovedet. "Jeg er ikke misunderlig!" sagde jeg hurtigt, lidt for hurtigt. "Så du har heller ikke noget imod, jeg skal ud og shoppe med hende, huh?" sagde han og gav mig et puf i siden. "Skal du?" spørg jeg hurtigt, selvom jeg godt vidste svaret. Det var hans undskyldning, for at få hendes nummer. "Jeps," sagde han og smilede stort. "Så, kom hellere hjem med dig," sagde han kort og giver mig et skub i ryggen, hvilket han får et vredt blik tilbage for. "Kan.. jeg ikke komme med?" spørg jeg uden at tænke mig om først. "AHA!" sagde han hurtigt og  sprang et skridt tilbage, "så du VIL gerne med!"  "Ehm.." 
 

"Hun lyder cool, som ven ikke, jeg vil gerne lære hende lidt bedre at kende.. ikke andet." sagde jeg hurtigt og trak på skulderne. Han løfter det ene bryn og bore sine øjne ind i mine, for at finde et tegn på løgn. Hurtigt kigger jeg ned i jorden, så han ikke når det. Når nogle skal se om man lyver, så er Louis ekspert. Han kender mig alt for godt til at se hvornår jeg lyver og ikke gør. Og jeg hader det - sommetider.  
"Jamen, så har du ikke noget imod jeg invitere hende ud på en date?" spurgte han, hvilket hurtigt fik mig til at kigge op mod ham med store øjne. Han grinede kort, "Det har du sikkert ikke." Hvis jeg protesterede, ville han bare indse at det jeg havde en bagtanke om hende, hvilket han ikke skulle. Hun er smuk - meget endda og jeg vil for alt i verden lære hende bedre at kende.
 

Selvom jeg ikke ved noget omkring hende, undtagen hendes navn - virker hun bare som sin helt egen type. Jeg er aldrig blevet råbt sådan af, af en fremmed pige. Noget siger mig hun er pisse ligeglad med om vi er kendte, hvilket det ikke er alle piger der har den holdning. Hvis det var en fan jeg var 'kommet til' at gå ind i, ville hun bare skrige og fangirle over hun havde min kolde cola på sin jakke. Zoey derimod gik fuldstendig amok - så noget siger mig hun er en pige med ben i næsen. 
 

"Sååå.." sagde Louis og kiggede på mig med løftede øjenbryn, "det havde du intet imod?" 
Selvom jeg havde lyst til at skrige at jeg for helvede havde noget imod det, rystede jeg bare let på hovedet og kiggede ned i jorden. "Jamen perfekt, så vil jeg invitere hende på en date i aften - i vores lejlighed."  En forum for vrede og jalousi kørte op igennem mig. Hvorfor lige i vores lejlighed? Gør han det her, for at irriterer mig? "Jamen, det har jeg det da helt fint med." sagde jeg kort og trak på skulderne, "Intet problem."
"Jamen, hvis det ikke gør dig på, så vil jeg da ringe til hende nu, og spørge hvor vi kan mødes, så vi kan få købt den jakke der," mumlede han utydeligt og fumlede med at få sin telefon op fra hans lomme. 

 

"Okay," sagde jeg og prøvede at lyde ligeglad, som om det overhovedet ikke gik mig på - selvom det gjorde det. Meget endda. Og hvorfor var det egentlig helt præcis det gjorde det? Altså jeg kender jo ikke tøsen overhovedet. 
"Hey Zoey!" lød det pludselig fra ham, og først der gik det op for mig, at han havde fået sin telefon op og ringet til hende. "Du, jeg tænkte på noget.." 
Oh my gosh. Han sendte mig et kort blik, der bare fortalte at jeg bare skulle gå videre, hvilket jeg blot rullede øjne af, og begyndte at gå. Vreden boblede indeni mig, og spørg ikke hvorfor. 


*_*
 

"Gider du ikke at åbne Harry?" lød det højt inde fra badeværelset af, hvor Louis lige havde gået ind under bruseren. "Nej," råbte jeg kort og rejste mig op fra sofaen. Et højt suk lød derudefra, men han kunne nok gå regne ud, at jeg gik ud og åbnede alligevel, sådan er det altid. Vi driller hinanden af og til, sådan er vores forhold bare. 
 

Eftersom vi boede i lejlighed oppe på tredje etage skulle de ringe på nede fra gaden af, og ligesom have tilladelse til at gå ind i bygningen. "Hvem er det?" spurgte jeg ind i mikrofonen der hang ude i gangen. "Zoey," lød det kort fra den bekendte stemme. Mine øjne sprang nærmest ud mit ansigt før jeg kom i tanke om, hun kom for at skulle ud og shoppe med Louis. "Oh.. hej Zoey." sagde jeg genert, hvilket jeg gav mig gav mig en lussing for i mine tanker. "Hej.. Gider du lukke mig ind, eller hvad?" 
 

Jeg tøvede ikke før jeg trykkede på knappen ved siden af mikrofonen, så døren nede ved hende blev åbnet. Mine mave begyndte at boble af spænding ved tanken om hun var på vej herop, hvilket jeg ikke rigtig forstod. Jeg havde jo lige mødt hende for satan da også! 
Pludselig lød der en summen igen fra mikrofonen, hvilket betød nogen igen havde ringet til os og ville ind. "Hvem er det?" spurgte jeg, imens jeg holdte knappen inde. "Zoey," sagde hun kort, hvilket fik mig til at rynke brynene.  "Jamen er d-" 

 

"Jeg nåede den ikke," sagde hun hurtigt, hvilket fik mig til at grine højt. "Åh hold dog kæft," vrissede hun. Et sus fløj igennem min mave, idet sætningen kørte igennem mit øre. Jeg bed mig i læben, da jeg endnu engang trykkede på knappen, så døren dernede blev åbnet. Det var nu alligevel ret sødt, at hun ikke nåede den. 
Efter noget tid bankede det på døren, som jeg hurtigt var henne og åbne. Louis var heldigvis stadig i bad.

"Hej igen," sagde jeg kort og sendte hende et skævt smil. Hun lavede bare et lille nik med hovedet og gik forbi mig, så hun gik ind i min skulder, hvilket gav mig et lille skub. "Hvor er Louis?" spurgte hun og så undrende på mig. "Han er i bad". Hun sukkede en smule, før hun langsomt nikkede. Hun vendte så dermed ryggen mod mig, og gik ned langs gangen, ned mod stuen. Det undrede mig at hun kendte vejen, men døren til stuen stod også åben... så.
 

Hurtigt fulgte jeg efter hende, "Er du sulten eller sådan noget?" spurgte jeg hende.
"Nå, har du besluttet dig for at være høflig nu?" svarede hun spydigt tilbage og hentød til det senere idag. Jeg sukkede en smule, "Det må du altså undskylde." Hun løftede forvirret sit ene bryn og kiggede forvirret på mig. "Det er da sygt så mange humørsvingninger du har" sagde hun og rystede blidt på hovedet. 

Jeg trak på skulderne og sendte hende et skævt smil. Hun kiggede bare væk fra mig, "Hvornår er Louis færdig?" spurgte hun. Hun ville virkelig gerne væk. Væk fra mig. 
 

"Har i travlt da?" spurgte jeg, bare for at komme ind på en samtale. Hun trak på skulderne og stirrede ned på sofabordet. "Aner det ikke."  Jeg nikkede langsomt og efter en lang overvejelse gik jeg tættere på hende, og satte mig ned ved siden af hende i sofaen. Hun kiggede først forvirret på mig, før hun rykkede sig en smule væk. Jeg sukkede lydløst, men smilede så til hende, som om, jeg ikke havde bemærket det.  "Såå.." begyndte jeg, "hvo-" 
 

Med et blev badeværelsesdøren smækket op og en Louis stod i dørkammen. Dampen fra det varme badeværelse blev langsomt overført til stuen. Han havde sat sit hår en anelse rodet og påklædt sig selv i en hvid skjorte og nogle sorte bukser. Han plejede aldrig at gå i skjorte? 
Uventet piftede Zoey, hvilket fik mig til at kigge på hende med sænkede øjenbryn.

"Hva så hotte?" grinede hun og rejse sig op fra sofaen, "Er du klar?". Han nikkede hurtigt og sendte hende et charmende smil. "Jeps," sagde han og gik tættere på hende, hvilket fik min mave til at reagere voldsomt. Han viklede deres arme sammen og kiggede kort på mig, "du behøver ikke holde dig vågen Harry," sagde han, "det bliver sent." 
 

Hun grinede en sød latter, jeg sendte ham bare et ulæseligt blik og nikkede langsomt. Jeg anede ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. En del af mig havde lyst til at forsvinde helt væk og en anden del af mig havde lyst til bare at rive dem fra hinanden. De gik grinene ud og smækkede så døren efter sig.

Jeg er ikke misunderlig, men jeg ved ikke, hvorfor helvede jeg reagere sådan på det. 

O.O

Så fik i også set det hele fra Harrys synsvinkel. Det er mig, Natacha, der skriver nu fordi Laura ikke har haft tid til at skrive en lille besked så det bliver bare mig der gør det. Det er Laura som har skrevet det her kapitel og jeg synes hun skal have en kæmpe hånd, for jeg elsker personligt det her kapitel. Det næste skriver jeg og det håber jeg i vil glæde jer til at læse <3

- Natacha xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...